Martin Engell-Rossen (født 10.
september">10. september 1975 i Glostrup) er en dansk erhvervsmand og indehaver af Engell-Rossen Strategy. Han er uddannet cand.scient.pol. og har tidligere været særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen samt stabschef for først Socialdemokratiet og senere Statsministeriet.
Martin Rossen | |
---|---|
Født | 10. september 1975 (48 år) Glostrup, Danmark |
Bopæl | København S |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Ægtefælle | Julie Henriette Engell-Rossen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Copenhagen Business School (til 2007), Aarhus Universitet (til 2001) |
Tilknyttet | Danfoss |
Beskæftigelse | Spindoktor |
Deltog i | World Economic Forum Annual Meeting 2022 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Engell-Rossen har tidligere arbejdet som kommunikationsdirektør for Microsoft Danmark og været chef for Public Affairs og Samfundskommunikation hos TDC.
Inden Folketingsvalget 2019 arbejdede han i flere år som særlig rådgiver for Mette Frederiksen. Efter folketingsvalget 2019 blev han stabschef for det politiske sekretariat i Statsministeriet, og han blev også fast medlem af regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg samt rådgiver for statsministeren.
2020-2023 var Engell-Rossen Senior Vice President med ansvar for global bæredygtighed, kommunikation, politik og marketing hos Danfoss. I foråret 2023 fratrådte han denne stilling for blive selvstændig i firmaet Engell-Rossen Strategy.
Forfremmelsen af Martin Rossen til stabschef i Statsministeriet blev af kritiske røster kaldt et "demokratisk problem, hvis regeringen er for svag”, og hans markante rolle i embedsværket blev kritiseret af oppositionen for at være for magtfuld. I et samråd i september 2019 blev han særligt kritiseret for sit medlemskab af to regeringsudvalg, koordinationsudvalget og økonomiudvalget. Den position gav ham en magt, som indtil da var uset for en særlig rådgiver.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Martin Rossen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.