Mænd Vm I Håndbold: VM i håndbold for mænd

Danmark er tredobbelte forsvarende mestre, da de vandt i 2019, 2021 og senest i 2023. Den mest vindende nation med seks sejre er dog Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) fulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999) og Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og Qatar er det eneste ikke-europæiske land (pr 2021), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje er opnået af Egypten (nr. 4 i 2001) og Tunesien (nr. 4 i 2005).

Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 25 deltagelser hver (pr. 2021). Frem til 2005 havde Sverige som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 24 deltagelser.

I perioden 1976-1992 afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. I begyndelsen afholdtes ydermere mesterskaber i markhåndbold (se VM i markhåndbold), men siden slutningen af 1960'erne er der udelukkende afholdt indendørsmesterskaber.

Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder til og med 1986, med en ottendeplads som dårligste resultat. Dog kun med en enkelt medalje som resultat i form af sølvmedaljer i 1967. Derefter kom holdet ind i en bølgedal, hvor dets bedste placering var tre niendepladser (1993, 1999 og 2003), inden holdet fra midten af det første årti i 2000'erne vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedalje i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019, 2021 og senest i 2023.

Det første VM

Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Spillerne var rekrutteret blandt markhåndboldspillere, og Danmark sendte klubben Ajax København suppleret af to spillere fra HG København som deltager. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege à 10 min, til gengæld var banen større med 25×50 m.

1954-1974: Rumænsk og svensk dominans

 

Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden måtte man vente 16 år inden det næste VM i indendørs håndbold kunne afholdes. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2×25 min. i stedet for de 2×10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land. Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.

Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog lidt mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Øvrige medaljer fra 1954-74 gik primært til Sverige og Tjekkoslovakiet som også begge havde en storhedstid. Tilsammen vandt de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden.

Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet hold. Tysklands første kamp, som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje.

1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes

 

Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede ligeledes fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.

I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold havde og har stadig, dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.

1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere

Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.

Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kunne deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvides i 1995 fra 16 til 24, hvoraf syv ud af de otte nye pladser blev givet til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere gik derfor fra at have ligget omkring 75-80% i årene op til 1993 til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der var 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien var den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. For de ikke-europæiske lande markerede VM i 1995 det første år hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste med Egyptens 6. plads. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.

Sverige, Frankrig og Rusland/Sovjetunionen delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.

2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat havde været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez.

For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM var det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.

2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer

De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande da turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.

I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i '07.

2011-2023: Fransk og dansk dominans

 

I perioden 2011-2023 vandt Frankrig tre guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 3 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark seks ud af syv guldmedaljer i perioden.

Norge havde ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder i '15 og '17 og aldrig have vundet medaljer tidligere, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkræfterne var Sander Sagosen.

Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar. Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2023) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.

Turneringen i 2021 var præget af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiet trak deres hold inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trak sig under turneringen pga. for mange smittede spillere. Hele turneringen blev spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen endte for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødtes i finalen, efter at Norge og Danmark havde mødtes to år tidligere. Det var dermed Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trak sig igen sejrrigt ud af finalen og var dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere ved begge slutrunder var Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge tidligere var kåret til verdens bedste håndboldspiller. Sverige stillede bl.a. med målvogteren Andreas Palicka, der kom på all-star holdet. Ved VM i 2023 vandt Danmark igen og blev med en sejr over Frankrig i finalen som det første hold tredobbelt forsvarende mester.

Slutrunder, værtslande, medaljevindere og deltagerantal

Slutrunde	Værtsland	Guld	Sølv	Bronze	Antal hold	Heraf Afrika (CAHB)	Heraf Asien (AHF)	Heraf Europa (EHF)	Heraf Nordamerika (NACHC)1	Heraf Sydamerika (SCAHC)1	Heraf Oceanien (OCHF)	Danmarks plac.
VM 1938	Tyskland	Tyskland	Østrig	Sverige	4			4 (100%)				4
VM 1954	Sverige	Sverige	Vesttyskland	Tjekkoslovakiet	6			6 (100%)				5
VM 1958	DDR	Sverige	Tjekkoslovakiet	Øst/Vesttyskland2	16			15 (94%)		1 (6%)		4
VM 1961	Vesttyskland	Rumænien	Tjekkoslovakiet	Sverige	12		1 (8%)	11 (92%)				5
VM 1964	Tjekkoslovakiet	Rumænien	Sverige	Tjekkoslovakiet	16	1 (6%)	1 (6%)	13 (81%)	1 (6%)			7
VM 1967	Sverige	Tjekkoslovakiet	Danmark	Rumænien	16	1 (6%)	1 (6%)	13 (81%)	1 (6%)			2
VM 1970	Frankrig	Rumænien	DDR	Jugoslavien	16		1 (6%)	14 (88%)	1 (6%)			4
VM 1974	DDR	Rumænien	DDR	Jugoslavien	16	1 (6%)	1 (6%)	13 (91%)	1 (6%)			8
VM 1978	Danmark	Vesttyskland	Sovjetunionen	DDR	16		1 (6%)	14 (88%)	1 (6%)			4
VM 1982	Vesttyskland	Sovjetunionen	Jugoslavien	Polen	16	1 (6%)	2 (13%)	12 (75%)		1 (6%)		4
VM 1986	Schweiz	Jugoslavien	Ungarn	DDR	16	1 (6%)	1 (6%)	13 (81%)		1 (6%)		8
VM 1990	Tjekkoslovakiet	Sverige	Sovjetunionen	Rumænien	16	1 (6%)	2 (13%)	12 (75%)		1 (6%)		Ikke kvalificeret
VM 1993	Sverige	Rusland	Frankrig	Sverige	16	1 (6%)	1 (6%)	13 (81%)	1 (6%)			9
VM 1995	Island	Frankrig	Kroatien	Sverige	24	4 (17%)	3 (13%)	14 (58%)	1 (4%)	2 (8%)		19
VM 1997	Japan	Rusland	Sverige	Frankrig	24	4 (17%)	4 (17%)	13 (54%)		3 (13%)		Ikke kvalificeret
VM 1999	Egypten	Sverige	Rusland	Jugoslavien	24	5 (21%)	4 (17%)	11 (46%)		3 (13%)	1 (4%)	9
VM 2001	Frankrig	Frankrig	Sverige	Jugoslavien	24	4 (17%)	3 (13%)	12 (50%)	2 (8%)	3 (13%)		Ikke kvalificeret
VM 2003	Portugal	Kroatien	Tyskland	Frankrig	24	4 (17%)	3 (13%)	13 (54%)	1 (4%)	2 (8%)	1 (4%)	9
VM 2005	Tunesien	Spanien	Kroatien	Frankrig	24	4 (17%)	3 (13%)	13 (54%)	1 (4%)	2 (8%)	1 (4%)	13
VM 2007	Tyskland	Tyskland	Polen	Danmark	24	4 (17%)	3 (13%)	13 (54%)	1 (4%)	2 (8%)	1 (4%)	3
VM 2009	Kroatien	Frankrig	Kroatien	Polen	24	3 (13%)	3 (13%)	14 (58%)		3 (13%)	1 (4%)	4
VM 2011	Sverige	Frankrig	Danmark	Spanien	24	3 (13%)	3 (13%)	14 (58%)		3 (13%)	1 (4%)	2
VM 2013	Spanien	Spanien	Danmark	Kroatien	24	3 (13%)	3 (13%)	14 (58%)		3 (13%)	1 (4%)	2
VM 2015	Qatar	Frankrig	Qatar	Polen	24	3 (13%)	3 (13%)	15 (63%)		3 (13%)		5
VM 2017	Frankrig	Frankrig	Norge	Slovenien	24	3 (13%)	4 (17%)	14 (58%)		3 (13%)		10
VM 2019	Danmark/Tyskland	Danmark	Norge	Frankrig	24	3 (13%)	5 (21%)	13 (54%)		3 (13%)		1
VM 2021	Egypten	Danmark	Sverige	Spanien	32	7 (22%)	4 (13%)	17 (53%)		4 (13%)		1
VM 2023	Polen/Sverige	Danmark	Frankrig	Spanien	32	5 (16%)	5 (16%)	17 (53%)	1 (3%)	4 (13%)	0 (0%)	1
VM 2025	Kroatien/Danmark/Norge				323	5 (16%)	4 (13%)	17 (53%)	2 (6%)	3 (9%)	0-1 (0-3%)
VM 2027	Tyskland				323	6 (19%)	4 (13%)	14 (44%)	2 (6%)	4 (13%)	0-1 (0-3%)

¹Nordamerika/Caribien og Syd- og Centralamerika udgør Panamerican Team Handball Federation. Fra 2021 er føderationen delt i to zoner: NACHC og SCAHC. I denne oversigt er deltagende lande indtil 2021 fordelt efter deres tilhørsforhold fra 2021.
²I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
³Fordelingen mellem forbund ved fremtidige mesterskaber er foreløbig. Mesteren fra en tidligere slutrunde kvalificeres til den næste. Hidtil har det været et europæisk hold, hvorfor Europa har fået en plads mere. Derudover kendes fordelingen af eventuelle wildcards (1-2) endnu ikke. Summen af procenterne giver derfor ikke 100%.
   — Vært

Medaljeoversigt

Medaljevindende nationer 1938-2023.

Plac.	Nation	Guld	Sølv	Bronze	Total
1.	Frankrig	6	2	4	12
2.	Sverige	4	4	4	12
3.	Rumænien	4	0	2	6
4.	Danmark	3	3	1	7
5.	Tyskland1, 2	3	2	1	6
6.	Rusland	2	1	0	3
7.	Spanien	2	0	2	4
8.	Kroatien	1	3	1	5
9.	Tjekkoslovakiet	1	2	2	5
10.	Sovjetunionen	1	2	0	3
11.	Jugoslavien	1	1	4	6
12.	DDR2	0	2	3	5
13.	Norge	0	2	0	2
14.	Polen	0	1	3	4
15.	Østrig	0	1	0	1
	Ungarn	0	1	0	1
	Qatar	0	1	0	1
18.	Slovenien	0	0	1	1

¹For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
²I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold. Den vundne bronzemedalje er talt med både under Tyskland og DDR.

Deltagerlandes placeringer

Omkring 61 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan Jugoslavien/Serbien og Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019 tælles.

Hold / Sortering
Arrangør	'38	'54	'58	'61	'64	'67	'70	'74	'78	'82	'86	'90	'93	'95	'97	'99	'01	'03	'05	'07	'09	'11	'13	'15	'17	'19	'21	'23	'25	'27	Total -'23	Top res.
Deltagende hold	4	6	16	12	16	16	16	16	16	16	16	16	16	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	32	32	32	32
Europæiske hold
Belgien	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	21	•	•	1	21
Bosnien-Hercegovina	Del af Jugoslavien												•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	•	•	•	•	•	•	1	20
Bulgarien	x	x	x	x	x	x	•	11	13+	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	2	11
Danmark	4	5	4	5	7	2	4	8	4	4	8	•	9	19	•	9	•	9	13	3	4	2	2	5	10	1	1	1	K	•	25	1
DDR		x	31	41	9+	9+	2	2	3	6	3	8	Del af Tyskland																		8	2
Finland	x	•	13+	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	13+
Frankrig	x	6	9+	8	13+	9+	12	•	13+	•	•	9	2	1	3	6	1	3	3	4	1	1	6	1	1	3	4	2	•	•	24	1
Grækenland	x	x	x	x	x	x	x	x	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	6	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	6
Holland	x	x	x	9+	x	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	14	•	•	2	9+
Hviderusland	Del af Sovjetunionen												•	9	•	•	•	•	•	•	•	•	15	18	11	•	17	•	•	•	5	9
Island	x	x	9+	6	9+	•	11	13+	13+	•	6	10	8	14	5	•	11	7	15	8	•	6	12	11	14	11	20	12	•	•	22	5
Italien	x	x	x	x	x	x	x	•	•	•	•	•	•	•	18	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	18
Jugoslavien2	x	x	8	9+	6	7	3	3	5	2	1	4	•	•	9	3	3	8	5												10	1
Kroatien	Del af Jugoslavien												•	2	13	10	9	1	2	5	2	5	3	6	4	6	15	9	K	•	15	1
Litauen	Del af Sovjetunionen												•	•	10	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	10
Luxembourg	x	x	13+	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	13+
Montenegro	Del af Jugoslavien												Del af Jug./Serb. og Monteneg.							•	•	•	22	•	•	•	•	18	•	•	2	18
Nordmakedonien	Del af Jugoslavien												•	•	•	18	•	•	•	•	11	•	14	9	15	15	23	27	•	•	8	9
Norge	x	•	6	7	9+	13+	13+	•	•	•	•	•	13	•	12	13	14	•	7	13	9	9	•	•	2	2	6	6	K	•	17	2
Polen	x	x	5	•	•	9+	13+	4	6	3	14	11	•	•	•	•	•	10	•	2	3	8	9	3	17	•	13	15	•	•	16	2
Portugal	x	x	x	•	x	x	•	•	•	•	•	•	•	•	19	•	16	12	•	•	•	•	•	•	•	•	10	13	•	•	5	10
Rumænien	x	x	13+	1	1	3	1	1	7	5	9	3	10	10	•	•	•	•	•	•	15	19	•	•	•	•	•	•	•	•	14	1
Rusland	Del af Sovjetunionen												1	5	1	2	6	5	8	6	16	•	7	19	12	14	146	•	•	•	14	1
Schweiz	x	4	x	9+	9+	13+	13+	•	•	12	11	13	4	7	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	16	•	•	•	11	4
Serbien	Del af Jugoslavien												Del af Jug./Serb. og Monteneg.							•	8	10	10	•	•	18	•	11	•	•	5	8
Slovakiet	Del af Tjekkoslovakiet													•	•	•	•	•	•	•	10	17	•	•	•	•	•	•	•	•	2	10
Slovenien	Del af Jugoslavien												•	18	•	•	17	11	12	10	•	•	4	8	3	•	9	10	•	•	10	3
Sovjetunionen	x	x	x	•	5	4	9	5	2	1	10	2	Se Rusland og øvrige tidl. sovjetiske lande																		8	1
Spanien	x	•	9+	•	•	•	•	13+	10	8	5	5	5	11	7	4	5	4	1	7	13	3	1	4	5	7	3	3	•	•	22	1
Sverige	3	1	1	3	2	5	6	10	8	11	4	1	3	3	2	1	2	13	11	•	7	4	•	10	6	5	2	4	•	•	26	1
Tjekkiet	Del af Tjekkoslovakiet													8	11	•	•	•	10	12	•	•	•	17	•	•	•	•	•	•	6	8
Tjekkoslovakiet3	x	3	2	2	3	1	7	6	11	10	13	7	7	Se Tjekkiet og Slovakiet																	12	1
Tyskland4	1	2	31	41	4	6	5	9	1	7	7	•	6	4	•	5	8	2	9	1	5	11	5	7	9	4	12	5	•	K	26	1
Ukraine	Del af Sovjetunionen												•	•	•	•	7	•	•	14	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	2	7
Ungarn	x	•	7	•	8	8	8	7	9	9	2	6	11	17	4	11	•	6	•	9	6	7	8	•	7	10	5	8	•	•	22	2
Østrig	2	x	9+	•	•	•	•	•	•	•	•	•	14	•	•	•	•	•	•	•	•	18	•	11	•	19	26	•	•	•	7	2
Afrikanske hold
Algeriet	Del af Frankrig				•	•	•	13+	•	16	16	16	•	16	17	15	13	18	17	•	19	15	17	24	•	•	22	•	•	•	16	13
Angola	Del af Portugal								•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	21	•	•	•	•	24	23	30	31	•	•	5	20
DR Congo	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	28	•	•	•	1	28
Egypten	•	•	•	•	13+	•	•	•	•	•	•	•	12	6	6	7	4	15	14	17	14	14	16	14	13	8	7	7	•	•	17	4
Kap Verde	Del af Portugal								•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	32	23	•	•	2	23
Marokko	Del af F/E		•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	22	23	17	22	23	•	20	•	•	•	•	•	•	29	30	•	•	8	17
Nigeria	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	23	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	23
Tunesien	Del af F		•	•	•	13+	•	•	•	•	•	•	•	15	16	12	10	14	4	11	17	20	11	15	19	12	25	25	•	•	15	4
Panamerikanske hold
Argentina	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	22	21	15	17	18	16	18	12	18	12	18	17	11	19	•	•	13	11
Brasilien	•	•	13+	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	24	24	16	19	22	19	19	21	21	13	16	16	9	18	17	•	•	15	9
Canada	•	•	•	•	•	13+	•	•	13+	•	•	•	•	•	•	•	•	•	23	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	3	13+
Chile	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	22	23	23	21	16	27	26	•	•	6	16
Cuba	•	•	•	•	•	•	•	•	•	13	15	14	•	13	14	8	18	•	•	•	20	•	•	•	•	•	•	•	•	•	7	8
Grønland	Del af Danmark									•	•	•	•	•	•	•	20	24	•	22	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	3	20
Uruguay	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	24	32	•	•	1	24
USA	•	•	•	•	13+	•	13+	13+	•	•	•	•	16	21	•	•	24	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	K5	K5	6	13+
Asiatiske/oceaniske hold
Australien	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	24	•	21	24	24	24	24	24	•	•	•	•	•	•	•	7	21
Bahrain	Del af Storbritannien							•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	23	•	•	23	20	21	16	•	•	4	16
Iran	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	21	•	•	•	24	•	•	1	21
Japan	•	•	•	9+	13+	9+	10	12	12	14	•	15	•	23	15	•	•	•	16	•	•	16	•	•	22	24	19	•	•	•	15	10
Kina	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	20	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	2	20
Kuwait	•	•	•	•	•	•	•	•	•	15	•	•	•	20	•	19	23	20	22	18	22	•	•	•	•	•	•	•	•	•	8	15
Nordkorea	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	227	•	•	•	•	1	22
Qatar	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	16	21	23	•	•	20	2	8	13	8	22	•	•	8	2
Saudi-Arabien	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	21	22	21	19	•	•	23	•	19	22	20	21	•	29	•	•	9	19
Sydkorea	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	12	12	15	12	8	14	12	•	•	15	12	13	21	•	•	227	31	28	•	•	13	8

¹ I 1958 og 1961 deltog et fælles øst- og vesttysk hold.
² I 2005: Serbien & Montenegro.
³ I 1993 deltog et fælles hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
⁴ For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
⁵ For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 er det besluttet at give USA wild cards i 2025 og 2027.
⁶ Rusland måtte ikke deltage som land ved VM 2021, pga. udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold af russiske atleter under navnet Ruslands håndboldforbund.
⁷ I 2019 deltog et fælles hold fra Nordkorea og Sydkorea

Forklaring

•      — Del af andet land
•  x  — Deltog ikke i kvalifikationen
•  •   — Ikke kvalificeret til slutrunden
•  K  — Kvalificeret til kommende slutrunde
•      — Vært

  Uddybende artikel: VM i håndbold (mænd) statistik

Personrekorder

Topscorer

Topscorere 1938-1993 VM Spiller Antal mål Max antal kampe1 Mål pr. kamp VM 1938 Yngve Lamberg   Hans Theilig   6 3 2,0 VM 1954 Otto Maychrzak   16 3 5,3 VM 1958 Mogens Olsen   46 6 7,7 VM 1961 Petre Ivănescu   Zdeněk Rada   24 6 4,0 VM 1964 Hans Moser   33 6 5,5 VM 1967 Herbert Lübking   38 6 6,3 VM 1970 Vladimir Maksimov   31 6 5,2 VM 1974 Ștefan Birtalan   43 6 7,2 VM 1978 Jerzy Klempel   Péter Kovács   47 6 7,8 VM 1982 Vasile Stîngă   65 7 9,3 VM 1986 Kang Jae-won   67 7 9,6 VM 1990 Roberto Julián Duranona   Aleksandr Tuchkin   55 7 7,9 VM 1993 Marc Baumgartner   József Éles   Yoon Kyung-shin   41 7 5,9

Topscorere 1995-i dag VM Spiller Antal mål Max antal kampe1 Mål pr. kamp VM 1995 Yoon Kyung-shin   86 9 9,6 VM 1997 Yoon Kyung-shin   62 9 6,9 VM 1999 Rolando Uríos   57 9 6,3 VM 2001 Eduard Koksharov   61 9 6,8 VM 2003 Carlos Pérez   64 9 7,1 VM 2005 Wissem Hmam   81 9 9,0 VM 2007 Guðjón Valur Sigurðsson   66 10 6,6 VM 2009 Kiril Lazarov   92 10 9,2 VM 2011 Mikkel Hansen   68 10 6,8 VM 2013 Anders Eggert   62 9 6,9 VM 2015 Dragan Gajić   71 9 7,9 VM 2017 Kiril Lazarov   50 9 5,9 VM 2019 Mikkel Hansen   72 9 8,0 VM 2021 Frankis Carol   58 9 6,4 VM 2023 Mathias Gidsel   60 9 6,7

¹Med "Max antal kampe" menes det maksimale antal kampe der kunne spilles af en nation under det pågældende VM. Fx kunne en nation ved VM 2021 spille 9 kampe. Qatar spillede dog kun 7 kampe hvilket gav Carol et målgennemsnit på 8,3 i de kampe hans nation spillede.

Personer, der har været topscorer mere end en gang

Nr.	Person	Antal	VM
1.	Yoon Kyung-shin	3	1993, 1995, 1997
2.	Kiril Lazarov	2	2009, 2017
	Mikkel Hansen	2	2011, 2019

Lande med flest topscorere på topscorerlisten

Nr.	Land	Antal	VM
1.	Danmark	5	1958, 2011, 2013, 2019, 2023
2.	Rumænien	4	1961, 1964, 1974, 1982
	Korea	4	1986, 1995, 1993, 1997
4.	Tyskland	3	1938, 1954, 1967
	Ungarn	3	1978, 1993, 2003

Holdrekorder

Flest mål i en kamp uden forlænget spilletid

Mål	Kamp	Res.	VM	Kamptype
80 mål	Rumænien - Rusland	42-38	VM 2009	Kamp om 15.- 16.-pladsen
80 mål	Slovenien - Sydkorea	51-29	VM 2021	Indledende runde
77 mål	Tunesien - Angola	43-34	VM 2017	Indledende runde
77 mål	Chile - Sydkorea	44-33	VM 2021	Presidents cup om 25.-32.-pladsen
76 mål	Spanien - Island	40-36	VM 2007	Kamp om 7.- 8.-pladsen

Færrest mål i en kamp 60 min

Mål	Kamp	Res.	VM
14 mål	Rumænien – Tjekkoslovakiet	7-7	VM 1961
14 mål	Sverige – Norge	8-6	VM 1970
16 mål	Polen - Jugoslavien	9-7	VM 1958
17 mål	Danmark – Frankrig	9-8	VM 1967
19 mål	Danmark – Norge	10-9	VM 1961

Flest mål af et hold i en kamp

Mål	Hold	Kamp	Res.	VM	Kamptype
55 mål	Island	Island – Australien	55-15	VM 2003	Indledende runde
52 mål	Danmark	Danmark – Canada	52-18	VM 2005	Indledende runde
51 mål	Spanien	Spanien – Australien	51-11	VM 2013	Indledende runde
49 mål	Sverige	Sverige – Australien	49-17	VM 1999	Indledende runde
49 mål	Sverige	Sverige – Australien	49-16	VM 2005	Indledende runde

Største sejr

Målforskel	Kamp	Res.	VM	Kamptype
42 mål	Tyskland - Luxembourg	46-4	VM 1958	Indledende runde
40 mål	Island - Australien	55-15	VM 2003	Indledende runde
40 mål	Spanien - Australien	51-11	VM 2013	Indledende runde
37 mål	Australien - Frankrig	10-47	VM 2007	Indledende runde
35 mål	Australien - Slovakiet	12-47	VM 2009	Indledende runde
	Danmark – Australien	47-12	VM 2011	Indledende runde

• VM i håndbold (kvinder)
• VM i markhåndbold
• Supercup
• World Cup
• Afrikamesterskabet i håndbold (mænd)
• Asienmesterskabet i håndbold (mænd)
• EM i håndbold (mænd)
• Nordamerika og Caribiensmesterskabet i håndbold (mænd)
• Syd- og Mellemamerikamesterskabet i håndbold (mænd)
• IHF Emerging Nations Championship