Rygeloven i Danmark, egentlig Lov om røgfri miljøer, er en lov, som giver personer som færdes og opholder sig indendørs på arbejdspladser, og på skoler, uddannelsessteder, offentlige institutioner og restauranter et retskrav på ikke at blive udsat for passiv rygning.
Det sker ved at indføre røgfrihed, undtaget er eventuelle rygerum, som ikke må tjene andre funktioner end rygning.
I 2007 blev rygelovens formål defineret som:
"Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning."
§ 34: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Som det fremgår nedenfor, finder forskellige lande inspiration hos hinanden; inspirationen får flere lande til at indføre eller ændre rygelove. De grænseoverskridende inspirationskilder er medtaget, hvor det er relevant.
Loven, som blev fremsat d. 21. marts 2007 af daværende indenrigs‑ og sundhedsminister (Lars Løkke Rasmussen (V)), formulerede denne intention: Som hovedregel skal offentlige bygninger være røgfrie dog med en række undtagelser; fx "lokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen."
Loven blev vedtaget den 29. maj 2007 af alle partier i Folketinget på nær Det Radikale Venstre, der stemte blankt, da de Radikale ikke mente, at loven var vidtgående nok.
De eneste MF'ere, der stemte imod, var Henriette Kjær (K) og Irene Simonsen (V). Loven trådte i kraft 15. august 2007.
Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet, vurderer, at 320.000 danskere blev røgfri på grund af loven i perioden 2007 - 2017.
I 2018 røg 5 pct. af de 13-årige og 17 pct. af de 15-årige ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Andelen af de 18-19-årige, som dagligt ryger, er faldet fra 12 pct. til 6 pct.
I 2020 røg 18 procent af de voksne danskere, enten dagligt eller lejlighedsvist; det er 2 procentpoint mindre end i 2019. Det meddeler Sundhedsstyrelsen.
Siden vedtagelsen i 2007 er rygeloven blevet ændret tre gange i løbet af 2010'erne: 2012 og 2016 samt 2019. Den nyeste version af rygeloven gælder.
For hver ændring ser det ud til, at der bliver færre undtagelser fra lovens hovedregel om røgfrihed indendørs i offentlige bygninger. For paragraffer bliver ophævet; således er §§ 8-9 og 14 ophævet i 2019-loven.
Hvor der er uenighed mellem en ældre version og lovens nyeste version, er det dermed den nyeste version, der gælder.
Ændringen i 2012 havde særligt fokus på børn og unge; så skoler med elever under 18 år blev omfattet af røgfrihed. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) meddelte, at antallet af cigaretter i en pakke fastsættes til 20 stk., så det ikke er tilladt at sælge færre cigaretter eller en enkelt cigaret.
I 2016 trådte en lov om e-cigaretter i kraft. Daværende justitsminister Søren Pind (V) bestemte, at fængsler skal være omfattet af indendørs røgfrihed. (Ligesom fængsler i Californien har været siden 2005.)
Lovændringen af 2019 træder gradvist i kraft i perioden 2019 - 2022.
I 2019 blev en række partier (heriblandt de fire gamle partier) enige om fremover at gøre cigaretpakker neutrale (efter australsk forbillede med opbakning fra WHO), og 20 cigaretter skal koste 60 kroner. Men Vidensråd for Forebyggelse ønsker, at 20 cigaretter bør koste 90 kr. for at få de unge til at undlade at ryge. I Norge kostede en pakke cigaretter ca. 90 kr. i 2019.
Sundhedsstyrelsen afviste tobaksindustriens lobbyister. Smag i E-cigaretter blev forbudt. Røgfri skoletid blev vedtaget på trods af uenige politikere.
Lægeforeningen og en række andre organisationer kritiserede regeringen Mette Frederiksen for at ikke at bekæmpe rygning tiltrækkeligt; organisationerne er klar med flere forslag til en mere vidtgående rygelov.
2020
Den 1. april steg prisen for en pakke cigaretter til 55 kr. Dermed steg prisen med 15 kr. pr. pakke.
Regeringen Mette Frederiksen har planlagt flere tiltag for at sikre, at tobakspriser og afgifter fastholdes på det niveau, som Folketinget har vedtaget.
2021
Detailhandlen skal skjule alle tobaksprodukter fra og med d. 1. april.
Skærpede krav til handlen med tobak trådte i kraft d. 1. juli, så cigaretpakker være helt ens og grumset grøn.
Siden d. 31. juli 2021 er røgfri skoletid for alle elever blevet lovkrav på alle ungdomsuddannelser med optag af elever, som er yngre end 18 år.
I efteråret 2021 vil regeringen fremsætte lovforslag, der fastsætter antallet af cigaretter til præcis 20 stk. i en pakke.
2022
En pakke med 20 cigaretter koster 60 kr. pr. 1. januar 2022, meddeler skatteministeren.
Tredjehåndsrygning synes ikke at være nævnt i 2019-rygeloven; på tråds af at tredjehåndsrygning (også kaldet gammel røg) forårsager bl.a. leverskader.
Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at tredjehåndsrygning bliver omfattet af lovgivningen.
Loven fastsætter en række minimumsstandarder, der gør det muligt lokalt at fastsætte mere vidtgående regler end lovens.
Der gælder generelt indendørs røgfrihed inden i restauranter, caféer, barer og diskoteker der har et offentligt tilgængeligt serveringsareal på over 40 kvadratmeter. Hvis arealet er større, skal der indrettes en separat rygeafdeling, hvor der ikke må serveres eller medbringes mad og drikkevarer.
På skoler og institutioner, der fortrinsvis optager børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge at ryge på institutionens område. På skoler og institutioner, der fortrinsvis optager unge i 15-16 års alderen og derover, og som derudover også fungerer som bolig (eksempelvis kostskoler og efterskoler) for de unge, kan det besluttes, at der må ryges i rygerum og på de unges egne værelser.
På andre uddannelsesinstitutioner, bl.a. inden for de videregående uddannelser, kan det besluttes, at elever og studerende må ryge i lokaler, som er stillet til rådighed som studieplads og kun benyttes af en elev eller studerende ad gangen.
Sygehuse og hospitaler kan vedtage, at rygning er tilladt for patienter og pårørende, såfremt andre ikke bliver udsat for passiv rygning. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud m.v. er det op til de enkelte beboere, om der må ryges i deres boliger – dog kan beboere pålægges at undlade rygning, når personalet opholder sig i rummet. Det samme gør sig gældende for borgere, der i deres private hjem modtager offentlig service, som fx hjemmepleje.
Som følge af loven er det ikke længere tilladt at ryge på indendørs arbejdspladser. Dog er rygning i enkeltmandskontorer fortsat tilladt. Arbejdspladserne har også mulighed for at indrette rygerum eller rygekabiner. Arbejdspladserne skal udarbejde en skriftlig rygepolitik.
Arbejdsgivere og restauratører kan straffes med bøde, hvis loven overtrædes. Første gang er bøden på 5.000 kr. og anden gang 10.000 kr. og så tredje gang 20.000 kr.
Politisk er loven blevet stærkt kritiseret af Det Radikale Venstre for at tvinge medarbejdere til at arbejde i lokaler fyldt med røg; partiet er tilhænger af total røgfrihed.
En stor del af danskerne er også tilhængere af total røgfrihed: Ifølge en meningsmåling var 30 % af de adspurgte enige i, at Danmark bør være røgfrit i 2026; så det til den tid bør være kriminelt at ryge her i landet. Både Finland og New Zealand har indført lignende planer (se nedenfor).
Musikeren Kim Larsen (1945 - 2018) var meget utilfreds med rygeloven, så han iværksætte en kampagne imod loven.
Loven medførte utilfredshed fra værtshusejere. En gruppe østjyske restauratører sagsøgte via Restauratørforeningen af 1881 staten for ulovlig indgriben i den private ejendomsret. Andre restauratører byggede om, således at deres serveringsareal lige præcis holder sig under 40 kvadratmeter. Atter andre gik til civil ulydighed ved at ignorere loven.
I 2007 frygtede arbejdsgiverorganisationen Danmarks Restauranter & Cafeer, at flere restauratører ville gå konkurs som følge af loven.
WHO bakker sådanne initiativer op.
Med inspiration fra røgfrie byer i andre lande (se nedenfor) har disse danske byer planlagt at indføre røgfrihed:
En række andre lande har også planlagt røgfri generation, fx Singapore, England, Skotland samt Tasmanien og Belgien. Mens Ungarn og Rusland overvejer (se nedenfor).
Siden 2016 har en række aktører promoveret den målsætning, Røgfri generation 2030 aka Røgfri Fremtid. Til disse aktører hører:
Hertil kommer:
Hjerteforeningen og Lægeforeningen og Salling Group og TrygFonden
Ni ud af 10 danskere bakker op om en røgfri fremtid. WHO bakker ligeledes initiativet op.
EU har kompetence til at indføre en rygelovgivning enten ved direktiv eller forordning; som så vil gælde i alle medlemslande.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Rygeloven, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.