Når du ser et stjerneskud (org.: When You Wish Upon A Star) er en populær sang fra Disney-filmen Pinocchio fra 1940, hvor den bliver sunget af Jesper Fårekylling først og sidst i filmen.
Den er skrevet af Ned Washington og Leigh Harline og har dansk tekst af Mogens Dam. Victor Cornelius lagde dansk sangstemme til Jesper Fårekylling; Ove Sprogøe lagde talestemme til.
Sangen vandt prisen "Oscar for bedste sang" i 1940, og den blev kendingsssang for Disney og blev brugt i åbningssekvenserne i Disneys tv-serier og i Walt Disney Pictures' åbnings logos. Skibene fra Disney Cruise Line, "Disney Wonder" og "Disney Magic", bruger de syv første toner i melodien til hornsignal.
American Film Institute satte "When You Wish Upon A Star'" som nummer 7 på deres "100 Greatest Songs in Film History"-liste. Det er det højeste for en Disney-sang.
I Sverige, Norge og Danmark er sangen blevet en julesang, der referer til salmen Stjernen over Bethlehem og bliver brugt i det årlige "Disneys Juleshow", der bliver sendt hver jul. Showet samler familien og er blevet en enorm skandinavisk tradition.
Sangen spiller en rolle i Steven Spielbergs film Nærkontakt af tredje grad, og derfor citerer John Williams "Når du ser et stjerneskud" i temaet.
Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Når du ser et stjerneskud, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.