Studstrupværket: Kraftvarmeværk ved Kalø Vig

Studstrupværket er et østjysk, centralt kraftvarmeværk beliggende i udkanten af Studstrup ud til Kalø Vig, 3 km øst for Skødstrup.

Værket blev taget i brug i 1968 og har idag en samlet effekt på 700 MWe. Til produktionen af el og fjernvarme anvendes træpiller, kul, fuelolie og halm (biomasse), hvoraf sidstnævnte kun kan indfyres som "tilsatsfyring" (dvs. supplerende brændsel) i begge aktive termiske blokke .

Studstrupværket
Studstrupværket
Studstrupværket nord for Aarhus
Type Termisk
Primær lasttype EL-Grundlast
Sekundær lasttype Fjernvarme Grundlast
Samlet effekt 970 MJ/s + 700 MWe MWe
Kulforbrug fuldlast 120 t/h
Olieforbrug fuldlast 73 t/h
Halmforbrug fuldlast 20 t/h
Damptryk 250 bar
Damptemperatur 540 °C
Damptilstand Superkritisk
Primært brændsel Træpiller og Kul
Sekundært brændsel Heavy fuel olie og Halm
Nuværende anlæg opført 1984
Røgrensning (1984) Elektrostatiske askeudskillere
Røgrensning (1989) deSOx-anlæg
Røgrensning tilføjet 2007 DeNOx-anlæg
Studstrupværket: Studstrupsværkets blokke, kedler og brændsler, Kilder og eksterne henvisninger, Noter
Studstrupværket set fra luften 2021
Studstrupværket: Studstrupsværkets blokke, kedler og brændsler, Kilder og eksterne henvisninger, Noter
Studstrupværket ved Studstrup nord for Århus
Studstrupværket: Studstrupsværkets blokke, kedler og brændsler, Kilder og eksterne henvisninger, Noter
Kraftvarmeværket set hen over Aarhus Bugt og Hestehave Skov fra bakketop øst for Rønde.
Studstrupværket: Studstrupsværkets blokke, kedler og brændsler, Kilder og eksterne henvisninger, Noter
Studstrupværket set fra vandsiden juli 2017

Studstrupværket drives af Ørsted, og består i dag af hovedblokkene, 3 og 4. Blok 1 og 2 blev nedlagt i hhv. 1998 og 1999. Blok 2's kedelhus står fortsat; men er tomt og ubenyttet.

Værket har en samlet indfyret effekt på 1.788 MW, hvoraf maksimalt 700 MWe (dvs. 39%) kan omdannes til elproduktion, og maksimalt 970 MJ/s til fjernvarmeproduktion (dvs. 58%). 39% omdannelse af brændslet til elektricitet betyder, at kraftværket i international sammenligning hører til blandt de mere effektive. Flere danske kraftværker kan dog opnå højere effektivitet ved fuld elproduktion. Da Studstrupværket er et kraftvarmeværk, kan det imidlertid producere el og varme samtidigt, hvorved den samlede brændselsudnyttelse når op omkring 90%.

Studstrupsværkets blokke, kedler og brændsler

Blok 3 (SSV3) er bygget i 1984, og kan producere hhv. 350 MW elektricitet og 485 MJ/s fjernvarme. Blokken er idag den primære enhed, som blev ombygget til at fyre med træpiller i 2016. Værkets silo med 40.000 ton træpiller blev imidlertid ramt af en omfattende brand i efteråret 2022. Dette tvang Blok 3 til at fyre med kul igennem hele vintersæsonen 2022/2023 for at kunne opretholde fjernvarmeleverancerne til Århus.

Kritik af skovbiomasse forbruget

Ombygningen fra kul til også at kunne fyre 100% med træpiller har mødt kritik ad flere omgange. Dette gik for det første på, at blokken i stedet for en blanding af kul og lokalproduceret halm nu overgik til 100% importeret canadisk og russisk træ-brændsel. I 2019 lykkedes det dog Ørsted, at tilsatsfyre med "otte til ti procent" halm kombineret med træpiller. Iflg. Ørsted svarede dette til "40.000 - 45.000 tons halm", eller ca. 1/3 af det tidligere halmforbrug, da værket var kulfyret. Senere i 2020 kom kritikken fra fjernvarme-slutkunden, Kredsløb, selv. Det århusianske kommunale fjernvarmeselskab var således begyndt at tvivle på, hvor vedvarende og CO2-netrual træpiller fra fjerne udenlandske skove reelt var. En del af Kredsløbs "2021-2025 Strategi" lød således: "Kredsløb anvender mindst mulig biomasse og ikke træpiller efter 2030".

AffaldVarme Aarhus (nu: Kredsløb) og Ørsted har kontrakt på fjernvarmeleverancer fra Blok 3 frem til 2030. Herefter vil Kredsløb udfase brugen af træpiller til fordel for især geotermi og andre mere vedvarende energikilder.

Blok 4 (SSV4) har en kapacitet identisk med Blok 3, er bygget i 1985 og benyttes i dag som reserveblok, der fyres med kul.. Blok 4 blev i april 2022 taget permanent ud af drift, da der længe havde været lave el-priser og begrænset behov for blokkens fjernvarmeproduktion. Energikrisen i 2022, fik dog den daværende regering til at kræve blokken tilbage i drift allerede i oktober måned samme år. Den 1. april 2023, kunne Ørsted derfor meddele til Nordpool el-børsen, at "SSV4 er tilbage i drift 1. juni 2023".

(AVA).Studstrupværket huser en 80 MW stor elkedel (i Tabel 1 nedenfor benævnt "(AVA)"), som AffaldVarme Aarhus (nu: Kredsløb) ejer. El-kedlen bruges alene til produktion af fjernvarme.

SSV18. Udover AVA, etablerede Studstrupværket i 2022 sin egen el-kedel på 200 MW. El-kedlen bruges alene til produktion af fjernvarme.

Gasturbine(r). Studstrupværket er udstyret med 4 små gasturbiner med en indfyret effekt hver på mellem 0,5 og 1,95 MW. Disse tjener som værkets nødstrømsanlæg. Herudover har Studstrupværket en større gasturbine på 12 MWe, der kan dødstarte værket i tilfælde af et spændingsløst el-net. Herefter kan Studstrupværket opstarte Blok 3 og 4 successivt og derved hjælpe Jyllands øvrige kraftværker i gang.

Tabel 1 - Oversigt over Studstrupværkets blokke og kedler
Blok Brændsel Effekt indfyret Effekt MWe Effekt MJ/s (fjernvarme) Lasttype Nedlagt årstal Driftstart årstal
SSV1 1998
SSV2 1999
SSV3 Kul, træpiller, halm, fuelolie 894 350 485 Grundlast 1984
SSV4 Kul, halm, fuelolie 894 350 485 Grundlast 1985
(AVA) El-kedel 80 -80 80 Spidslast 2015
SSV18 El-kedel 200 -200 200 Spidslast 2022
Letolie (gasturbine) 55 12 0 Dødstart

Kilder og eksterne henvisninger

Noter

10°20′40″Ø / 56.25139°N 10.34444°Ø / 56.25139; 10.34444

Tags:

Studstrupværket Studstrupsværkets blokke, kedler og brændslerStudstrupværket Kilder og eksterne henvisningerStudstrupværket NoterStudstrupværket1968BiomasseElektricitetFjernvarmeHalmKalø VigKraftvarmeværkMWSkødstrupStudstrupTræpiller

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

TreårskrigenFodboldstadioner i DanmarkLinkedIn10.000 (spil)Carles PuigdemontBorgen (tv-serie)TadsjikistanMette Bluhme RieckFascismeBig Mac indexPeter MygindZionismeFranz KafkaTom CruiseMads FugledeDivya DasEmma StoneUndtagelsestilstandSean CombsEmma Sehested HøegAxolotlFigurer i MatadorVerdens landes befolkningsstørrelserEuropamesterskabet i fodbold 2020 (mænd)25. martsBjarne RiisMille DinesenClaus MeyerPave EleuteriusMGPRepublikken TjetjenienPippi LangstrømpeLars MikkelsenFinlandNATOBulgarienHillerødMøllehøjKeanu ReevesDeniz SerinciJannik VestergaardPierre Emile HøjbjergSlaget ved WaterlooPia KjærsgaardPåskeharenPeriodiske systemJonas Hebo RasmussenRoskilde FestivalMedina (sanger)Indoeuropæiske sprogMorten OlsenBarkley MarathonsBaliNykøbing FalsterSonia Maria SanderØstrig-UngarnRobin WilliamsSøren MallingPeter SchmeichelAnders Lund MadsenDronning Mary af DanmarkStade ReimsFilmdatabasenEgyptenWinston ChurchillEdward SnowdenTigerVerdens landes befolkningstæthedSlaget ved SankelmarkTimm VladimirRafael BenítezDøde i 2024Alene i vildmarkenHavTv·2RSC AnderlechtFilip JörgensenMærsk Mc-Kinney Møller🡆 More