Rienz (italiensk Rienza) er en flod i den norditalienske provins Sydtyrol.
Dens kilde ligger omkring 2.180 moh. nedenfor bjerggruppen Drei Zinnen (2.998 moh.) i Dolomitterne. Derfra løber den først nordover gennem Höhlensteintal og når Pustertal ved Toblach. Her fortsætter Rienz vestover gennem Pustertal og passerer bl.a. byen Bruneck. Rienz forlader Pustertal gennem slugten Mühlbacher Klause og munder i Brixen ud i floden Eisack. Med en længde på 81 km og et afvandingsområde på 2.143 km² er Rienz Eisacks største biflod. Rienz' største bifloder er på sin side Ahr, som kommer fra Tauferer Ahrntal, og La gran Ega fra Val Badia.
11°39′39″Ø / 46.71333°N 11.66083°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Rienz, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.