Reptilicus er titlen på to film, den danske Reptilicus (1961) instrueret af Poul Bang, og den amerikanske Reptilicus (1962) instrueret af Sidney Pink.
Reptilicus | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Science fiction, horror |
Instrueret af | Poul Bang (dansk udgave) Sidney Pink (amerikansk udgave) |
Manuskript af | Ib Melchior, efter en historie af Sidney Pink og Ib Melchior |
Medvirkende | Carl Ottosen Bent Mejding Asbjørn Andersen Ann Smyrner Mimi Heinrich |
Fotografering | Aage Wiltrup |
Klip | Edith Nisted Nielsen |
Musik af | Sven Gyldmark (begge udgaver) Les Baxter (kun i den amerikanske udgave) |
Produceret af | Sidney Pink |
Distributør | Saga (Danmark) AIP (USA) |
Udgivelsesdato | 20. februar 1961 (Danmark), 20. januar 1963 (USA) |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 81 minutter |
Oprindelsesland | Danmark/USA |
Sprog | dansk/engelsk |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
Reptilicus' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
De to film er i mange år fejlagtigt blevet opfattet som én film med to forskellige lydspor[kilde mangler], men en artikel i det amerikanske tidsskrift Video Watchdog har klargjort, at skønt de er optaget sideløbende (som en dansk-amerikansk co-produktion), er der tale om to separate film med mange forskelle, lavet af hver sin instruktør. Den danske version er indspillet på dansk, den amerikanske version er indspillet på engelsk, i den danske version kan uhyret Reptilicus flyve, og i den amerikanske version spyr uhyret grønt slim, og så fremdeles.
Endvidere bliver filmen fejlagtigt kategoriseret som en latterfarce, da Dirch Passer er at finde på rollelisten.[kilde mangler] I en umotiveret scene i filmen synger Dirch Passer pludselig en sang sammen med nogle børn. Filmen har desuden været markedsført med titlen Dus med uhyret.
Reptilicus er blevet kaldt for en af de værste monsterfilm nogensinde, men har alligevel holdt sig populær som en underholdende, ufrivilligt komisk kultklassiker. På godt og ondt er Reptilicus absolut enestående i dansk filmhistorie.[kilde mangler]
En mineingeniør (Bent Mejding) finder, under en olieboring i Lapmarken, den nedfrosne halestump fra en fortidsøgle. Halen bringes til Danmarks Akvarium, hvor den ved et uheld tør op, regenererer og ender med at være en fuldvoksen kæmpeøgle, som får navnet Reptilicus. Bæstet bryder fri og spreder skræk og rædsel i det danske rige. Den danske hær sættes ind under ledelse af en amerikansk general (Carl Ottosen), som til slut lader en bazooka med en specialfremstillet bedøvende væske og konfronterer uhyret på Københavns Rådhusplads.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Reptilicus, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.