Ny Kaledonien

Hovedstaden hedder Nouméa. Ny Kaledonien har 208.000 indbyggere. Øgruppen står for 40 % af verdens nikkelproduktion.

Ny Kaledonien Nouvelle-Calédonie
Flag Emblem
Nationalmelodi: La Marseillaise1
Hovedstad og største by	Nouméa 22°16′S 166°27′Ø / 22.267°S 166.450°Ø / -22.267; 166.450
Officielle sprog	Fransk
Regeringsform	Fransk oversøisk territorium
• Frankrigs præsident	Emmanuel Macron
• Ny Kaledoniens præsident	Thierry Santa
• Højkommissær	Thierry Lataste
Fransk oversøisk territorium  siden 1853
Areal
• Total	18.575 km2  (nr. 154)
Befolkning
• Anslået 1. jan. 2009	249.000 (nr. 178)
• Folketælling Aug./sept. 2004	230.789
• Tæthed	13/km2  (nr. 200)
BNP (nominelt)	Anslået 2007
• Total	8,82 mia. USD (nr. ikke placeret)
• Pr. indbygger	36.376 USD (nr. ikke placeret)
Valuta	CFP franc (XPF)
Tidszone	UTC+11
• Sommertid	UTC+12
Internetdomæne	.nc
Telefonkode	+687
ISO 3166-kode	NC, NCL, 540
1  La Marseillaise er den officielle nationalsang, men er lokal nationalsang Soyons Unis, Devenons Freres blev sat ind i 2008.

Landets oprindelige indbyggere, "kanakkerne", kom til øen cirka 4000 år f.Kr. Deres navn for øen er Kanaky. Spanske søfarere nåede øgruppen i 1500- og 1600-tallet, men det var James Cook som først navngav den i 1774. Mellem 1853 og 1897 anvendtes Ny Kaledonien af Frankrig som straffekoloni (først under kolonien Tahiti, efter 1860 som selvstændig koloni, der 1864 udvidedes med Loyalitetsøerne). I slutningen af 1800-tallet ejedes over 90 % af markarealerne af franske kolonister.

Kaledonierne ville være selvstændige og i 1970'erne opstod der voldsomme oprør på Kaledonien.

Den 4. november 2018 stemte befolkningen i Ny Kaledonien i en folkeafstemning imod territoriets uafhængighed og fulde suverænitet. 56,4% af vælgerne stemte nej for uafhængighed, 43,6% stemte ja. Afholdelsen af denne folkeafstemning er kulminationen på en lang proces indledt af Matignon-aftalerne fra 1988.

NY folkeafstemningen i 2020 om New Caledonias uafhængighed vil være en selvbestemmelses-folkeafstemning inden for rammerne af Noumea-aftalen. Dette vil være den tredje folkeafstemning om Ny Kaledoniens uafhængighed efter dem, der blev arrangeret i 1987 og 2018, og som så sejr for muligheden for at forblive i den franske republik.

Oprindeligt indstillet til 6. september 2020 blev datoen for den anden folkeafstemning udsat til 4. oktober 2020 efter sundhedskrisen knyttet til COVID-19.

Med små kystøer og de til kolonien Ny Kaledonien hørende Loyalitetsøer og Chesterfield-øer bliver arealet 19.824 km².

Kysten ledsages næsten overalt af koralrev, østkysten er høj og stejl, mens bjergene mod vest flere steder viger tilbage og giver plads for små kystsletter. Den største del af øen opfyldes af en i øens længderetning strygende, i kridttiden opstået foldekæde, der væsentlig er dannet af serpentin fra kridtformationen, og mod vest afløses af smallere zoner af kulførende lag fra den ældre del af kridttiden, trias og endelig længst mod vest af ældre grønne skifre og melafyrer. Serpentinterrænnet karakteriseres ved nøgne, sorte klipper. Humboldt-bjerget når en højde af 1.634 m. I den nordvestligste del af øen afløses denne bjergkæde af en anden, der stryger mod nordøst og dannes af gamle skifre. Her når Piton de Panié en højde af 1.642 m.

Klimaet er tropisk. I Numea har august en middeltemperatur af 20,0 °C, februar 26,7 °C. Regnmængden er i Numea 113,5 cm årlig, april er den regnrigeste måned, august den regnfattigste, men nogen tørtid findes ikke. Østkysten er regnrigere end vestkysten, men forskellen er ikke stor.

Hverken fugtighed eller jordens frugtbarhed begunstiger en rig plantevækst. Serpentinterrænet er for størstedelen bevokset med lavt, stedsegrønt krat af forskellige arter af myrte-familien, der viser slægtskab med det subtropiske Australien. De lavereliggende egne, hvor også jorden er mere frugtbar, har en rigere plantevækst af tropisk karakter. Bjergene har her en rigelig græsvækst, og de mod havet vendende skråninger dækkes af tætte skove.

Floraen omfatter en lang række specielle arter, hvoraf mange er endemiske - dette antages at skyldes øgruppens isolation, men det er ikke klart hvorfor dette i højere grad gør sig gældende i Ny Kaledonien og på Norfolk Island end på de andre øer i Melanesien. Floraen her nedstammer fra arter der voksede på superkontinentet Gondwana og området giver botanikerne et indblik i hvordan floraen formentlig var på Gondwana. Specielt blandt nåletræerne findes mange endemiske arter på øen - hele 44.

Af de 50.608 indbyggere i 1911 var 28.075 indfødte, 13.138 frie europæere, 5.671 straffefanger, resten indere, kinesere, melanesiere.

I dag er befolkningsfordelingen:

• Oprindelige indbyggere: 43%
• Af europæisk herkomst: 37%
• Øvrige (asiater, polynesere): 20%

Jorden er jernholdig og ufrugtbar, men til gengæld meget rig på malme. Mod nord findes guld, kobber, antimon og bly. I serpentinen findes kromjernsten, cinnober, koboltmalme og garnierit, en meget rig nikkelmalm, der forekommer i så betydelige mængder, at Ny Kaledonien er et af hovedproduktionsstederne for nikkel. Desuden findes kul ved vestkysten. Sådanne særligt metalholdige jorde kaldes også ultramafiske, og disse særlige jorde kan være en anden forklaring på øens særlige flora; den er hjemsted for en række metallofytter (planter der gror bedst i jord med højt indhold af metaller).

• Servicesektoren: 40%
• Jordbrug: 32%
• Industri: 28%

Der dyrkes kaffe, kokos, bomuld, maniok, majs, tobak, bananer og ananas.

Det største erhverv er nikkelproduktion samt turisme (turister fra Frankrig, Japan og Australien).

• Île de Sable – en ikke eksisterende ø, der har været med på adskillige søkort gennem tiden.

•   Wiki Commons har flere filer relateret til Ny Kaledonien
• Finding New Caledonia Arkiveret 19. maj 2006 hos Wayback Machine

165°18′Ø / 21.25°S 165.3°Ø / -21.25; 165.3