Søkjeresultat for «Dei sørlege Nederlanda» – Wiki Dei Sørlege Nederlanda
Opprett sida «Dei+sørlege+Nederlanda» på denne wikien. Sjå også søkeresultata som blei funne.
Dei sørlege Nederlanda (nederlandsk Zuidelijke Nederlanden, spansk Países Bajos del Sur, fransk Pays-Bas du sud) var ein del av Nederlanda som var styrt… |
Republikken Dei sameinte Nederlanda (nederlandsk Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden/Provinciën, Republikken dei sju sameinte provinsane, òg kalla… |
ikkje kunne gjenerobre dei nordlege provinsane, samstundes som Dei sameinte Nederlanda ikkje kunne erobre dei sørlege Nederlanda. Eit siste større spansk… |
gullalderen. I nokre år var Nederlanda del av Napoleon sitt franske keisardøme, men i 1815 vart Kongeriket Nederlanda, som inneheldt alle dei tre Benelux-landa… |
Carlos de Aragón de Gurrea (kategorien Guvernørar i Dei habsburgske Nederlanda) guvernør. Han var guvernør av Dei habsburgske Nederlanda mellom 1675 og 1677. Makta spanjolane hadde over Dei sørlege Nederlanda under regjeringstida til Gurrea… |
Den fransk-nederlandske krigen (kategorien Krigar med Dei sameinte Nederlanda) Nijmegentraktaten, mellom anna Franche-Comté og fleire område i Dei sørlege Nederlanda frå Spania. Nederlendingane hadde likevel klart å hindre ønsket… |
Brussel (bolken Brussel underlagt Nederlanda) Waterloo. Etter Napoleons fall i 1813 vart dei sørlege- og nordlege Nederlanda gjenforeint i Kongeriket Nederlanda, og Brussel vart ein av stadane der motstanden… |
ei reform av den militære organiseringa og administrasjonen av Dei sørlege Nederlanda, der han innlemma den eksisterande «belgiske» armeen i keisarstyrkane… |
Atrechtunionen (kategorien Tidlegare land i Nederland) mellom Dei sørlege Nederlanda, grevskapet Hainaut, Artois, Lille, Douai og Orchies som vart underskriven 6. januar 1579. I denne unionen erklærte dei lojalitet… |
siste av dei mange konfliktane som var ein del av den spanske arvefølgjekrigen enda. Under avtalen fekk Austerrike Dei sørlege Nederlanda og dei spanske… |
Slaget ved Steenkerque (kategorien Slag med Dei sameinte Nederlanda) Vilhelm av Oranien. Slaget fann stad nær landsbyen Steenkerque i Dei sørlege Nederlanda, 50 km sørvest for Brussel. Steenkerque ligg i dag i Belgia i kommunen… |
ligg dei vestlegaste områda av Gelderland klart sør for sentrum av landet, men dette området høyrer likevel til Aust-Nederland. Nord-Nederland Friesland… |
Limburg er ein provins i Nederland og ligg heilt sør i landet. Han grensar til Belgia i sør og delvis i vest, Tyskland i aust og dei nederlandske provinsane… |
som Dei sameinte nederlanda og dei sørlege Nederlanda. Då Richard Cromwell i 1660 gav opp å styre riket, byrja generalen George Monck å forlike dei ulike… |
Noord-Brabant (kategorien Provinsar i Nederland) slagmark mellom det protestantiske Dei sameinte Nederlanda og det katolske Spania, som okkuperte det sørlege Nederland. Etter freden i Westfalen, den nordlege… |
Sint Maarten (kategorien Kongeriket Nederlanda) Sint Maarten er eit autonomt land i Kongeriket Nederlanda, som utgjer den sørlege delen av øya St. Martin. Den nordlege delen av øya er eit fransk oversjøisk… |
København. Deretter arbeidde han ved ulike europeiske hoff, særleg i dei sørlege Nederlanda i teneste hos statthaldaren Margarete av Austerrike, samt i Spania… |
verda som er delt mellom to land, den sørlege delen, som vert kalla Sint Maarten, er eit land i Kongeriket Nederlanda. Denne geografiartikkelen er ei spire… |
Holland (kategorien Tidlegare land i Nederland) styrt av greven av Holland og vart den dominerande provinsen i Dei sameinte Nederlanda (1581–1795) Namnet Holland vart nytta for første gong i 866 om… |
Frankrike og Nederland. Den nordlege delen er ein fransk oversjøisk kollektivitet (collectivité d'outre mer) under namnet Saint-Martin, og den sørlege delen… |