Nikolai Thyssen (født 1974 i Aarhus) er en dansk journalist og fra 15.
januar 2024 chefredaktør og administrerende redaktør ved Radio4.
Nikolai Thyssen | |
---|---|
Født | 29. maj 1974 (49 år) Aarhus, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Tilknyttet | Deadline |
Beskæftigelse | Journalist |
Arbejdsgiver | DR |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Det Journalistiske Fellowship |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thyssen er uddannet i litteraturvidenskab og kunsthistorie fra Københavns Universitet, og har desuden studeret ved Berkeley University i Californien og New School i New York.
Han har arbejdet som korrespondent i Rusland for Information, som journalist ved Månedsbladet Press, som producer for radioprogrammet Mennesker og medier, og i perioden 2005-2014 redaktions- og udviklingschef for Information, hvor han ligeledes sad i bestyrelsen for Information A/S.
I 2014 modtog han Fyens Stiftstidendes Fellowship, og forskede på Syddansk Universitet i de forandringer af offentligheden, som internetrevolutionen har ført med sig over de sidste 30 år.
I 2015 stiftede han sammen med Lars Trier Mogensen det mobile nyhedsmagasin Føljeton.
Thyssen kom til DR i 2017 som nyhedsredaktør og senere ligeledes kanalchef for DR.dk og blev i efteråret 2020 chef for P1.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Nikolai Thyssen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.