Princess of the Stars var en passagerfærge fra det filippinske rederi Sulpicio Lines, som var på vej fra Manila til den sydlige ø Cebu, men som 21.
juni 2008 under tyfonen Fengshen løb på grund og kæntrede i det Sibuyanske Hav ved øen Sibuyan i øgruppen Romblon. Med omkring 50 overlevende ud af over 850 ombordværende er det den næststørste civile skibskatastrofe efter Doña Paz-katastrofen 1987 i Filippinernes nyere historie.
Lilac / Princess of the Stars | |
---|---|
Skibet med bunden i vejret 25. juni 2008 | |
Generelle informationer | |
Ejer | Philippine Span Asia Carrier, Corp. |
Rederi | Shin Nihonkai Ferry Co., Japan Sulpicio Lines, Philippinerne |
Værft | Ishikawajima-Harima Heavy Industries, Aio, Japan |
Køllægning | 1983 |
Færdiggjort | 1984 |
Ombygget | 2004 |
Hjemhavn | Cebu City, Cebu, Philippinerne |
Identifikation | IMO-nr. 8323161 |
Ruter | Maizuru-Sapporo Manila-Cebu |
Skæbne | kæntret 21. juni 2008 under tyfon ved øen Sibuyan |
Status | ophugget 2010 |
Tekniske specifikationer | |
Type | RoRo-passagerfærge |
Tonnage | 23,824 BRT |
Længde | 193 m |
Maskineri | Pielstick-dieselmotor, 19.430 kW (26.417 hk) |
Hastighed | 40 km/t |
Passagerer | 1.992 |
Færgen blev bygget i 1983-1984 af Ishikawajima-Harima Heavy Industries skibsværftet i Japan til det japanske rederi Shin Nihonkai Ferry Co. Under navnet Lilac sejlede færgen i 20 år i rutefart mellem de japanske byer Maizuru og Sapporo.
I september 2004 solgtes færgen til rederiet Sulpicio Lines og ombyggedes til at kunne tage langt større last og mange flere passagerer, hvorefter den begyndte sejlads mellem Manila og Cebu City under navnet Princess of the Stars.
Kl. 11.30 var færgen i havsnød, så kaptajn Florencio Marimon udsendte varsel til de ombordværende om at tage redningsvest på. Et kvarter senere, da skibet gik på grund ved San Fernando på øen Sibuyan, beordrede han evakuering. Kun 10 minutter efter var skibet ved at kæntre. Kl. 12.30 (kl. 06.30 dansk sommertid) mistedes radiokontakten. Omkring kl. 18 vendte skibet bunden i vejret.
Den filippinske kystvagt måtte det første døgn indstille sin redningsaktion på grund af høje bølger. De, som overlevede, var imidlertid selv svømmet i land.
En undersøgelseskommission konkluderede, at skibets ballasttanke ved sidste afgang var tomme for vand, og at lasten undervejs havde forrykket sig, så skibet fik slagside til bagbord. Ombord var en last af 10 tons pesticider, som først skulle tømmes inden søgning efter lig kunne fortsættes.
I 2010 begyndte ophugningen af skibet.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Princess of the Stars, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.