Zeeland

Zeeland er en nederlandsk provins, beliggende i den sydvestlige del af Nederlandene.

Zeeland
Zeelands flag Zeelands våbenskjold
Zeeland Zeeland
Zeeland
Placering af Zeeland
Overblik
Land Nederlandene Nederlandene
Kongens Kommissær Han Polman (D66)
Hovedstaden Middelburg
Demografi
Provins 382.304 (2018)
 - Areal 2.933 km²
 - Befolknings­tæthed 213 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. 0 m
Hjemmeside www.zeeland.nl

Provinsen grænser op til Belgien mod syd, Nordsøen mod vest, Zuid-Holland mod nord og Noord-Brabant mod øst. Zeeland har et samlet areal på 2.933 km2, hvoraf 1.146 km2 udgøres af vand. Provinsen har 382.304 indbyggere (2018).

Zeelands hovedstad og største by hedder Middelburg, hvor den lokale provinsadministration holder til. Kongens kommissær (nederlandsk: Commisaris van de Koning) i Zeeland hedder Han Polman.

Zeeland er præget af deltaet for floderne Schelde, Maas og Rhinen, og består hovedsagelig af øerne i dette delta.

Zeeland var, sammen med provinserne Noord-Holland og Zuid-Holland, den økonomisk bærende provins efter de nordlige Nederlandenes løsrivelse fra Spanien i slutning af 1500-tallet. Dette skyldes søfarten. Således gav Zeeland sit navn til New Zealand, der blev opdaget af søfolk fra Zeeland.

Geografi

Zeeland ligger i den sydvestlige del af Nederlandene. Den grænser op til provinsen Zuid-Holland i nord, Nordsøen i vest, og de belgiske provinser Østflandern og Vestflandern i syd. I øst grænser Zeeland op til Noord-Brabant. Zeeland er Nederlandenes ottende største provins. Den har et samlet areal på 2.933 km2, hvoraf 1.146 km2 udgøres af vand. Eksklusive vand er Zeeland Nederlandenes tiende største provins.

Underinddelinger

Zeeland er opdelt i to COROP-områder: Zeelandsk Flandern og Øvrige Zeeland. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.

Zeeland består af 13 kommuner. Terneuzen er provinsens folkerigeste kommune, mens Sluis arealmæssigt er Zeelands største kommune. Noord-Beveland har det laveste indbyggertal, mens Vlissingen har det mindste areal.

Kommune Indbyggere Areal COROP-område
Borsele 22.716 141,72 km2 Øvrige Zeeland
Goes 37.408 92,68 km2 Øvrige Zeeland
Hulst 27.395 201,44 km2 Zeelandsk Flandern
Kapelle 12.649 37,13 km2 Øvrige Zeeland
Middelburg 48.081 48,54 km2 Øvrige Zeeland
Noord-Beveland 7.385 85,82 km2 Øvrige Zeeland
Reimerswaal 22.411 101,99 km2 Øvrige Zeeland
Schouwen-Duiveland 33.735 230,07 km2 Øvrige Zeeland
Sluis 23.636 279,67 km2 Zeelandsk Flandern
Terneuzen 54.519 250,65 km2 Zeelandsk Flandern
Tholen 25.540 147,09 km2 Øvrige Zeeland
Veere 21.896 133,13 km2 Øvrige Zeeland
Vlissingen 44.451 34,18 km2 Øvrige Zeeland

De 13 kommuners placering i Zeeland:

  1. Borsele
  2. Goes
  3. Hulst
  4. Kapelle
  5. Middelburg
  6. Noord-Beveland
  7. Reimerswaal

8. Schouwen-Duiveland
9. Sluis
10. Terneuzen
11. Tholen
12. Veere
13. Vlissingen

Zeeland 

Demografi

Zeeland har et indbyggertal på 382.304 indbyggere (2018) og en befolkningstæthed på 213 pr. km2. Det er Nederlandenes mindste provins målt på antal indbyggere. Zeeland har desuden Nederlandenes tredje laveste befolkningstæthed. Terneuzen er provinsens folkerigeste kommune.

Politik

Zeeland 
Provinsrådsbygningen i Middelburg.

Provinsrådet i Zeeland (nederlandsk: Provinciale Staten) består af 39 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Han Polman fra Demokraterne 66 (D66). Han afløste Karla Peijs (2007-2013) fra Kristendemokratisk Appel (CDA) 1. marts 2013. Zeelands provinsråd vælges af Zeelands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. VVD, CDA og SGP er med 6 sæder hver de tre største partier i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Referencer

3°45′00″Ø / 51.5667°N 3.75°Ø / 51.5667; 3.75

Tags:

Zeeland GeografiZeeland DemografiZeeland PolitikZeeland ReferencerZeelandHollandProvinser i Nederlandene

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Klub 27Søren Pape PoulsenAllan Olsen (sanger)Osama bin LadenNastja ArcelLise Stegger2024Olsen-bandens sidste bedrifterJannie FaurschouTanja GrunwaldSøborg SøThomas Bredsdorff (litteraturhistoriker)JønkeDBU Pokalen 2023-24Grundstoffer efter atomnummerLars Seier ChristensenChristianshavnOle MeyerThe Minds of 99Linje BABBAMichael UlvemanWokeAllan SimonsenSøren KierkegaardNazismeVerdens hovedstæderIndienRoskilde FestivalFar til fireLars HjortshøjOle Lund KirkegaardDansk ErhvervCRPBenny EngelbrechtAnders Behring BreivikNina AgdalCristiano RonaldoItalienLeonardo DiCaprioJude BellinghamScientologyElon MuskNeymarSolsortDet Moderne GennembrudNina Wedell-WedellsborgMilitær rangCharlotte Munck (skuespiller)Stan GetzCypernVictoria af StorbritannienKalundborgHugormFrederik CiliusMexicoVarvara HasselbalchUdslidtMarokkoChristiansborgs brand 1884Forenede Arabiske EmiraterMilena PenkowaDavid BeckhamCarl HolstJohn F. KennedyKronborgJeremie FrimpongBenito MussoliniSebastian (musiker)Christian 2.SocialdemokratietReal Madrid C.F.Det Osmanniske RigeFolketingsvalget 2022Alexandra af FrederiksborgAdam PriceEuropamesterskabet i fodbold 2024 (mænd)🡆 More