Michelle Maria Pfeiffer (født 29.
april 1958) er en amerikansk skuespiller, der er kendt fra film som De fabelagtige Baker Boys, Scarface, A Thousand Acres og Batman vender tilbage. Hun har været nomineret til Oscar og Golden Globe-priserne flere gange og vundet Golden Globe for bedste skuespillerinde - drama for sin rolle i De fabelagtige Baker Boys.
Michelle Pfeiffer | |
---|---|
Michelle Pfeiffer i 2007 | |
Personlig information | |
Fulde navn | Michelle Maria Pfeiffer |
Født | Michelle Marie Pfeiffer 29. april 1958 (65 år) Santa Ana, Californien, USA |
Nationalitet | USA |
Bopæl | Orange County |
Religion | Protestantisme |
Ægtefælle | Peter Horton (1981–1988) David E. Kelley (1993–) |
Uddannelsessted | Fountain Valley High School, Golden West College |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, teaterskuespiller, stemmeskuespiller, filmproducent, model |
Aktive år | 1979– |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (14. februar 1990, 17. februar 1993) Oscar for bedste kvindelige birolle (15. februar 1989) |
Udmærkelser | Hasty Pudding Woman of the Year (1995) Stjerne på Hollywood Walk of Fame Sølvbjørnen for bedste skuespillerinde (1993) Golden Globe Award for bedste skuespillerinde - Drama (1990) Crystal Award (1993) med flere |
Golden Globe | |
Best Actress - Motion Picture Drama 1989 The Fabulous Baker Boys | |
BAFTA-priser | |
Best Supporting Actress 1989 Dangerous Liaisons | |
Fagpriser | |
CFCA Award for Best Actress 1990 The Fabulous Baker Boys LAFCA Award for Best Actress 1989 The Fabulous Baker Boys NBR Award for Best Actress 1989 The Fabulous Baker Boys NSFC Award for Best Actress 1989 The Fabulous Baker Boys NYFCC Award for Best Actress 1989 The Fabulous Baker Boysromantic Silver Bear for Best Actress 1992 Love Field Blockbuster Entertainment Award for Favorite Actress - Drama 1996 Dangerous Minds Blockbuster Entertainment Award for Favorite Actress - Comedy/Romance 1997 One Fine Day Blockbuster Entertainment Award for Favorite Actress - Suspense 2001 What Lies Beneath KCFCC Award for Best Supporting Actress 2002 White Oleander SDFCS Award for Best Supporting Actress 2002 White Oleander Walk of Fame – Motion Pictures 6801 Hollywood Blvd. | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Michelle Pfeiffer voksede op i Californien lidt uden for Los Angeles. Hun er næstældst af fire søskende, hvoraf også lillesøsteren Dedee Pfeiffer er skuespiller. Efter sin studentereksamen tog hun hurtigt fat på at blive skuespiller. Hun vandt en lokal skønhedskonkurrence i 1978, og det gav hende adgang til en tilsvarende konkurrence for hele Californien, hvor hun dog ikke vandt. Hun fik imidlertid kontakt med en agent, der skaffede hende med i optagelser af tv-reklamer og snart efter i mindre film og tv-produktioner.
Pfeiffer fik i 1980 større roller i et par film, der dog ikke tiltrak videre opmærksomhed. Derpå tog hun igen fat i tv-rollerne, men i 1982 fik hun igen en stor rolle i en film, nemlig Grease 2. Heller ikke den blev nogen stor succes, og det var først med en hovedrolle i Scarface fra 1983, at hun fik sit egentlige gennembrud. I de følgende år fortsatte successen med hovedroller i film som Ladyhawke og lommetyven, Gift med mafiaen, Farlige forbindelser og De fabelagtige Baker Boys, der både blev vel modtaget af kritikerne og af publikum.
I 1990'erne var Michelle Pfeiffer en af Hollywoods store kvindelige stjerner med film som Det russiske hus, Frankie og Johnny, Batman vender tilbage og A Thousand Acres. I de år spillede hun sammen med de største stjerner som Sean Connery, John Malkovich, Glenn Close, Uma Thurman, Harrison Ford, Al Pacino, Jessica Lange og Daniel Day-Lewis. I midten af 2000'erne holdt hun en filmpause, men i 2007 vendte hun tilbage til lærredet med bl.a. en hovedrolle i Hairspray med John Travolta.
Michelle Pfeiffer blev gift med en kollega i 1981, men parret blev skilt i 1988, hvorpå hun blev sat i forbindelse med en række af de stjerner, hun spillede sammen med i perioden. I 1993 adopterede hun en pige, og senere på året blev hun gift med produceren David E. Kelley, som hun har en søn med.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Michelle Pfeiffer, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.