Et vandtårn er en vandbeholder, hvori vandet opbevares så højt, at det skaber tryk i et vandforsyningssystem.
Arkitektonisk varierer de efter den periode, de er blevet opført i. Flere ældre vandtårne er indrettet til andre formål, og mange vandtårne er fredede. Deres opgave er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer.
Et vandtårn udnytter tyngdekraften til at lagre mekanisk potentiel energi. Et vandsystem, der sender vand i vandhaner, skal have så højt tryk, at vandet kan bevæge sig flere kilometer fra vandværket og op i etageejendomme. Trykket opnås nu med pumper. I slutningen af 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet, hvor mange eksisterende vandtårne er fra, pumpedes vandet fra vandværker op i vandtårne med deres egne pumper. (Se illustration.) Når vandet bliver pumpet op i tårnet, bliver den kinetiske energi omdannet til potentiel energi, og den potentielle energi koster ikke penge at bevare, modsat det vand, der ikke udnytter et vandtårns højde til at bevare trykket. Derfor behøver vandtårnets pumpe kun at være aktiv, når vandstanden er lav.
Mindre vandtårne er meget fordelagtige, hvis der er langt til vandværket. Et manuelt påfyldt vandtårn til brusebad er et godt projekt i en spejderlejr.
Wiki Commons har medier relateret til: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Vandtårn, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.