Klemen Andersen Skipper Klement (født 13.
november 1485, Vedsted, Aaby Sogn, død 9. september 1536, Viborg) var en dansk oprørsleder.
Skipper Clement | |
---|---|
Født | 13. november 1485 Vendsyssel, Danmark |
Død | 9. september 1536 (50 år) Viborg, Danmark |
Dødsårsag | Halshugning |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Pirat, modstandskæmper |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Klement blev født i Vedsted, Vendsyssel i en selvejerbonde-familie, han var sandsynligvis søn af selvejerbonden Anders Klementsen og Anne Andersdatter Kjærulf. Som voksen blev han købmand i Aalborg og senere skipper og viceadmiral under Christian 2. Gjorde i 1525 mytteri mod Frederik 1. og blev kaper i Christian 2.'s tjeneste. Sluttede sig senere til grev Christoffer af Oldenburg og Lübeck.
I 1534 rejste han de jyske bønder til oprør til fordel for Christian 2. Bondeoprøret er blevet kendt som Klement-fejden og var en del af borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36. Clement indledte krigen i Vendsyssel, hvor bønderne brændte herregårdene og søgte ihærdigt efter Stygge Krumpen, der specielt var lagt for had. En adelsmand, Bagge Pallesen Griis, hvis herregårde var brændt ned, kom til Clement i Aalborg for at slå ham ihjel under dække af at ville tilslutte sig oprøret. Griis angreb i enrum Clement med sin daggert, men Clement blev reddet af sit panser, som han bar under tøjet. På flugten derfra blev Griis slået ihjel af bønderne.
Den 16. oktober 1534 besejrede Clements bondehær, forstærket med landsknægte fra grev Christoffer, den jyske adelshær, der var sendt ud for at knuse oprøret. Slaget stod nær Aalborg lidt nord for Svenstrup omkring Lere Sig, umiddelbart op ad Hærvejen. 14 fremtrædende jyske adelsmænd og et ukendt antal fodfolk faldt på adelshærens side. I et par måneder derefter beherskede de oprørske bønder store dele af Nørrejylland. Christian 3.s hærfører Johan Rantzau pressede i løbet af efteråret oprørshæren tilbage til Aalborg, der 18. december 1534 blev stormet og plyndret. Clement blev kort tid efter pågrebet i Storvorde øst for Aalborg. Som fange sad han bl.a. på Koldinghus, indtil han den 9. september 1536 blev halshugget, parteret og stejlet ved Viborg Landsting
Clement var gift med Marine Sørensdatter Munk, født ca 1490 på Torngaard i Aaby Sogn, datter af Søren Pedersen Munk og Gertrud Pallisdatter.
De fik børnene
I digtsamlingen "Den jydske Blæst" udgav Johannes V. Jensen det kort digt "Skipper Clement":
Alverden red Papismens Drage.
Og Fyrsten Bondens Odel tog.
For Ret jeg gjorde mig Umage.
Men Vreden mig med Vunder slog.
Artiklen om Skipper Clement kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wiki Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wiki Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Skipper Clement, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.