Nobelprisen i litteratur er en litteraturpris, der uddeles af Det svenske Akademi.
Priskomiteen modtager årligt omkring 200 forslag. I to omgange indskrænkes kandidatlisten – først til omkring 20 og derefter til cirka fem forfattere – inden prismodtageren udpeges. Tidspunktet for offentliggørelsen af prisen er normalt i begyndelsen af oktober måned.
Oprindeligt var prisen tiltænkt en forfatter, der i det forgangne år havde fået udgivet et markant værk. Men i mange år har der været tradition for at uddele prisen til forfatteren, så prisen er en belønning for et livsværk og ikke et enkelt værk.
Litteraturprisen er en af de fem oprindelige Nobelpriser.
Vinderen af Nobelprisen får en medalje, et personligt diplom, tilbud om svensk statsborgerskab samt en pengesum, der for tiden er på 10 millioner svenske kroner.
Selve prisuddelingen finder sted ved Nobelfesten i begyndelsen af december. Ved Nobelfesten har modtageren af litteraturprisen pligt til at holde den store takketale på vegne af alle prismodtagerne. Talen holdes ved slutningen af festmiddagen.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Nobelprisen i litteratur, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.