Talmud (hebraisk תַּלְמוּד) er den store samling af citater og udtalelser af rabbinere.
Talmud blev færdigstillet i løbet af 500-tallet i Israel, og er en sammenstilling af jødernes mundtlige overleveringer. Det hebraiske ord talmud betyder "studium", og Talmuds formål er studiet af Toraen. Talmud behandler emner som religion, teologi, etik, moral, love, ritualer, bibelfortælling, prædiken, legender, anekdoter om rabbinerne, historie, geografi, naturvidenskab, astronomi, astrologi, medicin, magi, handel, håndværk, politiske og sociale problemer, alvor og humor.
Talmud består af to dele: Mishna og Gemara.
Der findes to Talmuder. Den ene opstod i Israel omkring år 400 e.Kr., ofte kaldet Jerusalem Talmud (Talmud Yerushalmi). Den anden opstod i Babylonien og blev samlet i 500-tallet, kaldet den babylonske Talmud (Talmud Bavli). Den indeholder færre traktater end Jerusalem Talmud, men er næsten fire gange så lang. Når man taler om Talmud, er der som regel tale om den babylonske version.
Talmudstudiet blev i århundreder anset som den sikre vej til evigt liv.
Wiki Commons har medier relateret til: |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Talmud, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.