Barbara Beatrice Bertelsen (født 24.
september 1973) er en dansk embedsmand og departementschef i Statsministeriet.
Barbara Bertelsen | |
---|---|
Kæle/øgenavn | BBB |
Født | Barbara Beatrice Bertelsen 24. september 1973 København, Danmark, Esbjerg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Hovedfag | jura |
Beskæftigelse | Departementschef |
Fagområde | Offentlig forvaltning |
Arbejdsgiver | Statsministeriet (fra 2020) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hun er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1998. Hun har tidligere været departementschef i Justitsministeriet (2015-2020), vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, kontorchef i Justitsministeriet, samt fuldmægtig i såvel Statsministeriet som i Justitsministeriet.
Bertelsen var en central figur i minksagen. I forbindelse med afhøringen af en række embedsmænd i forbindelse med minksagen blev der fremlagt en række SMS'er, hvor Barbara Bertelsen understreger, at sagen kan "være livsfarlig" for regeringen og opfordrer til, at Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet påtager sig ansvaret.
Minkkommissionen konkluderede sammenfattende i dens beretning udgivet den 30. juni 2022, "Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf." Hun modtog d. 24. august 2022 en advarsel for rollen.
Bertelsen er meget tilbageholdende med at give interviews og holder især sit privatliv for sig selv. Det nævnes dog, at hun er en af deltagerne i en privat bogklub med Dagbladet Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og avisens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard.
Søsterprojekter med yderligere information: |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Barbara Bertelsen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.