Sangsvanen (Cygnus cygnus) er en af de tre arter af svaner, vi har i Danmark.
Den er en almindelig træk- og vintergæst nordfra med ankomst omkring oktober. Siden 2002 er arten desuden begyndt at forekomme som en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Sangsvane | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Sårbar (DKRL) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Anseriformes (Andefugle) |
Familie | Anatidae (Egentlige andefugle) |
Underfamilie | Anserinae (Svaner og gæs) |
Slægt | Cygnus |
Art | C. cygnus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Cygnus cygnus Linnaeus 1758 | |
Kort | |
Sangsvanens udbredelse Yngleområde Findes hele året Vinterkvarter | |
Synonymer | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Fuglen har et vingefang på omkring 145-160 cm og er dermed på størrelse med knopsvanen. Sangsvanen er dog nem at kende, da den virker slankere og bærer halsen mere rankt end knopsvanen. Dens næb er gult med sort spids. Dog har ungfuglene lyserødt næb og grå fjerdragt. Når sangsvanen flyver, kan den udstøde høje, nærmest trompeterende lyde, men til gengæld mangler den karakteristiske svirplyd fra vingerne, som man kender fra knopsvanen.
I milde vintre overvintrer omkring 12.000 sangsvaner i Danmark. Det er ca. halvdelen af hele den skandinavisk/nordrussiske bestand af sangsvaner. Om vinteren flokkes svanerne i våger med grundt vand, når fjordene fryser til. Sangsvanen og pibesvanen holder af at græsse på marker i modsætning til knopsvanen.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Sangsvane, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.