Nuværende Suveræne Monarker: Wiki liste

For tiden er der 43 suveræne stater, der regnes for monarkier, heriblandt De Forenede Arabiske Emirater, der er en forbundsstat ledet af en monark som statsoverhoved men med titel af præsident. Listen medtager ikke monarker over ikke-suveræne delstater, som findes i f.eks. Malaysia, Indonesien, Uganda og De Forenede Arabiske Emirater.

En monark er en person, der leder et monarki – en regeringsform, hvor en stat eller et statssamfund ledes af en person, der normalt beholder posten hele livet eller indtil abdikation, og som typisk er arveberettiget til tronen ved fødslen. Monarker kan være enevældige (som i mange absolutte monarkier) eller ceremonielle figurer, der kun udøver formel magt, og hvor den egentlige magt ligger hos et parlament eller andre administrative enheder (som i mange konstitutionelle monarkier). I mange tilfælde er en monark bundet af en statsreligion. De fleste stater har kun én monark af gangen, selvom en regent kan have magten når monarken er mindreårig, ikke til stede eller på anden måde ude af stand til at udøve sit embede. Tilfælde hvor to monarker på samme tid regerer i én stat, som situationen er i Andorra, kaldes fællesregeren^{[kilde mangler]}.

Monarker adskiller sig ved deres titler og tiltaleformer, der i de fleste tilfælde defineres af traditioner og garanteres af statens grundlov. Flere titler kan bruges på dansk; for eksempel "konge" og "dronning", "fyrste" og "fyrstinde", "kejser" og "kejserinde". Selvom monarkerne normalt tiltales forskelligt på deres modersmål, er navnene og titlerne nedenfor angivet ved brug af den tilsvarende danske ækvivalent. På samme måde er den europæiske praksis med at bruge unikke romertal anvendt neden for hvor det vil være passende, selvom de normalt ikke bruges efter lokale traditioner.

I politiske og sociokulturelle studier associeres monarkier normalt med arvekongedømmer; de fleste monarker, både historiske og nutidige, er født og opvokset i en kongefamilie. Arvefølgen har været defineret ud fra en række forskellige kriterier – f.eks. tætheden af slægtskab, fødselsrækkefølgen og tilhørsskab til faderens slægt. Nogle monarkier er dog ikke arvelige, og i stedet afgøres regenten ved valg. Blandt moderne eksempler kan nævnes Malaysias og Vatikanets troner. Disse systemer afviger fra det normale monarkikoncept, men opfattes normalt som monarkier, da de har flere sammenlignelige karaktertræk. Flere stater bruger en kombination af arv og valg, hvor en afstemning eller nominering af en efterfølger er begrænset til medlemmer af en kongelig blodlinje.

Det senest etablerede monarki finder man i Cambodja, der d. 24. september 1993 genindførte monarkiet efter i 23 år at have haft forskellige republikanske styreformer. Den suveræne stat, der senest afskaffede monarkiet som styreform, er Barbados, der indførte republikansk styre d. 30. november 2021 efter at have været et selvstændigt monarki i personalunion med Storbritannien i præcis 55 år siden d. 30. november 1966.

Listen nedenfor angiver monarkernes respektive tilhørsforhold, der er listet alfabetisk. Disse monarker er statsoverhoveder i deres respektive suveræne stater.

• Buyers, Christopher. "The Royal Ark: Royal and Ruling Houses of Africa, Asia, Oceania and the Americas".
• Soszynski, Henry. "Genealogical Gleanings: Royal and Noble Lineages". University of Queensland.

FL-ikon