Solhverv: Udpegning af de to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination

højeste (sommer) og laveste (vinter) højde over horisonten midt på dagen. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.^{[kilde mangler]}

De to tidspunkter hvor solens position er midt i mellem solhvervene, kaldes jævndøgn.

Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv), og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. december (i Danmark kaldet vintersolhverv).

Solhvervet i juni er bedre kendt som sommersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle; det kaldes vintersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds.

Solhvervet i december er bedre kendt som vintersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle; det kaldes sommersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den sydlige vendekreds.

Den nordiske jul er en solhvervs-/midvinterfest, selvom den tidligere lå senere end nu.^{[kilde mangler]}

Solhverv er en global hændelse, som sker på et nøjagtigt, globalt tidspunkt. Det er altså ikke en bestemt dag, som udgør solhvervet, men derimod et helt bestemt tidspunkt, nemlig når jordens omløbsbane er der, hvor hældningen peger lige mod eller modsat solen.

Dagens længde, dvs. tiden mellem solopgang og solnedgang, er en funktion af lokalitetens breddegrad og tid på året, som følgende tabel viser:

• Antarktis
• Arktis
• Meridian
• Nordpolen
• Skt. Hans
• Sydpolen
• Vendekreds
• Ækvator