Radioamatør: -hobby deltager (licensindehaver til ikke-kommerciel radiokommunikation)

fx skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på privatradiobåndene eller som licenseret radioamatør.

En licenseret radioamatør (omfatter også licenseret kortbølgeamatør) er en person, der har bestået en prøve (kategori A, B eller D), og som derfor har lov til (licens til) at udføre radiotekniske eksperimenter på nogle dertil afsatte radiofrekvenser ved brug af alle former for radiosendere, modtagere og antennetyper.

I Danmark findes en forening af radioamatører, der kaldes EDR (Experimenterende Danske Radioamatører).

Blandt de mange eksperimenter, radioamatører udfører, er bl.a. sammenkobling af internettet og radiokommunikation. Et af disse eksperimenter er verdensdækkende og kaldes EchoLink.

Historisk

Verdens første radioamatør var dansker: Einar Dessau (1892-1988), der i starten af 1900-tallet eksperimenterede med egne konstruktioner. Dette på et tidspunkt, hvor Guglielmo Marconi lige havde gennemført sit banebrydende og succesfulde forsøg med transmission af radiosignaler over Atlanten i 1901. I dag er der omkring 3.000.000 radioamatører kloden rundt, hvoraf en promille (3.000) findes i Danmark.

I 1912 pålagde U.S. Congress Radio Act of 1912 på radioamatører, hvilket begrænsede deres virke til frekvenser over 1,5 MHz (bølgelængde 200 meter eller mindre). Myndighederne troede at disse frekvenser var ubrugelige. Radioamatørenes brug af kortbølgebåndet ledte til opdagelsen af kortbølgeudbredelse via ionosfæren i 1923. 1930'erne blev kortbølgeradioens guldalder.

Kaldesignaler

Licenserede radioamatører får efter bestået prøve tildelt et kaldesignal, som sammensættes således:

et præfiks bestående af to tegn; højst et ciffer (Danske kaldesignaler som kan anvendes på danske adresser: OZ, og fra 1. marts 2007 også OU, OV, 5P og 5Q)
et suffiks bestående af:
- et ciffer fra 0-9 samt
- op til fire tegn (cifre eller bogstaver), hvoraf det sidste skal være et bogstav.

Et kaldesignal kan fx være OZ7EDR eller 5Q2J eller OZ50̷MHZ (ofte skrives nul som 0̷ (engelsk en:slashed zero) eller ʘ (engelsk en:dotted zero) for at undgå forveksling).

Landes mulige radioamatør kaldesignal præfiks er listet i disse kilder.

Licenserede amatørradiobånd

Følgende frekvensbånd må en licenseret radioamatør i Danmark benytte. For så vidt angår MF og HF, der kan reflekteres af jordens ionosfære, og derfor ofte benyttes til international kommunikation, er frekvenserne koordineret globalt af ITU. Brugen af frekvenserne indenfor de enkelte amatørbånd (båndplan) er ikke reguleret af ITU, men IARU (International Amateur Radio Union) producerer en vejledende båndplan for hver af de tre ITU regioner, og de enkelte landes IARU-tilknyttede organisationer (i Danmark EDR) udarbejder på den baggrund de nationale båndplaner. Man kan søge om at benytte yderligere frekvenser.

Svaret på hvorfor de efterfølgende bånd både kaldes ved deres bølgelængde i meter og frekvens i Hertz skyldes, at radiobølger i radiofoniens barndom før 1920'erne, kalder radiobølger ved deres bølgelængde i meter. Mellem ca. 1923 til 1960 anbefales det at angive radiobølgers frekvens i cycles-per-second (cps). Fra 1960 angives frekvens i Hertz. Som det ses angives båndene i meter og det er omkring år 2000 den mest udbredte benævnelse. Selvom et frekvensbånd benævnes et antal meter, behøver den givne bølgelængde, ikke at være indeholdt i frekvensbåndet (regn fx på 10, 20, 40 meter båndene). Skal man stille ind på en radiostation, angives den ved sin bærebølges frekvens.

**Frekvensallokeringer til amatørradiotjenesten**
Frekvensområde	Radioamatørbånd	Frekvensinterval	Sendeeffekt (W)
Frekvensområde	Radioamatørbånd	Frekvensinterval	Kategori A	Kategori B	Kategori D
LF (Langbølger)	2200 meter	135,7 – 137,8 kHz	1 ERP	1 ERP	0
MF (Mellembølger)	630 meter	472 – 479 kHz	1 ERP	1 ERP	0
	160 meter	1,810 - 1,850 MHz	1000	100	0
	160 meter	1,850 - 2,000 MHz	10	10	0
HF (Kortbølger)	80 meter	3,500 - 3,800 MHz	1000	100	0
	60 meter	5,250 - 5,450 MHz	1000	100	0
	40 meter	7,000 - 7,200 MHz	1000	100	0
	30 meter	10,100 - 10,150 MHz	1000	100	0
	20 meter	14,000 - 14,350 MHz	1000	100	0
	17 meter	18,068 - 18,168 MHz	1000	100	0
	15 meter	21,000 - 21,450 MHz	1000	100	0
	12 meter	24,890 - 24,990 MHz	1000	100	0
	10 meter	28,000 - 29,700 MHz	1000	100	0
VHF	6 meter	50,000 - 52,000 MHz	1000	100	50
	4 meter	69,8875 - 70,0625 MHz	25	25	25
		70,0875 - 70,1125 MHz	25	25	25
		70,1375 - 70,5125 MHz	25	25	25
	2 meter	144,000 - 146,000 MHz	1000	100	50
UHF	70 cm	432,000 - 438,000 MHz	1000	100	50
	23 cm	1,240 - 1,300 GHz	250	100	50
	13 cm	2,400 - 2,450 GHz	250	100	0
SHF	9 cm	3,400 - 3,410 GHz	250	100	0
	5 cm	5,650 - 5,850 GHz	250	100	0
	3 cm	10,000 - 10,500 GHz	250	100	0
	1 cm	24,000 - 24,250 GHz	250	100	0
EHF	6 mm	47,000 - 47,200 GHz	250	100	0
	4 mm	76,000 - 81,500 GHz	250	100	0
	2,5 mm	122,250 - 123,000 GHz	250	100	0
	2 mm	134,000 - 141,000 GHz	250	100	0
	1 mm	241,000 - 250,000 GHz	250	100	0

Man kan møde licenseret radioamatør aktivitet uden for ovenstående bånd, da man i andre ITU-regioner (og lande) kan have allokeret større eller andre frekvensbånd:

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

This article uses material from the Wikipedia Dansk article Radioamatør, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.