Søgeresultater for
Du kan oprette artiklen "Herodot+Eksterne+henvisninger", men kontrollér venligst søgeresultaterne nedenfor, for at se om der allerede findes en artikel om emnet.
Hvis søgeresultaterne ikke hjælper, kan du evt. kigge på sider der henviser hertil, hjælp til søgning eller søge efter „Herodot+Eksterne+henvisninger“ på alle Wikipediaer via Google.
Herodot (oldgræsk: Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk... |
Krøsus (afsnit Eksterne henvisninger) for velhavere med dyre vaner. Krøsus/Kroisos er hovedpersonen i en af Herodots mest berømte tekster: Krøsus blev ramt af sin forfaders synd og af sin... |
Slaget ved Salamis (afsnit Eksterne kilder) Texts Herodot VIII, 44 Herodot VIII, 1 Herodot VIII, 43 Herodot VIII, 45 Herodot VIII, 47 Herodot VII, 89 Herodot VII, 188 Herodot VIII, 14 Herodot VIII... |
Europa (mytologi) (afsnit Herodot) Herodot blev Europa bortført af Minoerne, der ville hævne bortførelsen af Io, en prinsesse fra Argos. Apollodoros, Bibliotheke, III, i, 1-2 Herodot,... |
ISBN 82-991248-3-2 Herodot VII,145. Herodot VII,173 Herodot VII,175 Ιστορία του Ελληνικού Έθνους (Historien til den greske nasjon) utgave B Herodot VII.206 Herodot VII... |
Skyter (afsnit Eksterne henvisninger) skytiske kriger var langhåret og langskægget, og ifølge græske kilder Herodot havde de dybblå øjne, blond eller rødt hår, bar bukser og en spids hue... |
Ephialtes (Græsk: Ἐφιάλτης; ifølge Herodot: Ἐπιάλτης, Epialtes) søn af Eurydemus fra Malis var en græsk forræder, hvis hjælp til perserne i Slaget ved... |
Lykurgos af Sparta (afsnit Eksterne henvisninger) antikke historikere som Herodot, Xenofon og Plutark. Det er usikkert, om han overhovedet har eksisteret. Han nævnes først af Herodot, der skriver, at spartanerne... |
kongens palads. Herodot beskrev Babylons bymure og Babelstårnet, og hans beretninger bakkes delvis op af arkæologiske fund; men Herodot nævner ikke haverne... |
Sarkofag (afsnit Eksterne henvisninger) phagos at spise, altså kødspiser) er en ligkiste (oprindeligt) af sten. Herodot fortæller, at sarkofager var lavet af en kalksten, som kunne opløse kroppen... |
Solon (afsnit Eksterne henvisninger) Riddere. 300 – 200 Medimner; Zeugitter. under 200 Medimner: Theter. I Herodots Historia møder Solon under sin rejse uden for Athen den rige lydiske konge... |
Gelonus (græsk: Γελωνός) var ifølge Herodot (ca. 484-425 f.v.t.) gelonernes hovedstad. Gelonerne var angiveligt græske kolonister, der var fordrevet fra... |
Ryszard Kapuściński (afsnit Eksterne henvisninger) Fodboldkrigen, 1991 Imperiet, 1994 Ibenholt, 2000 Herodot, reportage- og historieskrivningens mester Rejser med Herodot, 2007 Der er for få eller ingen kildehenvisninger... |
Frygere (afsnit Eksterne henvisninger) Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan. Ifølge den græske historiker Herodot var de først kendt som brygere (eller brigere, græsk βρύγοι eller βρίγες)... |
Thrakere (afsnit Eksterne henvisninger) mere end 50 kendte stammer med nærliggende kultur og sprog i antikken. Herodot siger, at foran skyternes land lå Thrakien ved havet. Anvisninger om thrakernes... |
Alkaios (afsnit Eksterne henvisninger) nær Troja, hvor Pittakos besejrede den athenske general Phrynon. Ifølge Herodot flygtede Alkaios fra slaget, og han skal i nogen af sine digte have svaret... |
Æsop (afsnit Eksterne henvisninger) alt skrev han omkring 600 fabler. Herodot beskrev ham som en slave fra Samos og placerede ham i 500-tallet. Herodot mente, at Æsop muligvis blev myrdet... |
Rumænien (kategorien CS1-fejl: Eksterne henvisninger) sjettestørste by i EU. For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine#Eksterne henvisninger. Floden Donau, Europas næstlængste flod, strækker sig fra Tyskland... |
Perserkrigene (afsnit Eksterne henvisninger) Alexander den Stores erobring af Persien afsluttede endelig kampen. Herodot: Herodots Historie. Ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Bd. 2 (Bog V-IX). 2. udg... |
Karl Hude (afsnit Eksterne henvisninger) forkortet apparat udkom i Leipzig 1901, 2. udgave. 1. bind sammesteds 1913); Herodot (2 bind, Oxford 1908, 2. udg. 1912, samtidens bedste kritiske udgave af... |