Ruter AS er et norsk offentligt ejet selskab, der er ansvarlig for den kollektive trafik i Oslo og Akershus.
Ruter fastsætter takster og køreplaner for T-bane, sporvogne, busser og færger i de to fylker. Busser og færger drives på kontrakt af forskellige entreprenører efter udbud, mens T-bane og sporveje drives af Sporveien T-banen, Sporveien Trikken og Oslo Vognselskap på årlige kontrakter.
Ruter AS | |
---|---|
Sporvogn på Grensen. | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Kollektiv trafik |
Grundlagt | 23. oktober 2007 |
Hovedsæde | Dronningens gate 40, Oslo, Norge |
Virksom i | Oslo |
Nøglepersoner | Ragnar Søegaard (bestyrelsesformand) Bernt Reitan Jenssen (administrerende direktør) |
Regnskab | |
Omsætning | 5,7 mia. NOK (2013) |
Organisation | |
Antal ansatte | 141 (dec. 2013) |
Eksterne henvisninger | |
www.ruter.no | |
OpenCorporates | no/991609407 |
Ruter er også ansvarlig for investeringer, og de penge til kollektiv trafik, som Oslo kommune og Akershus fylkeskommune har ansvar for, går gennem selskabet. Togtrafikken i regionen er også underlagt Ruters takstsystem men drives i sin helhed af Norges Statsbaner på vegne af Samferdselsdepartementet. Ruter ejes af Oslo kommune med 60 % og Akershus fylkeskommune med 40 %.
Ruters datterselskab Konsentra sælger, administrerer og planlægger persontransport for personer, der ikke kan benytte den almindelige kollektive trafik. Derudover har Ruter de to datterselskaber Oslo Sporveier og Stor-Oslo Lokaltrafikk. De to selskaber er såkaldte sovende selskaber, der kun eksisterer for at varetage firmanavne, logoer og varemærker. Derudover ejer Ruter aktiemajoriteten i Interoperabilitetstjenester AS.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Ruter, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.