Søgeresultater for
Du kan oprette artiklen "Kenning+Se+også", men kontrollér venligst søgeresultaterne nedenfor, for at se om der allerede findes en artikel om emnet.
Hvis søgeresultaterne ikke hjælper, kan du evt. kigge på sider der henviser hertil, hjælp til søgning eller søge efter „Kenning+Se+også“ på alle Wikipediaer via Google.
understreger Frejs rolle som frugtbarhedsgud. "Barre lund" kan læses som en kenning for "kornmark" og Frejs og Gerds forening i Barre som et eksempel på hieros... |
blev guld ofte omtalt med kenningen sæden fra fyrisvellir. http://wadbring.com/historia/sidor/upsala.htm https://books.google.se/books/about/Svearikets_vagga... |
Od bliver nævnt i strofe 25 i digtet Völuspá, hvor det bruges som en kenning, idet Frejas beskrives som Ods pige (Óðs mey gefna). Digtet Hyndluljóð... |
himmel- og herskergud. Ordet týr var kenning for "gud" i norrønt; i islandske tekster er ordet týr grundord til kenninge for andre guder, fx Sigtýr (= Sejrsgud)... |
omskrivninger – kenninger - der forudsætter et solidt kendskab til norrøn mytologi, og heiti, som er poetiske synonymer, omtrent 2.000 i tallet (se Alexander... |
af de slagne"), et ord, der senere i skjaldetraditionen blev brugt som kenning for dís. I modsætning til ordene valkyrja og norne, optræder begrebet dís... |
Fornyrðislag − Skjaldekunst Afsnit "Drottkvætt" i artiklen om kenninger, flerleddede poetiske omskrivninger Se evt. Hending (isl.) − "Ljóðstafir - hendingar" Arkiveret... |
Skjaldemjøden (afsnit Kenninger) mjøden på Hnitbjerg, hvor han satte sin datter Gunlød til at passe på den. Kenninger for skjaldskab er derfor Kvasers blod eller dværgenes drik eller Odrørers... |
flere kenninger for "guld": "Fyrisvoldenes sæd", sagde Eyvind Skaldaspillir, "Yrsas søns korn", "Krakes korn" eller "Krakes byg". Men Rolf havde også en... |
"blotgydje". Der er ikke overleveret nogen myter, hvor Freja er hovedperson, men kenninge i skjaldedigte og mytefragmenter i andre tekster tolkes som tegn på, at... |
halvrim, bogstavrim, uventede eller usædvanlige ord, f.eks. metaforer eller kenninger, gentagelser og omkvæd, ord brugt i en overraskende sammenhæng, og lydefterlignende... |
beskriver også måder, hvorpå skjalde har brugt valkyrienavne i digte, bl.a. som kenninger for kamp og krig. I kapitel 48 optræder kenningerne "våben-,... |
sagnet findes også i det engelske Widsith-digt fra 800-tallet. I et norsk kvad fra omkring år 900 er "Signes mands kolde hest" en kenning for "galge".... |
derfor udtrykkene "Ulls skib", "Ulls skude", "Ulls fartøj", "Ulls båd" som kenninger for skjold. Det kan dog være en misforståelse af myten, hvor Ull i stedet... |
skjaldestrofe på dette versemål, der er bevaret i original. I digtet er der flere kenninger. Trud er navnet på en gudinde, og "kæmper Truds arbejdstager": høvding... |
som skjalden har fået af Torleiv. Digtet er i drottkvætt, fyldt med kenninger, og regnes som et højdepunkt i sin genre. Myten om Thors kamp med Hrungner... |
"Skjaldene kalder mig "Odins gave-modtager" (efterfulgt af dernæst 6 kenninger for "skjald"). Brage afsluttede med at præsentere løsningen: "Hvad er... |
For alternative betydninger, se Odder. (Se også artikler, som begynder med Odder) Odder er en dværg i nordisk mytologi. Søn af Reidmar og bror til Regin... |
se Skade. (Se også artikler, som begynder med Skade) I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde. Hendes far var Tjasse, som aserne slog ihjel (se Tjasse... |
For alternative betydninger, se Nat (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nat) I nordisk mytologi er Nat datter af jætten Narfe. Har med Delling... |