Sappho omdirigeres hertil. For andre betydninger, se Sappho (flertydig) |
Sapfo | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 600-tallet f.v.t. Lesbos, Grækenland |
Død | 570 f.v.t. Lefkas, Grækenland |
Bopæl | Lesbos, Mytilini, Syrakus |
Søskende | Charaxus |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, komponist, forfatter, digter |
Fagområde | Poesi |
Kendte værker | Fragment 31, Ode til Afrodite |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sapfo eller Sappho (født ca. 630-612 f.Kr., død ca. 570 f.Kr.) er oldtidens mest kendte kvindelige digter og en af de ni kanoniske græske lyrikere. Hun levede på øen Lesbos og digtede på den æoliske dialekt. En del af hendes digte handler om kærlighed til kvinder, og Sapfos digtning på øen Lesbos har derfor lagt navn til den lesbiske kærlighed.
Senere kilder fortæller adskillige detaljer om Sapfos liv, men det er uvist, hvor meget der er ægte, og hvor meget der beror på videredigtninger af oplysninger fundet i hendes digte.
Hun skal tilhøre en gammel mytilensk adelsfamilie, men måtte flygte til Sicilien af politiske grunde. Ca. 591 f.Kr. vendte hun tilbage til Lesbos og dannede en skole for unge piger, som hun underviste i musik og dans.
Det byzantinske leksikon Suda oplyser, at Sapfo var gift med en handelsmand ved navn Kerkylas, med hvem hun fik datteren Kleis. Suda fortæller også, at hun havde tre veninder Atthis, Telesippa og Megara, "som hun blev beskyldt for at nære en skændig kærlighed til".
En anden tradition fortæller, at hun var ulykkelig forelsket i færgemanden Phaon og til sidst tog livet af sig selv ved at kaste sig ud fra en klippe. Ovid har skrevet et digt, der skal forestille et kærlighedsbrev fra Sapfo til Phaon.
I hendes egne digte er hendes navn skrevet Psapfō (Ψάπφω)
I antikken kendte man ni bøger (dvs. bogruller) med digte af Sapfo. Det meste er imidlertid gået tabt og kendes kun som fragmenter i egyptiske papyri eller citater hos senere forfattere. Det drejer sig om hymner, bryllupsdigte og kærlighedsdigte.
Sapfo er antikkens vigtigste kvindelige forfatter, berømt for sin klare og udtryksfulde sprog. I et epigram tilskrevet Platon bliver hun ligefrem kaldt for den tiende muse. Den romerske digter Catul gav sin elskerinde pseudonymet Lesbia med henvisning til Sapfo og forfattede en gendigtning af ét af Sapfos digte. Horats tog ligeledes Sapfo som et af sine forbilleder.
Det sapfiske vers er opkaldt efter Sapfo, fordi hun havde en forkærlighed for denne verseform.
Hun regnes for sammen med sin samtidige Alkaios at have grundlagt jeg-lyrikken som kunstart, som i digtet "Midnat":
Nerven i denne enkle, vemodige strofe ligger i ordet "men" (udeladt fra flere oversættelser), der markerer forskellen mellem de skiftende himmellegemer, der "går under", i kontrast til det Jeg, som vedvarer i sin ensomhed.
Et af Sapfos digte er overleveret både fuldstændigt som citat hos Dionysios af Halikarnassos og tillige (mindre fuldstændigt) i en egyptisk papyrus. I oversættelse lyder det:
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Sapfo, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.