Mark er en ældre møntenhed, der har været brugt i flere lande.
Ordet mark betyder oprindelig mærke – et mærke på en vægt. Dengang møntfoden var baseret på ædelmetaller – sølv eller guld – skulle mønterne bære sin værdi i sig. Det var derfor ikke nok, at en mønt havde en påtrykt værdi, den skulle også veje tilsvarende. Det betød, at hvis man skulle betale større beløb, var det ikke nok at aflevere en vist antal slidte eller klippede mønter, det var vægten, der var afgørende. En mark var derfor oprindelig en vægtenhed, og en mark sølv var sølvstykker eller mønter svarende til denne vægtenhed.
I Danmark var 1 mark (Marck Danske) = 16 skilling = 192 penning siden Erik af Pommerns tid, hvor lybsk beregning blev indført. Oprindeligt var det kun en beregningsenhed, svarende til 216 gram sølv, men fra 1529 eksisterede den også som mønt indtil 1858, hvorefter den i 1875 blev afskaffet og man gik over til kroner og øre.
Eesti mark var gangbart betalingsmiddel i Republikken Estland fra den 30. november 1918 til den 1. januar 1928.
I det nordlige Tyskland var marken siden middelalderen en gængs valuta. Ved Tysklands samling i 1871 blev marken indført som valuta i Det Tyske Kejserrige. Marken fortsatte som valuta i Tyskland frem til indførelsen af euro i 2002. Den tyske mark fandtes i forskellige udgaver:
En mark blev underopdelt i 100 pfennig.
I Finland brugte man ligeledes mark (sv.) eller markka (fi.) som møntenhed fra april 1860 frem til indførelsen af euroen den 28. februar 2002. Kursen fastsattes til 5,94573 mk = 1 €.
Spire Denne artikel om penge eller valuta er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Mark (møntenhed), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.