Wiki Dansk 2023: Forside
Wiki DanskWiki Tiếng ViệtWiki English

Steven Seagal

Steven Seagal: Amerikansk skuespiller, filmproducer, kampsportsartist, forfatter, vicesherif og musiker

Steven Frederic Seagal (født 10. april 1952) er en amerikansk skuespiller, filmproducer, kampsportsartist, forfatter, vicesherif og musiker, der især er kendt som skuespiller i actionfilm. Seagal trænede aikido, karate, judo og kendo i Japan i sit voksenliv,[3][4] og han har sort bælte 7. dan inden for aikido.[5] Han var den første udlænding, der drev en dojo i aikido.[6]

Steven Seagal
Steven seagalpa.jpg
Steven Seagal i 2006
Personlig information
Fulde navnSteven Frederic Seagal
Født10. april 1952 (70 år)
Lansing, Michigan, USA
NationalitetAmerikansk, Serbisk, Russisk[1][2]
ÆgtefælleMiyako Fujitano (1975-1986)
Adrienne La Russa (1984-1987)
Kelly LeBrock (1987-1996)
Erdenetuya Batsukh (2009- )
Beskæftigelseskuespiller, filmproducer, forfatter, kampsportsartist
Aktive år1987 – nu
Eksterne henvisninger
http://www.stevenseagal.com

Han flyttede til Los Angeles, og hans første film, Nico, havde premiere i 1988. Ud over at han spillede hovedrollen, havde Seagal også været med til at finde på filmens historie og han var medproducer på den. Allerede få år senere havde han medvirket i flere populære film og hans succes blev ikke mindre efter hovedrollen i Kapring på åbent hav fra 1992. Efter dette gik hans karriere ned ad bakke og de følgende film solgte slet ikke de billetter, der var forventet. Snart gik han over til at lave film, der udkom direkte på dvd; der var ofte tale om film indspillet på små budgetter i Asien eller Europa. I perioden 1998-2009 indspillede han 22 film af den type. I 2009 indspillede han endelig igen en større produktion, da han havde en af de store roller i Machete, der havde premiere i 2010. I 2011 er han i gang med at indspille tredje sæson af reality-showet Steven Seagal: Lawman, der viser Seagal i hans funktion som vicesherif.

Ved siden af skuespillerkarrieren spiller Seagal også guitar og har indspillet to album samt lavet sange til flere af sine film. Han har oprettet firmaet Steven Seagal Enterprises, der blandt andet markedsfører læskedrikke.[kilde mangler] Han er også kendt som miljøforkæmper, dyreretsaktivist og for sin støtte til Dalai Lama og den tibetanske uafhængighedsbevægelse.[kilde mangler]

Opvækst og kampsport

Steven Seagal kom til verden i Lansing, Michigan, i en familie, hvor moderen var medicinaltekniker og faderen matematiklærer. Familien flyttede til Californien, da Steven var fem år, og han gik i skole her.

Seagal rejste til Japan i en alder af 17 år, hvor han lærte japansk, studerede Zen og kampsport, fik dan-grad i aikido, karate, judo og kendo.[3] Undervejs blev han gift med datteren af en aikido-instruktør, og da denne trak sig tilbage, overtog Seagal hans plads som leder af organisationen Tenshin Aikido.[kilde mangler] På et tidspunkt forlod han sin dojo og sin kone, der fortsatte som leder af dojoen, og han rejste sammen med en af sine amerikanske elever til Taos, New Mexico, for at oprette en dojo der. Seagal brugte dog meget af tiden på andre projekter og vendte også tilbage til Japan igen. Da han igen kom til USA, havde han en japansk elev, Haruo Matsuoka med, og sammen åbnede de en ny dojo, denne gang i Burbank, Californien; dojoen rykkede senere til West Hollywood. Han overlod på et tidspunkt ledelsen af dojoen til Haruo Matsuoka og har senere kun haft enkelte private elever.[kilde mangler]

Han fik kontakt med Hollywood ved at være konsulent i kampsport til Dræbende sværd fra 1982 samt de to James Bond-film Never Say Never Again og A View to a Kill.[kilde mangler]

Desuden var han træner for MMA-stjernen Anderson Silva, da denne vandt et par store kampe, og Silva krediterede Seagal for den ene af disse sejre.[kilde mangler]

Filmkarriere

Steven Seagal begyndte at indspille sin første film, Nico, i 1987. Filmen blev en succes, og han indspillede snart yderligere tre film, Uden nåde, Dømt til døden og Out for Justice, der alle ligeledes fik god succes og etablerede Seagal som en action-helt. Med rollen som Casey Ryback i Kapring på åbent hav cementerede han sin position, og filmen blev den mest sælgende af Seagals film.

Sin næste film, På farlig grund, instruerede Seagal selv samtidig med, at han spillede hovedrollen. Den markerede et brud med hans tidligere image, idet den havde fokus på miljøspørgsmål og spirituelle emner. Skønt filmen også havde stjerner som Michael Caine og Billy Bob Thornton på rollelisten, blev den en salgsmæssig fiasko, og Seagal forsøgte derpå med en fortsættelse til Kapring på åbent hav, Kapring i høj fart samt et politidrama, The Glimmer Man, men disse og hans følgende film blev slet ikke så populære, som det var forventet.

Efterhånden gik man over til at udsende Seagals film direkte til dvd-markedet. Ofte blev filmene finansieret af Seagal selv, og mange af dem blev indspillet på og ved hans gård i Montana. Han vendte tilbage til det store marked i 2001 med indspilningen af Skudhuller, der blev en pæn succes. Det lykkedes ham ikke at følge op på succesen, og han vendte snart tilbage til at lave dvd-film. Alle film fra 2001-2009 var den type film, der skønt nogle af dem gik i biograferne andre steder i verden, i USA kun blev udgivet på dvd.

Filmen Machete fra 2010 markerede et nyt forsøg fra ham på at få succes på det store lærred. Han spiller her overskurken, mens andre roller spilles af Robert De Niro, Don Johnson, Jessica Alba og Lindsay Lohan, og filmen blev den ønskede succes med en indtjening på over $44 millioner.[7]

Musikkarriere

Ved siden af sit skuespil og aikidoen spiller Steven Seagal også guitar, og han har lavet sange, der har været spillet i flere af hans film. I 2005 udsendte han sit første album, Songs from the Crystal Cave, der indeholder en blanding af pop, rock, blues og countrymusik. På albummet synger han duet med blandt andet Tony Rebel, Lady Saw og Stevie Wonder. I hans film Into the Sun er der flere sange fra albummet.

Han udsendte Mojo Priest året efter og tog derpå på turné i USA og Europa for at promovere albummet.

Lovhåndhæver

Seagal er for tiden reserve vicesherif i et distrikt i udkanten af New Orleans. Han har en ejendom i dette område, og han tilbringer flere måneder hvert år her.[8] Han tog en politiuddannelse i Californien omkring 1990 og har et certifikat, der gør det muligt for ham at arbejde som politimand.[kilde mangler] Hans stilling i New Orleans er dog primært af ceremoniel karakter.

I 2008 blev det offentliggjort, at man begyndte at indspille en reality-serie med Seagal som hovedperson i sin egenskab af vicesherif. Serien med titlen Steven Seagal: Lawman viser hans arbejde, og Seagal har udtalt, at han finder det vigtigt at vise landet, hvordan New Orleans og omegn finder tilbage til normale tilstande efter orkanen Katrina, og hvordan politiet gør et stort arbejde i den anledning.

Serien blev indledningsvis en stor succes, men da man skulle i gang med anden sæson, nedlagde politimyndigheden forbud mod det, da der var fremkommet en anklage mod Seagal for sexhandel. Da denne anklage blev frafaldet, blev anden og tredje sæson udsendt.

Filmografi

ÅrTitelRolle
1988NicoNico Toscani
1990Uden nådeMason Storm
Dømt til dødenJohn Hatcher
1991Out for JusticeKriminalbetjent Gino Felino
1992Kapring på åbent havCasey Ryback
1994På farlig grundForrest Taft
1995Kapring i høj fartCasey Ryback
1996Desperat valgOberstløjtnant Austin Travis
The Glimmer ManLøjtnant Jack Cole
1997Fire Down BelowJack Taggart
1998The PatriotDr. Wesley McClaren
2001SkudhullerOrin Boyd
TickerFrank Glass
2002Half Past DeadSasha Petrosevitch
2003The ForeignerJonathan Cold
Out for a KillProfessor Robert Burns
Belly of the BeastJake Hopper
2004Out of ReachWilliam Lansing
ClementineJack Miller
2005Into the SunTravis Hunter
SubmergedChris Cody
Today You DieHarlan Banks
Black DawnJonathan Cold
2006Mercenary for JusticeJohn Seeger
Shadow ManJack Foster
Attack ForceCmdr. Marshall Lawson
2007Flight of FuryJohn Sands
Urban JusticeSimon Ballister
2008Pistol WhippedMatt Conlin
The Onion MovieCock Puncher
Kill SwitchJacob
2009Against the DarkTao
Driven to KillRuslan
2009The KeeperRoland Sallinger
2010A Dangerous ManShane Daniels
MacheteTorrez
Born to Raise HellSamuel Axel

Referencer

  1. ^ "Steven Seagal gets Serbian citizenship after offering to start martial arts school". The Guardian (engelsk). 11. januar 2016. Hentet 4. november 2016.
  2. ^ Ejder Akbal (3. november 2016). "Putin tildeler Steven Seagal russisk statsborgerskab". DR. Hentet 4. november 2016.
  3. ^ a b Steven Seagal - Biography. Hentet den 20. juli 2014.
  4. ^ Patrick Goldstein (1988-02-14). "Steven Seagal Gets a Shot at Stardom". Los Angeles Times. Hentet 2011-04-10.
  5. ^ Martial Arts » Steven Seagal Official Website
  6. ^ "Segal an Aikido Dojo?". britishaikido.com. Arkiveret fra originalen 7. august 2009. Hentet 2011-04-10.
  7. ^ "Machete (2010)". Box Office Mojo. Hentet 2011-04-10.
  8. ^ Gary Strauss (2009-12-02). "'Lawman' finds Steven Seagal fighting crime for real". USA Today. Hentet 2011-04-10.

Eksterne henvisninger

Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
This article uses material from the Wikipedia article Steven Seagal, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply. (view authors).