Kalender: Støtte til at holde styr på tiden i et år

En kalender er også navnet på den håndgribelige dagskalender (spiralkalender, lommekalender, m.m.).

Ordet "kalender" kommer af et af de få latinske ord, der ofte staves med k, nemlig Kalendae, der betød "månedens første dag". Deraf kom udtrykket ad kalendas Graecas (= "efter græsk kalender", med betydningen "at udsætte noget, så det aldrig bliver gjort").

Kalendere har gennem tiderne afspejlet samfundets tekniske formåen, traditioner og religiøse opfattelser. I Danmark er kalenderen den gregorianske, som vi har benyttet siden marts 1700. Inden havde vi den julianske kalender. I kalenderen er året inddelt i dage/døgn, Uger og måneder.

En kalender kan også være delt i andre perioder som årstider. En udbredt dagskalender er julekalenderen, som minder om, at der er 24 dage fra den 1. december til den særlige dag: Juleaften (den 24. december).

Dagskalendere er som regel forsøgt synkroniseret til himmelske begivenheder: månens faser, solens synlighed og højde over horisonten gennem døgnet. Men synkroniseringerne er svære at holde styr på. Dagskalendere kan inddeles i fire kategorier: Solkalendere, månekalendere, lunisolarkalendere og arbitrære kalendere.

En kalender giver svar på

• Hvornår kommer tidevandet?
• Hvornår skal afgrødeplanter plantes?
• Hvornår skal der fejres mærkedage som solhverv.

Kalenderproblemer

Det er svært at lave en præcis dagskalender, så det giver høj status til dem, som kan lave en korrekt kalender. De er ligefrem blevet præster, troldmænd eller guder.

Det fundamentale problem med kalendere er, at antallet af døgn på et tropisk solår – og en månecyklus, ikke er præcist heltalligt. Månecyklens ca. 29,531 døgn går heller ikke op i et tropisk middelsolår. Ydermere varierer en døgnlængde lidt gennem året, fordi jordbanen om solen er ellipseformet.

Derfor findes begrebet middel soldag, som er 24 timer 0 minutter og 0 sekunder og pr. definition er uforanderlig gennem hele året.

En soldag er et døgn fra solen er højest på himlen til næste dag hvor solen er højest på himlen. I praksis varierer en soldag gennem året fra ca. 22 sekunder kortere og ca. 29 sekunder længere, pga. baneellipseformen. Mange middelsoldage efter hinanden betyder at fejlen løber op, så kl. 12 er op til 14 minutter for sent og op til 17 minutter for tidligt nogle døgn i forhold til solens højeste tidspunkt gennem året. Det er grunden til, at et solur ikke stemmer overens med mekaniske ure, digitalure og atomure.

Jordens egenrotation falder svagt, godt 1 ms. pr. 100 år. Det er grunden til at der en gang imellem indsættes et skudsekund. Et ur der tager højde for skudsekunder viser 23:59:60 under skudsekundet.

Der gik ca. 365,24219 døgn på et tropisk middelsolår omkring år 2000. Solkalendere bliver derfor nødt til at lappe på antallet af dage på et år; f.eks. ved at året nogle gange er 365 døgn og ca. hvert fjerde år er 366 døgn. Det er grunden til at vi nogle gange har en skuddag. Det samme problem har andre kalendertyper, som skal være synkroniseret med både døgnet og en periodisk himmelsk begivenhed. En lunisolarkalender har af samme grund nogle gange en skudmåned.

Den bedste dagskalender er korrigeret med måde og på de "rigtige" tidspunkter, så mange vigtige begivenheder respekteres. Men de er bestemt af samfundets kultur og religion og "den bedste" dagskalender vil derfor være forskellig i forskellige kulturer.

Gregorianske kalender

  Uddybende artikel: Gregorianske kalender

Vores gregorianske kalender har 12 måneder, hvor det sikkert har været hensigten, at månederne skulle have været synkroniseret med månecyklen, men det er den ikke. Kalenderen er et "kludetæppe" fra tidligere kalendere; fx var december måned oprindelig den tiende måned – i dag er det den tolvte. Vores kalender kunne være synkroniseret med solhverv, så 1. januar var vintersolhvervsdag, men er det ikke. Herudover falder vintersolhverv nogle gange på den 21. december og andre gange på 22. december.

Kirkeårets kalender

  Uddybende artikel: kirkeåret

Den kristne kalender for kirkeåret følger den gregorianske kalender, men de vigtige mærkedage og højtider (f.eks. påske og pinse) følger månefaserne.

Præcolumbianske mellemamerikanske kalendere

Som det ses af tabellen, er mayaernes kalender (og sikkert også andre mellemamerikanske kalendere) nøjagtigere end den julianske kalender. Det er usikkert om mayaernes kalender er mere nøjagtig end den gregorianske kalender, da det er mennesker, som har lavet beregningerne. Men mayaernes kalender kan meget vel have været nøjagtigere.

Mayaernes kalender og andre mellemamerikanske kalendere består af flere delkalendere:

• En kalender på 365 dage, haab, solår – består af 18 perioder à 20 dage – og fem dage til overs; wayeb.
• En kalender på 360 dage, tun.
• En kalender på 260 dage, tzolkin, hellig kalender.
• En kalender på 18.980 dage (52 år), en cyklus.

Solkalendere

• Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen)
• Gregorianske kalender
• Julianske kalender
• Iranske kalender
• Verdenskalender

Månekalendere

• Muslimske kalender (Hedjrikalenderen)

Lunisolarkalendere

• Babylonsk kalender
• Hinduiske kalender
• Jødiske kalender
• Kinesiske kalender

Flere tidsperioder

• Aztekkalenderen
• Mayaernes kalender

Ukendt indplacering

• Holocæne kalender
• Byzantinske kalender
• Franske revolutionskalender
• Oldgræsk kalender
• Persiske kalender
• Romersk kalender
• Sovjetiske revolutionskalender
• Vikingernes kalender
• Zoroastrisk kalender
• Gammelkurdisk kalender

• Kalenderår
• Almanak
• Kalendarium