Et styresystem, operativsystem eller styreprogram (kort OS) er en samling af systemsoftware til at håndtere adgangsrettigheder, resurser og yde fælles services for andet software, som kører ovenpå dem.
Overvågningsprogrammer, bootloadere, kommandofortolkere og skrivebordsmiljøer er dele af styresystemets kernekomponenter. Styresystemet er i ikke-flygtig digital hukommelse (ROM) - eller hentes til flygtig digital hukommelse (RAM), via en bootloader under opstart af et computersystem.
(Det er ikke obligatorisk med et eksplicit styresystem på et computersystem, fx har mange indlejrede systemer et monolitisk program, som håndterer apparatet, de er en del af.)
Formålet med et styresystem er at tilbyde administratorerne, programmørerne og slutbrugerne en lettere administrationsgrænseflade, programmørgrænseflade og slutbrugergrænseflade - uanset grænsefladetype, som fx kan være en kommandofortolker eller et skrivebordsmiljø.
Det som folk nu om stunder forbinder med begrebet, består af flere del-elementer hvoraf en del tidligere blev anset som værende separat fra styresystemet. Hvad der "hører sig til" et styresystem er også noget der varierer i forskellige kredse.
Fx var det i MS-DOS almindeligt at teksteditorer, tekstbehandlingsprogrammer og regnearksprogrammer havde hver deres samling af printerdrivere og hver deres samling af skrifter. De forskellige printerdriver og skrifter (med egen softwarelicens) var typisk inkompatible med andre programmer.
Nyere styresystemer har overtaget forvaltningen af fx printerdrivere og skrifter. Det betyder i princippet at uanset hvilket program som anvendes på styresystemet, haves adgang til alle printerdrivere og skrifter. Hvis man senere får eller køber flere printere (med printerdrivere) og flere skrifter, skal de kun installeres én gang i styresystemet. Det sparer arbejdstid og evt. fejlfinding, da man ikke behøver at have og installere separate printerdrivere og skrifter i sine programmer.
Følgende viser hvilke dele der kan være i et moderne styresystem:
Overstående punkter er nok det minimale man forventer at finde i et styresystem i dag, men de fleste leveres med flere dele, eller har det som valgfri mulighed, som for eksempel:
Mens Windows og Mac OS, der i de tidlige 80ere blev designet med den personlige computer for øje, efterhånden har bevæget sig ind på servermarkedet i de nyeste versioner, så har Unix, som blev designet til time-sharing-systemer (det man i dag ville kalde mainframes) gået den anden vej i form af OpenBSD, NetBSD, FreeBSD og diverse GNU/Linux-distributioner, som i dag kan køre på computere der ellers ville blive betragtet som for små til at kunne køre den mindste version af et styresystem. Man har enmdda set MAC mini kører som server, med styresystemmer 'MAC OS X server'.
Der er også et væld af mere eller mindre nicheprægede styresystemer fra de største mainframes til håndholdte PDA'er ("Personal Data Assistant"), specialiserede real-time-systemer og embedded systems, der tilbyder forskellige variationer af delelementer, velegnet til forskellige formål.
Wiki Commons har medier relateret til: |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Styresystem, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.