Playstation 3

PlayStation 3 (officielt markedsført som PLAYSTATION 3, ofte forkortet PS3) er den tredje spillekonsol produceret af Sony Computer Entertainment, og efterfølgeren til PlayStation 2 som en del af PlayStation-serien.

PlayStation 3 konkurrerer med Microsofts Xbox 360 og Nintendos Wii som en del af syvendegenerations spillekonsoller.

PlayStation 3

Playstation 3
Playstation 3
(fra øverst, mod uret) Oprindeligt logo, nuværende logo, oprindelig model, Sixaxis controller, DualShock 3 controller, redesignet model
(fra øverst, mod uret) Oprindeligt logo, nuværende logo, oprindelig model, Sixaxis controller, DualShock 3 controller, redesignet model
FabrikantSony
Foxconn
ASUSTeK for SCEI
TypeVideospilkonsol
GenerationSyvende generation
CPU3.2 GHz Cell Broadband Engine med 1 PPE & 7 SPE'er
Grafik550 MHz Nvidia/SCEI RSX Reality Synthesizer
Hukommelse256 MB XDR DRAM til systemet
256 MB GDDR3 video-RAM
MedierBlu-ray, dvd, cd (alle modeller)
Super Audio Compact Disc (20 GB, 60 GB, 80 GB (CECHExx-modeller)
Opbevaring2.5" SATA harddisk
(20 GB, 40 GB, 60 GB, 80 GB, 120 GB, 160 GB, 250 GB, 320 GB eller 500 GB inkluderet) (opgradérbar)
StyreenhedSixaxis
DualShock 3
PlayStation Move
Tilslutningsmuligheder
Software version4.84
OnlinetjenestePlayStation Network
Solgte enheder86,90 millioner (pr. 21. december 2018) (detaljer)
BagudkompatibilitetPlayStation (alle modeller)
PlayStation 2 (nogle modeller)
ForgængerPlayStation 2
EfterfølgerPlayStation 4

En markant egenskab som adskiller PlayStation 3 fra sine forgængere er dens online-spilletjeneste, PlayStation Network, som står i kontrast til Sonys tidligere politik om at lade spiludviklerne selv stå for det at spille online. Blandt andre af konsollens markant egenskaber er dens robuste multimedieevner, tilslutningsmuligheder til PlayStation Portable, og dens brug af et high-definition optisk diskformat, Blu-ray-disken, som sit primære lagringsmedie. PS3'en var også den første Blu-ray 2.0-understøttende Blu-ray-afspiller på markedet.

PlayStation 3 blev først udgivet 11. november 2006 i Japan, 17. november 2006 i Nordamerika og 23. marts 2007 i Europa og Oceanien. Der fandtes to modeller ved lanceringen: en simpel model med en 20 GB harddisk (HDD), og en premiummodel med 60 GB HDD og flere yderligere egenskaber (20 GB-modellen blev ikke udgivet i Europa eller Oceanien). Siden da har der været flere revisioner af konsollens tilgængelige modeller.

Historie

Playstation 3 
PlayStation 3-prototype i sølv (E3 2005). Bemærk de to ekstra USB-porte, tre gigabit ethernet-porte og to HDMI-porte.

Sony afslørede officielt PlayStation 3 for offentligheden 16. maj 2005 under E3-konferencen. Der blev ikke fremvist en fungerende version af systemet, og heller ikke ved Tokyo Game Show i september 2005, selvom demonstrationer (såsom Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots) blev afholdt ved begge begivenheder på devkits og sammenlignbar pc-hardware. Videomateriale baseret på de forudsagte PlayStation 3-specifikationer blev også vist (specielt en Final Fantasy VII tech demo).

Den oprindelige prototype vist i maj 2005 havde to HDMI-porte, tre ethernet-porte og seks USB-porte; men da systemet blev vist igen et år senere på E3 2006 var disse reduceret til en HDMI-port, en ethernet-port og fire USB-porte, sandsynligvis for at reducere produktionsomkostningerne. To hardwareudgaver blev også offentliggjort til konsollen: en 20 GB-model og en 60 GB-model. 60 GB-modellen ville blive den eneste udgave som havde en HDMI-port, Wi-Fi-internet, flashkort-læsere og en forkromet dekoration med logoet i sølv. Begge modeller ville blive udgivet simultant: 11. november i Japan og 17. november i Nordamerika og Europa.

6. september 2006 bekendtgjorde Sony at PAL-udgaven (Europa og Oceanien) af PlayStation 3 ville blive udskudt til marts 2007 på grund af en mangel på materialer der skulle bruges i Blu-ray-drevene.

Ved Tokyo Game Show 22. september 2006 offentliggjorde Sony at der ville blive inkluderet en HDMI-port på 20 GB-systemet, men at forkromning, flashkort-læsere, sølvlogo og Wi-Fi ikke ville blive inkluderet. Ved samme lejlighed blev startprisen på den japanske 20 GB-model reduceret med mere end 20%, og 60 GB-modellen ville ikke få fastlåst en pris i Japan. I løbet af begivenheden fremviste Sony 27 spilbare PS3-spil kørende på den endelige hardware.

Lancering

PlayStation 3 blev først udgivet i Japan 11. november 2006 klokken 07:00 lokal tid. Ifølge Media Create blev der solgt 81.639 PS3-systemer indenfor de første 24 timer efter dens introduction i Japan.

Snart efter dens udgivelse i Japan blev PS3 udgivet i Nordamerika 17. november 2006. Der fremkom snart rapporter om vold i forbindelse med udgivelsen af PS3, deriblandt en kunde der blev skudt, campister som blev holdt op og frarøvet deres maskine, kunder som blev skudt i et drive-by shooting med BB-guns og 60 campister som sloges over 10 systemer.

24. januar 2007 bekendtgjorde Sony at PlayStation 3 ville blive udgivet 23. marts 2007 i Europa, Australien, Mellemøsten, Afrika og New Zealand. Systemet solgte omkring 600.000 enheder alene på de første to dage. 7. marts 2007 blev 60 GB-modellen lanceret i Singapore til en pris på 799S$. Konsollen blev lanceret i Sydkorea 16. juni 2007 i en version med 80 GB-harddisk og IPTV.

Officielle udgaver

Playstation 3 
En 120GB Slim model.

Der findes seks PlayStation 3-hardwaremodeller som oftest henvises til efter størrelsen på deres inkluderede harddisk: "20", "40", "60", "80" og "160" GB-modeller.

Alle officielle pakker indeholder én eller to Sixaxis-controllere og/eller en DualShock 3-controller (fra 12. juni 2008), en miniUSB som USB-kabel (til at tilslutte controlleren til systemet), et kompositvideo/stereoaudio-outputkabel, et ethernetkabel (kun 20, 60 og CECHExx 80 GB) og et strømkabel.

Slim-modellen

Efter meget diskussion om Sony ville annoncere en Slim-version af deres PlayStation 3, også kaldt PS3 CECH-2000, blev den annonceret 18. august 2009 ved Sonys Gamescom pressekonference. PS3 Slim (officielt kaldt PS3 CECH-2000) indholder en 120GB harddisk der kan opgraderes, er 33% mindre, 36% lettere og benytter 34% mindre strøm end de tidligere modeller. Kølersystemet er blevet omdesignet og Cell processoren har fået skiftet arkitektur til 45nm.

PS3 Slim understøtter også BRAVIA Sync, der tillader kontrol af konsollen over HDMI. Konsollen støjer mindre end tidligere modeller, men tillader ikke længere at der installeres tredjeparts styresystemer såsom Linux. Den blev officielt udgivet 1. september 2009 i Nordamerika og 3. september i Europa, Japan, Australien og New Zealand. Nogle forhandlere, såsom Amazon.com, Best Buy og GameStop, begyndte dog allerede at sælge PS3 Slim 25. august 2009.

Model Modelnummer[a] Mulige farver USB 2.0-porte 802.11 b/g Wi-Fi Flashkort-læsere SACD-understøttelse PS2-kompatibilitet
Først lanceret Produceres stadig
20 GB
(NTSC)
CECHBxx Pianosort 4 Nej Nej Ja Ja
Hardware (Emotion Engine)
2006-11-01november 2006 Nej
40 GB
(PAL, NTSC)
CECHGxx
CECHHxx
Pianosort
Keramisk hvid[b]
Satin sølv[c]
Gun-Metal grå[d]
2 Ja Nej Nej Nej 2007-10-01Playstation 3  oktober 2007
Playstation 3 Playstation 3  november 2007
Nej
60 GB
(NTSC)
CECHAxx Pianosort 4 Ja Ja Ja Ja
Hardware (Emotion Engine)
2006-11-01november 2006 Nej
60 GB
(PAL)
CECHCxx Pianosort 4 Ja Ja Ja Ja
Software (emulering)
2007-03-01marts 2007 Nej
80 GB
(NTSC)
CECHExx Pianosort 4 Ja Ja Ja Ja
Software (emulering)
2007-08-01august 2007 Nej
80 GB
(PAL, NTSC)
CECHKxx Pianosort 2 Ja Nej Nej Nej 2008-08-01Playstation 3 Playstation 3  august 2008
Playstation 3  oktober 2008
Nej
160 GB
(PAL, NTSC)
CECHPxx Pianosort 2 Ja Nej Nej Nej 2008-10-01Playstation 3  oktober 2008
Playstation 3  november 2008
Nej
120 GB slim
(PAL, NTSC)
CECH-20xxA Trækulsort 2 Ja Nej Nej Nej 2008-09-01Playstation 3  september 2009
Playstation 3  september 2009
Nej
250 GB slim
(PAL, NTSC)
CECH-20xxB Trækulsort
Hvid
Pink
2 Ja Nej Nej Nej Playstation 3  Playstation 3  oktober 2009
Playstation 3  december 2009
Nej
160 GB slim
(PAL, NTSC)
CECH-25xxA
CECH-30xxA
Trækulsort
Hvid
Titanium blå
2 Ja Nej Nej Nej Playstation 3  Playstation 3  oktober 2010
Playstation 3  juli 2010
Nej
320 GB slim
(PAL, NTSC)
CECH-25xxB
CECH-30xxB
Trækulsort
Hvid
"Splash Blue" og "Scarlet Red"
2 Ja Nej Nej Nej Playstation 3  Playstation 3  september 2010
Playstation 3  juli 2010
Nej
12 GB super slim
(PAL)
CECH-40xxA Trækulsort 2 Ja Nej Nej Nej Playstation 3  Oktober 2012 Nej
250 GB super slim
(NTSC)
CECH-40xxB Trækulsort
Hvid (Japan)
2 Ja Nej Nej Nej Playstation 3  Oktober 2012
Playstation 3  September 2012
Nej
500 GB super slim
(PAL, NTSC)
CECH-40xxB Trækulsort
Hvid (Japan)
2 Ja Nej Nej Nej Playstation 3  Playstation 3  Oktober 2012
Playstation 3  September 2012
Nej
Alle modeller inkluderer: Blu-ray/dvd/cd-drev, HDMI 1.3a, Bluetooth 2.0, Gigabit Ethernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T), PlayStation One-bagudkompatibilitet gennem softwareemulering og en skinnende færdigbehandling

a Modelnumre varierer alt efter region.
b Keramisk hvid model kun lanceret i Asien og Japan.
c Satin sølv model kun lanceret i Asien og Japan.
d Gun-Metal grå model kun lanceret som en del af en MGS4-samling.

Playstation 3 
PlayStation 3 i den nu udgåede farve Satin sølv.

Udover alle 20 GB-modellens funktioner har 60 GB-modellen også internt IEEE 802.11 b/g Wi-Fi, flere flashkort-læsere (SD/MultiMediaCard, CompactFlash Type I/Type II, Microdrive, Memory Stick/PRO/Duo) og en forkromet dekoration. Hvad angår hardware er 80 GB-modellen udgivet i Sydkorea identisk med 60 GB-modellen udgivet i PAL-regionerne bortset fra forskellen i harddiskstørrelse. Ligesom de sydkoreanske og europæiske modeller indeholder den nordamerikanske 80 GB-model ikke PlayStation 2 "Emotion Engine"-processorchippen, selvom den beholder "Graphics Synthesizer"-gpu'en. Manglen på Emotion Engine har ført til en reduceret kompatibilitet med PlayStation 2. 40 GB, 80 GB (2008) og 160 GB-modellerne har to USB-porte i stedet for de andre modellers fire porte, og indeholder ikke flere flashkort-læsere, SACD-understøttelse eller nogen form for bagudkompatibilitet med PlayStation 2-spil. Dette skyldtes fjernelsen af "Graphics Synthesizer"-gpu'en, som eller var det sidste PlayStation 2-baserede hardware tilbage i PlayStation 3.

Sony har ikke udgivet noget officielt Wi-Fi eller flashhukommelseskort-læsere til 20 GB-systemet, selvom der er planer om det. Da modellen indeholder fire USB 2.0-porte kan trådløst netværk og flashhukommelseskort-understøttelse dog allerede opnås ved brug af de meget udbredte eksterne USB-adaptere.

Det blev rygtet at Cell-processorerne i tredjegenerations-PS3'ere (40 GB) ville flytte sig fra en 90 nm-proces til den nyere 65 nm-proces, hvilket direktøren for SCEI, Kaz Hirai, senere bekræftede, og senere igen til 45 nm. Denne forandring sænker konsollens strømforbrug og gør den billigere i produktion.

Omsætning og produktionsomkostninger

Region Enheder solgt Først lanceret
Playstation 3  Canada 520.000 pr. 1. august 2008 17. november 2006
Playstation 3  Europa 10+ millioner pr. 18. august 2009 23. marts 2007
Playstation 3  Japan 5 millioner pr. 13. april 2010 11. november 2006
Playstation 3  Storbritannien 3 millioner pr. 26. januar 2010 23. marts 2007
Playstation 3  USA 12 millioner pr. 14. april 2010 17. november 2006
På verdensplan 63,9 millioner pr. 31. marts 2012

PlayStation 3's oprindelige produktionsomkostninger vurderes at have været 805,85$ for 20 GB-modellen og 840,35$ for 60 GB-modellen. De blev dog solgt for henholdsvis 499$ og 599$, hvilket betød at for hver solgte enhed mistede Sony omkring 250$, hvilket bidrog til at Sonys spilafdeling bekendtgjorde et driftsunderskud på 232,3 milliarder yen i det finansår som sluttede marts 2007. I april 2007, kort efter disse resultater blev udsendt, bekendtgjorde direktøren for Sony Computer Entertainment, Ken Kutaragi, sine planer om at gå på pension. Flere nyhedsbureauer, deriblandt The Times og The Wall Street Journal rapporterede at dette skyldtes det dårlige salg, mens SCEI fastholder at Kutaragi havde planlagt sin pension i seks måneder forinden.

I januar 2008 antydede Kaz Hirai, administrerende direktør for Sony Computer Entertainment, at konsollen kunne begynde at give et overskud i starten af 2009 og sagde at "det næste finansår begynder i april og hvis vi kan forsøge at opnå det i det næste finansår ville det være en god ting" og "det (overskudsforretning) er ikke en endelig forpligtelse, men det er hvad jeg gerne ville prøve at gå efter". Markedsanalytikerne Nikko Citigroup spåede dog at PlayStation3 allerede kunne give overskud i august 2008. I et interview i juli 2008 slog Hirai fast at hans mål for PlayStation 3 er at få 150 millioner enheder solgt ved dens niende år, og dermed overgå PlayStation 2's salg af 140 millioner enheder i sine første ni år på markedet. I januar 2009 bekendtgjorde Sony at deres spilafdeling gav overskud i tredje kvartal 2008.

Siden systemets lancering er produktionsomkostningerne blevet reduceret betragteligt som resultat af udfasningen af Emotion Engine-chippen og dalende priser på hardware. Prisen på fremstilling af Cell-mikroprocessoren er faldet dramatisk som følge af skiftet til 65 nm-produktionsprocessen og blu-ray-dioder er blevet billigere at fremstille. Pr. januar 2008 kostede hver enhed omkring 400$ at fremstille, mens det pr. august 2009 var lykkedes Sony at reducere omkostningerne med i alt 70%, hvilket betød at hver enkelt enhed kun kostede Sony 240$ at producere.

Hardware og tilbehør

Hardware

Playstation 3 
En 60 GB PlayStation 3-enhed med boks og controller. Bemærk den forkromede dekoration med logoet i sølv på denne udgåede model.

PlayStation 3 er konveks på dens venstre side når den er sat lodret (topsiden er konveks når den er lagt vandret), og har et blankt, sort ydre med PlayStation-logoet på venstre side. PlayStation-designer Teiyu Goto har udtalt at det Spider-Man-skrifttype-inspirerede logo "var et af de første elementer [SCEI-direktør Ken Kutaragi] besluttede sig for, og logoet har måske været den motiverende styrke bag udformningen af PS3."

PlayStation 3 indeholder et 2x-hastighed blu-ray-drev til spil, blu-ray-film, dvd'er, cd'er og andre optiske medier. Den var oprindeligt lanceret med harddiske på 20 og 60 GB (kun 60 GB-modellen blev lanceret i PAL-regionerne). Senere er flere andre størrelser blever udgivet. Alle PS3-modeller har 2,5" SATA-harddiske som kan opgraderes af brugerne.

PlayStation 3 bruger den IBM-designede Cell-mikroprocessor som sin CPU, og udnytter syv af de otte "synergistiske processing-elementer" (ofte forkortet SPE). Det ottende SPE er gjort ubrugelig for at forbedre udbyttet af chippen (chips behøver ikke kasseres hvis en af dens SPE'er er defekt). Kun seks af de syv SPE'er kan bruges af udviklere, da et er reserveret af styresystemet. Grafikbehandling håndteres af NVIDIA RSX 'Reality Synthesizer', som kan udsende opløsninger fra 480i/576i SD op til 1080p HD. PlayStation 3 har 256 MB XDR centralhukommelse og 256 MB GDDR3 videohukommelse til RSX.

Systemet har Bluetooth 2.0, gigabit Ethernet, USB 2.0 og HDMI 1.3a indbygget i alle aktuelle modeller. Wi-Fi-netværk er også indbygget i 40, 60 og 80 GB-modellerne mens en flashkort-læser (kompatibel med Memory Stick, SD/MMC og CompactFlash/Microdrive-medier) er indbygget i 60 GB og CECHExx 80 GB-modellerne. Systemet understøtter op til 7 controllere som er forbundet via Bluetooth 2.0-teknologi.

PS3's hardware har også været brugt til at bygge supercomputere til højpræstationsudregninger. Terra Soft Solutions har en version af Yellow Dog Linux til PlayStation 3 og sælger PS3'er, med Linux præinstalleret, i enkelte enheder og som 6 og 32 nodeklynger. Herudover udvikler RapidMind også deres stream programming-pakke til PS3. 3. januar 2007 samlede Dr. Frank Mueller fra NCSU 8 PS3'er i en klynge. Mueller bemærkede at begrænsningen på 512 MB system-RAM er et problem for denne slags programmer, og overvejede at udvide kunstigt med mere RAM.

22. marts 2007 udgav SCE og Stanford University Folding@home-projektet til PlayStation 3. Dette program lader PS3-ejere udlåne deres konsollers udregningskraft til at studere den fysiske proces ved proteinfoldning.

Tilbehør

Playstation 3  Uddybende artikel: PlayStation 3-tilbehør

Flere former for tilbehør til konsollen er blevet udviklet, deriblandt de trådløse Sixaxis og DualShock 3-controllere, BD Remote, PlayStation Eye-kameraet og en PlayTV DVB-T-tuner/harddiskrecorder.

Ved sin pressekonference ved Tokyo Game Show i 2007 offentliggjorde Sony DualShock 3 (varemærke: DUALSHOCK 3), en PlayStation 3-controller med den samme funktion og design som Sixaxis, men med muligheden for vibration. Flere beskrev controlleren som værende betragteligt tungere end den almindelige Sixaxis-controller og i stand til at vibrere på niveau med DualShock 2. Den blev udgivet i Japan 11. november 2007, i Nordamerika 15. april 2008, i Australien 24. april 2008, i New Zealand 9. maj 2008, i Europa 2. juli 2008 og i Storbritannien og Irland 4. juli 2008.

Software

Styresystem

Sony har inkluderet muligheden for at styresystem, kaldet System Software, kan opdateres. Opdateringerne kan hentes fra PlayStation Network direkte til PS3'en og efterfølgende installeres eller hentes fra PlayStations officielle hjemmeside til en computer, overføres til et transportabelt opbevaringsmedie og efterfølgende installeres på systemet. Opdateringer kan også installeres fra spildiske som kræver opdateringen for at kunne køre spillet.

PlayStation 3 indeholdte også muligheden for at installere andre styresystemer, såsom Linux. Denne mulighed blev dog senere fjernet i system opdateringen, 3.21.

Grafisk brugerflade

PlayStation 3-udgaven af XrossMediaBar (udtalt 'Cross Media Bar' og forkortet 'XMB') indeholder ni kategorier af muligheder. Disse er: Brugere, Indstilling, Foto, Musik, Video, Spil, Netværk, PlayStation Network og Venner (ligesom XMB på PlayStation Portable). PS3'en har evnen til at opbevare flere primære og sekundære brugerprofiler, håndtere og fremvise fotografier med eller uden et musikalsk slideshow, spille musik og kopiere lyd-cd-numre til et forbundet opbevaringsmedie, afspille film og videofiler fra harddisken, eventuelt et USB- eller Flashkort-medie, eller en optisk disk (Blu-ray-disk eller dvd-video), kompatibilitet for USB-keyboard og -mus og NetFront webbrowseren som understøtter in/kompatible fildownload-funktioner. Herudover vil UPnP-medier fremkomme i deres respektive audio/video/foto-kategorier hvis en kompatibel medieserver findes på det lokale netværk. Venner-menuen tillader mail med emoticons og vedhæftede billeder og videochat som kræver et PlayStation Eye eller EyeToy-webcam. Menuen Netværk gør det muligt at shoppe online gennem PlayStation Store, samt at tilslutte en PlayStation Portable via Remote Play.

VidZone

Playstation 3  Uddybende artikel: VidZone

VidZone er en online musikvideo-tjeneste, som tillader gratis streaming af musikvideoer fra VidZone.tv. VidZone-kataloget omfatter over 1,5 millioner spor, 25.000 musikvideoer og 15.000 realtones, deriblandt fuld adgang til kataloger fra Sony BMG og EMI.

I 2009 blev VidZone's tjeneste udvidet til PlayStation 3-konsoller i Europa, Australien og New Zealand, og lod brugere se musikvideoer på deres PS3 eller streamet til deres PSP via Remote Play.

PlayStation Network

Sony offentliggjorde en onlinetjeneste til PlayStation 3-systemet ved PlayStation Business Briefing i Tokyo i 2006. Sony bekræftede også at tjenesten altid vil være tilsluttet, gratis og indeholde understøttelse af multiplayer. Da netværket blev lanceret kunne registreringsgrænsefladen kun findes gennem en PS3 eller PSP. Dette er senere blevet ændret til at tillade brugere at tilmelde sig fra PlayStation Networks officielle hjemmeside.

Ved Tokyo Game Show 21. september 2006 blev det afsløret at brugere vil kunne hente nogle af de tusinder af PlayStation og PlayStation 2-titler fra PlayStation Network til en pris på omkring 5$–15$, begyndende med dem med mindst spildata.

8. maj 2007 offentliggjorde Sony Computer Entertainment PlayStation Network Cards, en form for elektroniske penge som kan bruges i PlayStation Store. PlayStation Network Tickets, som kan fås i enheder á .,000, 3.000, 5.000 og 10.000 yen, kan købes i dagligvarebutikker rundt omkring i Japan. Hver ticket indeholder en 12 alfanumerisk kode som kan indtastes i PlayStation Network for at placere kredit i den virtuelle tegnebog. Disse tickets kan fås i elektroniske kiosker i 26.000 dagligvarebutikker, deriblandt Lawsons, FamilyMart, Daily Yamazaki, Ministop og Sunkus. De kan også fås i 26.000 pengeautomater i postkontorer, selvom registrering er påkrævet forinden ved en speciel mobil hjemmeside.

Et lignende PlayStation Network Card-system baseret på rigtige kort i stedet for tickets blev introduceret i Sydkorea, Hong Kong og Taiwan i sommeren 2007 og i foråret 2008 i Nordamerika.

PlayStation Home

Playstation 3  Uddybende artikel: PlayStation Home

I løbet af Game Developers Conference i 2007 offentliggjorde Sony PlayStation Home, en virtuel fællesskabsbaseret tjeneste til PlayStation Network. Home lader brugere oprette et virtuelt avatar til deres PlayStation 3-system. Avatarer vil have deres egen lejlighed, kendt som et "HomeSpace", som kan dekoreres med genstande som brugerne enten køber eller modtager efter at have klaret bestemte bedrifter i nogle spil. I fremtiden vil tjenesten udvides og tillade spillere at vælge fra et bredere udvalg af tøj, såvel som kæledyr. Home er en Second Life-lignende oplevelse som lader brugere af PlayStation Network kontakte hinanden i en virtuel verden, og fungerer også som et mødested for brugere som vile spille multiplayerspil med hinanden.

En lukket beta begyndte i Europa fra maj 2007 og blev snart efter udvidet til at omfatte andre territorier, mens en åben beta var planlagt at udkomme i oktober 2007. Ved Tokyo Game Show i 2007 udskød Sony dog udgivelsen af Home til "foråret 2008", og igen 21. april 2008, denne gang til "efteråret 2008". Direktøren for SCEI, Kaz Hirai, har senere udtalt at lanceringen blev udskudt for at give tid til yderligere tests og feedbackevaluering for at give den bedst mulige oplevelse ved den endelige lancering. Den åbne beta blev udgivet 11. december 2008 og er tilgængelig for alle brugere af PlayStation Network helt gratis direkte fra Xross Media Bar (XMB), uden at kræve nogen form for firmwareopdatering eller download fra PlayStation Store.

Tilslutningsmuligheder for PlayStation Portable

PlayStation Portable kan forbindes til PlayStation 3 på flere måder, deriblandt direkte inde i flere spil. For eksempel blev Formula One Championship Edition, et racerspil, vist ved E3 2006 hvor der blev brugt en PSP som et real-time bakspejl. Herudover er det muligt at hente PlayStation-spil til PlayStation 3 fra PlayStation Store. Disse spil var oprindeligt ikke spilbare på PS3'en. De kunne kun sendes til en PSP og spilles ved brug af PSP'ens PlayStation Emulator. Sony tilføjede understøttelse af afspilning af hentede PlayStation-titler på PS3 18. april 2007 som en del af firmwareopdateringen revision 1.70.

Sony har også demonstreret at PSP kan afspille videoindhold fra PlayStation 3's harddisk via et ad-hoc trådløst netværk. Denne funktion omtales som Remote Play og befinder sig under browserikonet på både PlayStation 3 og PlayStation Portable. Fjernstyring er senere blevet udvidet til også at tillade fjernadgang til PS3'en via PSP fra ethvert trådløst adgangspunkt i verden.

Spil

PlayStation 3 blev lanceret i Nordamerika med 14 titler, og yderligere tre blev udgivet før udgangen af 2006. Efter den første uges salg blev det bekræftet at Resistance: Fall of Man fra Insomniac Games var det bedst sælgende spil ved lanceringen i Nordamerika. Spillet blev meget rost af flere computerspilshjemmesider, deriblandt GameSpot og IGN, som begge tildelte det deres pris for PlayStation 3 "Game of the Year 2006" ("årets spil 2006"). Nogle titler nåede ikke lanceringsdatoen, og blev forsinket indtil starten af 2007, deriblandt The Elder Scrolls IV: Oblivion, F.E.A.R. og Sonic the Hedgehog. Ved lanceringen i Japan var Ridge Racer 7 det bedst sælgende spil, mens Mobile Suit Gundam: Crossfire også klarede sig godt salgsmæssigt; begge var produkter fra Namco Bandai. PlayStation 3 blev lanceret i Europa med 24 titler, deriblandt nogle som ikke var med ved de nordamerikanske og japanske lanceringer såsom Formula One Championship Edition, MotorStorm og Virtua Fighter 5. Resistance: Fall of Man og MotorStorm blev de bedst sælgende titler i 2007, og begge spil fik efterfølgere i form af Resistance 2 og Motorstorm: Pacific Rift.

Ved E3 2007 kunne Sony fremvise en række af deres kommende spil til PlayStation 3, deriblandt Heavenly Sword, Lair, Ratchet & Clank Future: Tools of Destruction, Warhawk og Uncharted: Drake's Fortune; de blev alle udgivet i det tredje og fjerde kvartal af 2007. De fremviste også en række titler som var planlagt til udgivelse i 2008 og 2009; blandt de største var Killzone 2, Infamous, Gran Turismo 5 Prologue, LittleBigPlanet og SOCOM: U.S. Navy SEALs Confrontation. En række eksklusive tredjepartsspil blev også vist, deriblandt det længe ventede Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots, sammen med andre højtprofilerede tredjepartstitler såsom Grand Theft Auto 4, Call of Duty 4: Modern Warfare, Assassin's Creed, Devil May Cry 4 og Resident Evil 5. To andre vigtige titler til PlayStation 3, Final Fantasy XIII og Final Fantasy Versus XIII, blev fremvist ved TGS 2007 for at appellere til det japanske marked.

Sony har senere lanceret deres økonomiserie af PlayStation 3-titler, kendt som Greatest Hits-serien i Nordamerika, Platinum-serien i Europa og The Best-serien i Japan. Blandt disse titler er Resistance: Fall of Man, MotorStorm, Uncharted: Drake's Fortune, Rainbow Six: Vegas, Call of Duty 3, Assassin's Creed og Ninja Gaiden Sigma.

Pr. 31. december 2008 er der blevet solgt 155 millioner spil til PlayStation 3.

Stereoskopisk 3-D

I december 2008 bekendtgjorde den administrerende direktør for Blitz Games at de ville bringe stereoskopisk 3-D-spil- og -filmoplevelser til Xbox 360 og PlayStation 3 med deres egen teknologi. Ifølge Blitz Games bekræftede SCE at de har planer om at understøtte stereoskopiske 3-D-spil og -Blu-ray-film og at funktionaliteten ville blive introduceret til PlayStation 3 via en firmwareodpatering i 2009, hvilket senere blev udskudt til 2010, og senest bekræftet at udkomme i juni 2010.

Denne teknologi blev for første gang demonstreret offentligt på PS3'en i januar 2009 ved Consumer Electronics Show. Journalister blev vist Wipeout HD og Gran Turismo 5 Prologue i 3-D som en demonstration af hvordan teknologien kan virke hvis den bliver implementeret i fremtiden.

Modtagelse

Playstation 3 
En sølvfarvet PS3 udstillet i 2006

PlayStation 3 fik generelt dårlige anmeldelser kort tid efter sin lancering, og mange hjemmesider og anmeldere kritiserede dens høje pris og manglen på kvalitetsspil ved lanceringen. Efter en række prisrevisioner, Blu-ray's sejr over HD DVD, og udgivelsen af flere godt modtagede titler, deriblandt Uncharted: Drake's Fortune og Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots, modtog systemet bedre anmeldelser.[kilde mangler]

PS3'en fik ottendepladsen på PC World's liste over "The Top 21 Tech Screwups of 2006," hvor den blev kritiseret for at "komme for sent og være for dyr og inkompatibel". GamesRadar placerede PS3 som topgenstand i et indslag om spilrelaterede PR-katastrofer, og spurgte hvordan det lykkedes Sony at "tage et af de mest ventede spilsystemer nogensinde og — inden for et tidsrum på et år — forvandle det til et hadeobjekt forhånet af hele internettet", men tilføjede at på trods af dets problemer har systemet "uudnyttet potentiale". BusinessWeek opsummerede den generelle holdning ved at sige at de var "mere imponerede over hvad [PlayStation 3] kunne gøre end hvad den gør i øjeblikket."

På trods af den oprindelige negative pressedækning har flere hjemmesider givet systemet meget gode anmeldelser. CNET United Kingdom roste systemet og sagde at "PS3 er et alsidigt og imponerende stykke hjemmeunderholdningsudstyr som lever op til dens hype ... PS3 er afgjort dens gevaldige prismærke værd." CNET tildelte den en karakter på 8,8 ud af 10 og stemte den ind som sit nummer et "must-have"-gadget, hvor den blev hyldet for dens robuste grafiske evner og elegante ydre design mens den blev kritiseret for det begrænsede udvalg af tilgængelige spil.

Herudover har både Home Theater Magazine og Ultimate AV givet systemets Blu-ray-afspilning meget positive anmeldelser, og bemærkede at afspilningens kvalitet er bedre end hos mange standalone Blu-ray-afspillere. Convergence Panel of the European Imaging and Sound Association anerkendte også PS3 og tildelte den prisen for "bedste mediecenterprodukt" prisåret 2007/2008".

Hexus Gaming anmeldte PAL-versionen og opsummerede anmeldelsen ved at sige "...efterhånden som PlayStation 3 vokser op og udviklere virkelig begynder at skubbe den, vil vi se PlayStation 3 komme frem som det bedste konsolvalg til spil." Ved GDC 2007 udtalte Shiny Entertainment-grundlæggeren Dave Perry "Jeg mener at Sony har lavet den bedste maskine. Det er det bedste stykke hardware, uden tvivl." En anden anmeldelse af PS3'en af Ars Technica i juni 2008 gav konsollen en overordnet karakter på 9/10, mens den oprindelige anmeldelse ved lanceringen kun gav den 6/10.

Se også

Fodnoter

Eksterne henvisninger

Tags:

Playstation 3 HistoriePlaystation 3 Officielle udgaverPlaystation 3 Omsætning og produktionsomkostningerPlaystation 3 Hardware og tilbehørPlaystation 3 SoftwarePlaystation 3 PlayStation NetworkPlaystation 3 SpilPlaystation 3 ModtagelsePlaystation 3 Se ogsåPlaystation 3 FodnoterPlaystation 3 Eksterne henvisningerPlaystation 3MicrosoftNintendoPlayStation (brand)PlayStation 2Sony Computer EntertainmentSpillekonsolWiiXbox 360

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

EiffeltårnetJohn Jacob Astor IVOle Lund KirkegaardKasper FiskerFentanylStan GetzFlying EnterpriseParisXabi AlonsoBeyoncé KnowlesPapa Bues Viking JazzbandFærøerneDen iranske revolutionSlaget på RedenHolmens KirkeSagrada FamíliaStatuer og mindesmærker af navngivne, historiske kvinder i DanmarkMette ØstergaardFlemming MøldrupGeorge OrwellDen store bagedystHugormAmalie DollerupDen Franske RevolutionWikipediaPoul Madsen (journalist)Iben HjejleVivi BakIslandSimon StenspilNederlandsk renæssanceLars Jacobsen2024Medina (sanger)Odd Fellow PalæetFrihedsgudindenAbraham LincolnJohn LennonMarie-AntoinetteAllan SimonsenSolformørkelseOusmane DembéléJohann Friedrich Struensee1. verdenskrigKeanu ReevesTaylor SwiftUSAH.C. AndersenEkstra BladetLudvig von KahlenBillie KoppelLars Løkke RasmussenSherlock HolmesDe 10 budSlotsholmenMelina MercouriDonald TrumpThibaut CourtoisAlbanienJohn F. KennedyPernille HøjmarkHenri af LuxembourgChristiansborgKlovn (tv-serie)Bjarne LillerSolsystemetPhil FodenRane WillerslevKongerne på Kanal 5FacebookFrederik 9.IndienDirch PasserMilena PenkowaMig og CharlyKender du typen?Nacho FernándezPiet van Deurs🡆 More