ingen Førstehåndsforskning

Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.

Genveje: WP:FHF WP:OR

Altså skal der for alle udsagn i artiklerne eksistere en publiceret, pålidelig kilde. For udsagn der med rimelighed kan drages i tvivl skal denne kilde være dokumenteret med en kildehenvisning i artiklen.

"Ingen førstehåndsforskning" gælder ikke for diskussionssider og andre sider der diskuterer artiklerne og deres kilder, som f.eks. sletningsdiskussioner. Formålet med denne politik er at undgå gætterier, spekulationer og ikke-neutrale påstande på artikelsiderne.

"Ingen førstehåndsforskning" er en af tre centrale indholdspolitikker (sammen med Neutral synsvinkel og Verificerbarhed), der bestemmer hvilken kvalitet og type af indhold, der accepteres i artiklerne. Disse tre politikker er sammenflettede, derfor skal de ikke forstås isoleret fra hinanden og bidragsydere bør gøre sig godt bekendt med alle tre.

Skabelonen {{Førstehåndsforskning}} kan benyttes til at gøre opmærksom på at en given artikel ikke overholder reglen.

Grundlæggende skal Wikipedias artikler basere sig på udsagn der kan verificeres. Det vil sige udsagn, der kan underbygges med troværdige kilder. Wikipedia skal afspejle den allerede kendte viden.

Hvis ingen uafhængige kilder (tredjepartskilder) omtaler et emne, bør Wikipedia ikke have en artikel om emnet. Hvis du opdager noget nyt, så er Wikipedia ikke stedet at præsentere det.

Den bedste måde at bidrage til en artikel på er ved at finde de mest pålidelige kilder om emnet og derefter sammenfatte dem med ens egne ord, hvor hvert udsagn direkte kan forbindes med en kilde. Kildeteksten bør være nøje sammenfattet eller omformuleret, uden at ændre på meningen. Pas på ikke at gå ud over hvad kilden siger eller at bruge den på en måde der ikke stemmer overens med intentionen i kilden som f.eks. at anvende kilden i en fremmed kontekst. Kort sagt: man skal holde sig til kilden.

Politikken om verificerbarhed siger, at alle direkte citater og alle udsagn der med stor sandsynlighed kan blive draget i tvivl, skal have en kildehenvisning. Desuden skal der også eksistere kilder for udsagn der sandsynligvis ikke bliver draget i tvivl. For eksempel behøver udsagnet "Frankrigs hovedstad er Paris" ikke nogen kildehenvisning, fordi det så nemt kan verificeres og derfor sandsynligvis ikke vil blive draget i tvivl af nogen; vi ved at der eksisterer kilder, selvom der ikke er henvist til nogen.

Tekst hvor det ikke vil være muligt at finde en pålidelig kilde, vil blive kaldt førstehåndsforskning. Den eneste måde man kan vise, at ens bidrag ikke er førstehåndsforskning, er ved at henvise til en pålidelig kilde. Selv om bidraget er rigeligt forsynet med kilder, så vil det blive kaldt førstehåndsforskning, hvis kildens udsagn er brugt udenfor konteksten eller hvis kilden bliver brugt til at nå frem til en konklusion, eller blot antydningen af en konklusion, der ikke helt tydeligt er nævnt i kilden.

I en artikel kan et bidrag defineres som førstehåndsforskning, hvis det:

• fremsætter en ukendt teori, metode eller løsning
• indfører nye begreber
• definerer nye ord (neologismer)
• skaber en ny betydning af et eksisterende ord
• fremfører et nyt argument for (eller imod) en teori eller et synspunkt beskrevet i artiklen, og som ikke kan forbindes med en tilfredsstillende kilde

Det skal understreges, at når noget kaldes førstehåndsforskning, betyder det ikke at der sættes spørgsmålstegn ved rigtigheden af det. Selv et bidrag der er værdig til Nobelprisen eller Pultizerprisen hører ikke hjemme på Wikipedia, så længe det ikke kan forbindes med en pålidelig kilde. Eksempelvis ville Albert Einstein ikke have kunnet udgive sine teorier på Wikipedia, før de var blevet anerkendt offentligt af andre fysikere. Hvis man har forsket inden for et emne, så publicerer man sine resultater i fagtidsskrifter eller andre steder.

Det kan ske, at der ikke findes noget dansk fagudtryk for en specifik ting, men kun på et andet sprog end dansk. I det tilfælde skal man bruge det fremmedsprogede ord. Det vil blive betragtet som førstehåndsforskning at oversætte ordet til dansk, hvis det ikke allerede bruges på dansk og er en etableret betegnelse.

Egen konklusion på baggrund af kilder

Det er ikke tilladt at kombinere flere kilder for at nå frem til ens egen konklusion eller antydningen af en konklusion, der ikke er direkte nævnt i nogen kilder. På samme måde er det ikke tilladt at kombinere forskellige dele af en kilde for at nå frem til en konklusion. Hvis altså en pålidelig kilde siger A og en anden pålidelig kilde siger B, så kombiner ikke A og B med hinanden for at nå en konklusion C, der ikke er nævnt af nogen kilder. En sådan redigering af en artikel ville blive kaldt førstehåndsforskning. "A og B, derfor C" kan kun accepteres, hvis en pålidelig kilde benytter det samme argument i relation til artiklens emne. Hvis en kilde siger A i den ene kontekst og B i en anden, uden at forbinde dem med hinanden, og altså ikke fremfører argumentet "derfor C", så kan "derfor C" ikke anvendes i nogen artikel.

Simpelt eksempel

Her er to simple sætninger, hvor bidragsyderen foretager en kombination af udsagn således, at der bliver tale om førstehåndsforskning:

• Denne sætning består af to udsagn der hver især kan underbygges af en pålidelig kilde, forbundet så meningen bliver, at FN er mislykkedes med at opretholde fred i verden. Hvis der ikke findes en pålidelig kilde, der kombinerer de to dele på denne måde, så er der tale om førstehåndsforskning.

• I denne sætning antydes det modsatte, hvilket illustrerer hvor nemt der kan manipuleres, hvis man ikke holder sig tæt op ad kilderne:

Videregående eksempel

Et mere komplekst eksempel, der her er opfundet til lejligheden:

Bidragsyderen der tilføjede "kilde mangler" efter sidste sætning havde ret. De kildebelagte tal kunne ellers se ud til at betyde, ved et simpelt regnestykke, at 500 mænd var savnede. Men hvis man havde læst den fulde tekst af retningslinjerne, i stedet for det citerede uddrag, så ville man have opdaget at en person kun blev kaldt savnet, hvis vedkommende ikke var blevet forenet med sin enhed efter fem dage, hvorimod tallet 3016 fra den anden kilde gjaldt for antallet af savnede allerede efter den første aften efter slaget, og at faktisk kun 148 mænd havde deserteret under slaget ved Salamander Creek. For at undgå denne type af fejl, er det nødvendigt med en pålidelig kilde, der har draget følgeslutningen, snarere end at en bidragsyder på baggrund af uforenelige stykker af information drager en konklusion på egne vegne.

Sammenfatning er nødvendigt for at reducere mængden af information fra omfangsrige kilder til en størrelse der passer til en encyklopædi – også når den sammenfattede information stammer fra flere kilder. Det er ikke nødvendigt at finde en kilde til denne sammenfatning. Så længe indholdet af artiklen er en nøjagtig og neutral sammenfatning, og hvert udsagn er underbygget af en modsvarende kilde, så vil sammenfatningen også være underbygget af de samme kilder. Sammenfatning forbydes ikke af nogen Wikipedia-politik. Tværtimod er "det at kunne sammenfatte udsagn om vanskelige og indviklede problemer" blevet beskrevet som "essensen af en NPOV-redigering".

Selv om artiklen har pålidelige kilder, er det ikke tilladt at plagiere dem eller krænke deres ophavsret. Derimod skal man omskrive kildematerialet med sine egne ord, hvilket ikke betragtes som førstehåndsforskning.

Simple beregninger regnes ikke som førstehåndsforskning, forudsat at der er bred enighed blandt skribenterne, at resultatet af beregningen er både åbenlys, korrekt og giver mening på baggrund af kilderne. Simple beregninger er f.eks. addition af tal, konvertering af enheder eller udregning af en persons alder, se Kategori:Konverteringsskabeloner.

• Wiki: Kildeangivelser

• {{Førstehåndsforskning}} — bruges til at påpege førstehåndsforskning