Władysław Dobrowolski

januar">2. januar 1896 i Będzin, død 25. februar 1969 i Warszawa) var en polsk idrætsmand, der deltog i tre olympiske lege i mellemkrigstiden.

Władysław Dobrowolski
Personlig information
Født	2. januar 1896 Będzin, Polen
Død	25. februar 1969 (73 år) Warszawa, Polen
Gravsted	Powązki militærkirkegård
Nationalitet	Polsk
Højde	170 cm
Vægt	74 kg
Barn	Jerzy Dobrowolski
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Fægter, officer, sprinter
Deltog i	sommer-OL 1924, sommer-OL 1932, sommer-OL 1936
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sølvkors af Virtuti Militari-ordenen, Fortjenstkorset i sølv, Uafhængighedskorset, Medaljen for ti års uafhængighed, Krigmedalje 1918-1921
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Dobrowolski dyrkede både atletik og fægtning på eliteplan. Således deltog han i atletik ved OL 1924 i Paris, hvor han stillede op i 100 m løbet, men han kom ikke videre end til indledende heat. Han var også tilmeldt i stafetten, men det polske hold stillede ikke til start. Han i alt elleve polske mesterskaber i atletik.

Som 35-årig begyndte han for alvor at dyrke fægtning, og allerede året efter var han med til OL 1932 i Los Angeles som fægter, hvor han var den del af det polske sabelhold. I denne konkurrence deltog blot seks hold, og Polen gik let videre fra sin indledende pulje og var dermed direkte i finalen. Her blev det til klare nederlag til guldvinderne fra Ungarn og sølvvinderne fra Italien, men bronzen blev genvundet efter uafgjort mod USA (men med flest træffere i den indbyrdes kamp). Det polske hold bestod foruden Dobrowolski af Tadeusz Friedrich, Władysław Segda, Adam Papée, Marian Suski og Leszek Lubicz-Nycz.

Han var også med på det polske hold ved de uofficielle verdensmesterskaber i fægtning i 1934, hvor Polen vandt bronze i sabel for hold. Derpå var han med ved OL 1936 i Berlin, hvor han var med på sabelholdet, der her blev nummer fire, samt individuelt, hvor han nåede kvartfinalen.

Dobrowolski var aktiv i den polske uafhængighedsbevægelse under den polsk-sovjetiske krig 1919-1921, og efter denne tog han eksamen i idræt på en officersskole.

I september 1939 deltog i polske forsvar mod den tyske besættelse under anden verdenskrig. Som officer blev han efter krigen sportsinstruktør og træner. I 1957 blev han den første præsident i det polske kælkningsforbund, og han skrev en række bøger om sportsemner.