Nephew var et dansk rockorkester fra Århus.
Gruppen blev dannet i efteråret 1996 af Simon Kvamm, Kristian Riis, Jonas Juul Jeppesen og Søren Arnholt. Gruppen har solgt mere end 400.000 albums. Gruppen fik sit gennembrud med albummet USADSB (2004). Siden har gruppen optrådt to gange på Orange Scene
Nephew | |
---|---|
Forsanger Simon Kvamm | |
Information | |
Oprindelse | Aarhus, Danmark |
Genre | Rock, Indie, Melodisk Rock, Space Rock |
Aktive år | 1996 – 2014 2018 – 2019 |
Pladeselskab | Martian Records, Copenhagen Records |
Tidligere medlemmer | Jonas Juul Jeppesen Simon Kvamm Kristian Riis Kasper Toustrup Søren Arnholt René Munk Thalund Marie Højlund |
Bandet deltog i 1997 i DM i Rock, men opnåede ikke at vinde konkurrencen. Senere erstattedes Jonas Juul Jeppesen af Kasper Toustrup, inden gruppen debuterede med albummet Swimming Time i 2000, men albummet var ikke den store salgssucces. D. 14. februar 2005 blev albummet genudgivet på Copenhagen Records. Grunden til dette var at Nephew havde haft problemer med rettighederne til deres gamle pladeselskab Martian Records.
I 2004 fik bandet sit helt store gennembrud med albummet USADSB med hitsange som "Movie Klip", "En Wannabe Darth Vader", "Superliga", "Ordenspoliti", "Worst/Best Case Scenario" og "USA DSB". Albummet Interkom Kom Ind udkom d. 6. oktober 2006 og blev varmt modtaget hos både anmeldere og lyttere. Pladen lå på hit-listens førsteplads flere uger i træk, og vandt adskillige priser.
Efter bandets optræden på Roskilde Festival 2007 blev livealbummet 07.07.07 udgivet sammen med en koncertoptagelse på dvd.
I 2009 udkom albummet DanmarkDenmark. Albummet fik nok engang Nephew på Roskilde Festivalens Orange Scene. Enkelte sange fra koncerten blev optaget af DR K.
Nephew er bl.a. kendt for at mixe deres tekster, med både dansk og engelsk. Nephew er inspireret af Depeche Mode.
I februar 2010 blev det offentliggjort at Nephew skulle stå for VM-sangen til VM i Fodbold i Sydafrika 2010, sangens titel er "The Danish Way To Rock". Trods den engelske titel er sangen på dansk.
To af bandets medlemmer, René Munk Thalund og Kristian Riis, medvirker på et nummer ("Hey! You!") på den engelske sangerinde Kim Wildes album Come out and play som udkom i august 2010. Nummeret er produceret af Carsten Heller som også har mixet og produceret for Nephew.
Den 18. juli 2013 offentliggjorde Nephew sangen "Statusopdaterer at jeg statusopdaterer" featuring Johnson på YouTube, med en dertilhørende video optaget i øvelokalet. Sangen handler om den massive brug af sociale medier i samfundet. Sangen blev senere udgivet på deres boxset "1-2-3-4-5".
I 2014 valgte gruppen at gå på pause i ubestemt tid.
I 2018 blev Nephew gendannet efter fire års pause og denne gang med et nyt medlem til gruppen, Marie Højlund. Senere samme år udgav gruppen deres sjette og sidste studiealbum Ring—i—Ring.
I 2019 meldte gruppen, at de var gået i opløsning, men var åbne overfor en eventuel genforening i fremtiden.
I 2006 tog Timbaland kontakt til bandet, idet han ville have dem til at medvirke på sit nye album sammen med kunstnere som Justin Timberlake, Elton John og Nelly Furtado.
Projektet mislykkedes i første omgang, men Timbaland ønskede stadig at arbejde sammen med Nephew. Da Nephew senere på året remixede Timbalands single "The Way I Are", blev Timbaland begejstret og mixet blev inkluderet på hans internationale single. Nephews version af sangen vandt stor popularitet i Danmark[kilde mangler] og er også at finde på deluxe-udgaven af Timbalands Shock Value.
Nephew har beholdt de oprindelige vokaler, men har indspillet et nyt musikspor til den. Desuden synger Simon Kvamm spredt over sangen, bl.a. med brudstykker fra Nephews tidligere hits "Igen & Igen &" og "Mexico Ligger i Spanien".
I sommeren 2008 lavede Nephew et remix for den tyske gruppe Polarkreis 18. Sangen var "Allein Allein", den første single fra Polarkreis 18's 2008-album The Colour Of Snow. Ligesom ved Timbaland-samarbejdet har Nephew genindspillet store dele af nummeret og lagt brudstykker af egne sange ind, her "Science Fiction Og Familien" – hvilket reflekteres i remixets ændrede titel, "Allein Alene". Nephews version blev i august 2008 brugt af den danske DJ Kjeld Tolstrup til radioprogrammet De Sorte Spejdere. Efter den officielle udgivelse lå remixet som nummer 1 på iTunes Danmarks top songs-hitliste i flere uger.[kilde mangler] Første gang Nephew spillede "Allein Alene" til en koncert var d. 4. oktober 2008 på spillestedet Vega i København. Polarkreis 18 og Nephew spillede til fordel for Kræftens Bekæmpelse. I slutningen af Nephews koncert kom medlemmer af Polarkreis 18 på scenen og spillede remixet sammen med Nephew.[kilde mangler]
Nordic Music Awards 2004:
Zulu Awards 2004:
GAFFA-prisen 2004:
P3 Guld 2004
Årets Steppeulv 2005:
Danish Music Awards 2005:
Øvrige danske priser for USADSB
GAFFA-prisen 2007
Zulu Awards 2007
Danish Music Awards 2007
P3 Guld 2007
Boogie Prisen 2008
Øvrige danske priser for Interkom Kom Ind
Zulu Awards 2010
Gaffa Prisen 2010
P3 Guld 2010
GAFFA-Prisen 2012
Planet Awards 2007:
MTV Europe Music Awards 2007:
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Nephew, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.