Simon Andersen (født 13.
oktober 1969 i Grindsted) er en dansk journalist og redaktionschef.
Simon Andersen | |
---|---|
Født | 13. oktober 1969 (54 år) Grindsted, Danmark |
Ægtefælle | Nynne Bjerre Christensen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Danmarks Journalisthøjskole (til 1994) |
Beskæftigelse | Journalist |
Arbejdsgiver | DR, Radio24syv, Vestkysten, Roskilde Universitet, B.T., Københavns Lufthavne, Nyhedsavisen, Jyllands-Posten |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Andersen voksede op i Grindsted uden at kende sin far og i en alder af 15 mistede han sin mor. Som teenager skrev han til skolebladet og lavede lokalradio i Herning. I en ung alder begyndte han på avisen Vestkysten, først som avisbud, derefter overbud for senere at skrive artikler i en alder af 16.
Andersen blev uddannet som journalist ved Journalisthøjskolen i 1994 og ansat som journalist ved Jyllands-Posten, hvor han allerede havde gjort sig bemærket under praktik. Imens han var på Jyllands-Posten skrev han sammen med Mikkel Hertz en anklagende historie om "McCloud", en politibetjent der arbejdede på Vesterbro, uden at dobbelttjekke historien. Statsadvokaten fandt ikke hold i anklagerne mod betjenten, der fik posttraumatisk stress på grund af anklagerne i artiklen. Andersen udtalte senere af oplevelsen af sagen gjorde ham "mere ydmyg over for fagets alvor". Efter ansættelser på RUC, Københavns Lufthavne, Ombudsmanden og DR fik Andersen job i redaktionsledelsen på Nyhedsavisen. Med Lars Fogt skrev han en større artikelserie med kritik af dokumentarfilmen Den hemmelige krig, hvor de fik flyttet fokus fra dokumentarfilmens kritik af Fogh-regeringens krigsførelse i Afghanistan til DR, der havde støttet filmen. Da Nyhedsavisen lukkede i 2008, flyttede først Fogt og siden Andersen til BT. Hos BT kom Andersen bag en række opsigtsvækkende og kontroversielle sager: den såkaldte Jægerbog-sag, sagen om Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, Henrik Sass Larsens relation til en rocker, politikernes dobbeltmoral i forbindelse med privatskoler og Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock's skattesag. I 2014 skrev han om Se og Hør-sagen. Simon Andersen blev i 2014 ansat som nyhedschef på Radio24Syv.
1. september 2021 blev han program direktør på Radio Loud.
Simon Andersen er gift med DR2-journalisten Nynne Bjerre Christensen med hvem han har tre børn.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Simon Andersen (redaktør), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.