Sabbat

For alternative betydninger, se Sabbat (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sabbat)

I den jødiske tradition strækker sabbatsdagen sig fra solnedgang fredag aften indtil solnedgang lørdag aften. I jødedommen findes der detaljerede regler for, hvordan dagen skal forløbe, og hvad man må udføre af arbejde. Reglerne bliver praktiseret på mange forskellige måder blandt jøder og kristne. Syvende Dags Adventistkirken har i deres navn en henvisning til, at de holder sabbat.

Helligholdelsen af sabbatten begrundes bl.a. med, at Gud ifølge skabelsesberetningen i Første Mosebog hvilede på den syvende dag efter at have skabt verden på seks dage, og at den befales i De 10 bud .

De hebræiske substantiver šabbat og šabbaton (š udtales sj) afledes af verbet šbt, der betyder „ophøre, efterlade, afslutte“. I forbindelse med objekter tager det betydningen „ophøre (med noget) = hvile (von etwas) ruhen“ så vel som „fejre“. Kausativt kan det også betyde „lade ophøre“. Det artikelløse nomen šabbat er femininum, står oprindeligt for en fastlagt hviletid og kan også være møntet på jødiske årsfester. Uden for Bibelen er det første gang nævnt på en ostrakon fra 630 f.Kr.: På det har en høstarbejder optalt det arbejde, han har udført „før hviletiden“. Forbundet med hajom (dagen) betegner šabbat i Tanakh regulært den syvende ugedag og blev efterhånden dennes navn. Nomet (šabbat) šabbaton betegner altid den regulære hviledag med totalt arbejdsforbud.