Maribo Domkirke ligger i Maribo på Lolland.
Kirken blev oprettet i 1400-tallet da Maribo Kloster blev opført. Den blev senere omdannet til domkirke.
Maribo Domkirke | |
---|---|
Maribo Domkirke | |
Generelt | |
Opført | i 1400-tallet |
Geografi | |
Adresse | Klostergade 33, 4930 Maribo |
Sogn | Maribo Domsogn |
Pastorat | Maribo Dompastorat |
Provsti | Maribo Domprovsti |
Stift | Lolland-Falsters Stift |
Kommune | Lolland Kommune |
Kommune (1970) | Maribo Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.maribodomkirke.dk | |
Oversigtskort | |
I 1416 blev munke fra Vadstena kloster sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. Det blev til Maribo Kloster. I 1536 blev klostret ophævet.
Efter den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget.
I domkirkens krypt blev kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt begravet, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes husbond Corfitz Ulfeldt i forvejen lå begravet jf. historikeren Palle Lauring.[kilde mangler]
Maribo Domkirke er speciel ved at have indgangen i øst og højkoret i vest. Dette stammer fra klosterets indretning.
For at imødekomme kravet om adskillelse af søstre og brødre var der i kirken indrettet et adskilt nonnekor placeret på et hævet pulpitur i skibets østende, mens munkene holdt til i et lukket område af skibets vestende. Desuden besøgtes klosterkirken af mange pilgrimme, som havde adgang til kirkens skib. På den måde var klosterkirken opdelt i tre skarpt adskilte områder, og i kirken er der fortsat en række bevarede spor efter disse hvælvede gallerier.
Da byens sognekirke nedbrændte i 1596, begyndte Maribos borgere at benytte klosterkirken som deres sognekirke. Højkoret blev ved den lejlighed indrettet i det tidligere brødrekor, der således modsat stort set alle andre kristne kirker er placeret i vest.
Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Maribo Domkirke, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.