Zayn Al-Abidin

ʿAlī Zayn al-ʿĀbidīn Imāmer af Shiʿa-islam
Rang	Fjerde tolver/zaydi/mustaʿlī imām, tredje nizārī imām
Navn	ʿAlī ibn Husayn
Kunya	Abū al-Hasan
Født	5th shaʿbān 38 AH ≈ 659 e.v.t.
Død	25. muharram 95 AH ≈ 712 e.v.t
Fødested	Madīnah eller Kūfah
Begravet	Jannatul Baqīʿ, Madīnah
Levetid	Før imāmatet: 23 år (38 – 61 AH) - 2 år med sin bedstefar ʿAlī – 12 år med sin onkel Hasan ibn ʿAlī – 23 år med sin fader Husayn ibn ʿAlī Imāmat: 34 år (61 – 95 AH)
Titler	Zayn al-ʿĀbidīn (Arabisk for Tilbedernes Ornament) *as-Sajjād (Arabisk for Den Prostrerende) *Ibn al-Khiyaratayn (Arabisk for Søn af de To Bedste) *Dhul Thafanāt (Arabisk for Person med Kallus (Hård hud) *al-Amīn (Arabisk for Den Betroede)
Ægtefælle(r)	Fātimah bint al-Hasan ibn ʿAlī
Fader	Husayn ibn ʿAlī
Moder	Shahrbānū
Børn	Muhammad al-Bāqir, Zayd, ʿUmar
ʿAlī · Hasan · Husayn al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq Mūsā (Tolver) · Ismāʿīl (Ismāʿīli)

Under Slaget ved Karbala siges Zayn al-ʿĀbidīn at have været for syg til at deltage i kampen. Andre kilder beretter, at han var for lille til at kæmpe. Efter kampen fandt Shimr b. Dhi'l-Jawshan ham liggende på en måtte i kvindernes telt. Shimr gav ordrer til at dræbe ham, men blev forhindret af kommandøren af den syriske hær, ʿUmar b. Saʿd. Da Zayn al-ʿĀbidīn blev ført frem for ʿUbayd Allāh b. Ziyād i Kūfa, gav guvernøren ordre på at henrette ham, men gav dog efter for bønfaldelserne af Zaynab, Imām Husayns søster. Zayn al-ʿĀbidīn blev derefter ført til Yazīd i Damaskus, som efterfølgende sendte ham tilbage til Medina. Mashhad ʿAlī, som udgør en del af den store moské i Damaskus, siges at være bygget på det sted, hvor Zayn al-ʿĀbidīn var indespærret.

I Medina levede Zayn al-ʿĀbidīn et fromt liv, hvorfor han fik sit tilnavn Zayn al-ʿĀbidīn (Tilbedernes Ornament), al-Sajjād (Den Prostrerende), al-Zakī (Den Rene) og Dhu'l-Thafināt (Person med Kallus – refererende til den hårde hud han fik på grund af sin ekstreme tilbedelse). Når bøntiden nærmede sig, begyndte hans krop at skælve og hans hud blev bleg og hans praktiserende hengivenhed vakte frygt for hans helbred. Om natten gik han ud med sit ansigt tildækket for at uddele velgørenhed (sadakat al-sirr) og det var først efter hans død at folk opdagede identiteten af velgøreren. Da hans afdøde krop blev vasket, fandt man mærker på hans skuldre, som resultat af den tunge byrde af mad han bar ud til de fattige om natten.

Politisk forholdt Zayn al-ʿĀbidīn sig stiltiende og undgik at blive involveret i myndighedernes anliggender. Han undgik også at deltage i oprør og blev derfor også respekteret af de regerende kræfter, som af den grund heller ikke prøvede at få ham til at afgive troskab til kaliffen.

Under hans levetid var der stridigheder mellem shiitterne med hensyn til hvem der var imam. Mens nogle støttede Zayn al-ʿĀbidīn, støttede andre Imām ʿAlīs tredje og endnu levende søn, Muhammad b. al-Hanafiyya (d. 700) . Den shiitiske oprører, al-Mukhtar (d. 687) havde også i 686 gjort oprør i dennes navn, og fremmede derved støtten til Muhammad b. al-Hanafiyya. Denne gruppe blev kaldt kaysāniyya. I de eksisterende kilder hersker der uoverensstemmelser med hensyn til forholdet mellem Zayn al-ʿĀbidīn og al-Mukhtar.

Zayn al-ʿĀbidīn findes også i sunnitiske hadith-samlinger, hvor han optræder som en kilde, der har overleveret beretninger fra sin far, sin onkel Hasan, ʿAbd Allāh b. ʿAbbas m.fl.

Eksisterende kilder placerer Zayn al-ʿĀbidīns dødsår forskelligt; mellem 712 og 718. Han blev begravet i Jannat al-Baqī i Medina. Ifølge shiitiske kilder blev han forgiftet af den regerende kalif al-Walīd eller hans bror Hisham. Zayn al-ʿĀbidīn menes at have mellem 8 og 14 børn, hvoraf 4 var sønner fra hans kone Umm ʿAbd Allāh bt. al-Hasan.