Sogneforstanderskab

august">13. august 1841 (Anordning om Landkommunalvæsnet) og betegnede ledelsen af sognekommuner. Ved lov af 6. juli 1867 blev disse afløst af sogneråd.

Forud for sogneforstanderskaberne fandtes der allerede en række sognekommunale myndigheder inden for fattig- og skolevæsen, hvor de stedlige bønder medvirkede, men disse var udpeget af ovenordnede myndigheder.

Sogneforstanderskaberne bestod både af fødte og valgte medlemmer.

De fødte medlemmer omfattede:^:262

• Sognepræsten.
• Store lodsejere med mindst 32 tønder hartkorn. Havde man ikke bopæl i sognet, var der ikke mødepligt.
• Herredsfogeden og birkefogeden, dog uden mødepligt.

I 1855 bortfaldt godsejernes fødte medlemskab, herreds- og birkefogderne mistede stemmeretten, og præsten var fra nu af kun var født medlem for de sagers vedkommende, der angik skole- og fattigforhold. Valgretten blev udvidet til også at gælde husmænd og landarbejdere, men ikke tjenestekarle og eller kvinder.^:312

Der skulle være 4 til 9 valgte medlemmer. Valgret og -barhed tilkom sognets mandlige beboere, som var 25 år gammel, ejede eller fæstede mindst 1 tønde hartkorn ager og eng eller 2 tønder skov- eller mølleskyld, og ikke dømt for en vanærende handling eller uden rådighed over sit bo. Valgperioden var seks år og halvdelen blev valgt hvert tredje år. Valget gennemførtes i fjerde kvartal forud for under ledelse af en valgbestyrelse udpeget af sogneforstanderskabet (første gang amtmanden) og i fuld offentlighed.^:262-263

Ved ændringen af valgloven i 1855 blev de besiddende klasser sikret en stærk repræsentation derved, at den højst beskattede femtedel af vælgerne skulle vælge den større halvdel af sogneforstanderskabets medlemmer.^:313

Efter nyvalg skulle alderspræsidenten indkalde forstanderskabet for valg af en formand, som sad i et år med mulighed for genvalg. Formanden indkaldte møderne, ledede forhandlingerne, førte forhandlingsprotokollen med alle afgørelser, varetog korrespondance og førte beslutningerne ud i livet. For hovedopgaverne fattig- og skolesager havde sognepræsten dog denne opgave.^:263

Et medlem af et sogneforstanderskab, specielt formanden, blev kaldt sogneforstander.

Ansvarsområderne for forstanderskaberne var fattig-, skole- og vejvæsen.^:263

Forstanderskabet kunne af deres midte udpege én valgmand, som indirekte var med til at vælge amtsrådets valgte medlemmer.^:264

Sogneforstanderskaberne blev i 1867 afløst af sogneråd.^:317 Ved samme lejlighed blev en række kommunale opgaver omlagt, og kommunerne kom under endnu strengere tilsyn og kontrol fra de højere myndigheders side.^:319