Merete Helene Eldrup (f.
Jørgensen født 4. august 1963 i Odense) er bestyrelsesformand for Københavns Universitet, Nykredit, Rockwool Fonden og Egmont Fonden. Eldrup var i perioden 2007-2019 administrerende direktør for TV 2/Danmark, og har siden 2019 været professionelt bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser.
Merete Eldrup | |
---|---|
Født | Merete Helene Jørgensen 4. august 1963 (60 år) Odense, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Odense, Østerbro |
Ægtefælle | Anders Eldrup |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet (1982-1988) |
Beskæftigelse | Bestyrelsesmedlem (1997), administrerende direktør (2007-2019) |
Arbejdsgiver | Erhvervsministeriet (1993-1995), Miljøstyrelsen, TV 2 Danmark (2007-2019), Københavns Universitet (fra 2020), JP/Politikens Hus (1997-2007), Finansministeriet (1988-1991, 1991-1993), Energistyrelsen (1995-1998) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eldrup er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1988. Hun var i perioden 1988−91 fuldmægtig i Finansministeriet. Efterfølgende har hun arbejdet som ministersekretær for finansminister Henning Dyremose (1991-93), og som sekretariatschef for Mimi Jacobsen i Erhvervsministeriet (1993-95).
Eldrup var ansat som vicedirektør i Energistyrelsen i perioden 1995-98, og derefter som direktør i JP/Politikens Hus a/s (1997-2007).
I december 2007 blev hun ansat som administrerende direktør for TV 2/Danmark, en post hun fratrådte i 2019 Det har siden vist sig, at hendes periode som administrerende direktør for TV2/Danmark faldt sammen med påståede krænkelser i forbindelse med MeToo afsløringerne på TV2 i 2020. Hun indrømmer, at hun ikke gjorde mere for at få hul på problemet.
I december 2019 blev hun udpeget som bestyrelsesformand for Københavns Universitet. I 2020 blev hun bestyrelsesformand i Nykredit samt i Rockwool Fonden, og i 2023 formand for Egmont Fonden efter hun tidligere havde været næstformand i alle tre bestyrelser.
Eldrup er gift med Anders Eldrup. De mødte hinanden i Finansministeriet, hvor han var afdelingschef. Eldrup er bosat på Østerbro i København.
Artiklen om Merete Eldrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wiki Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wiki Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Merete Eldrup, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.