Møllehøj er Danmarks højeste naturlige jordpunkt.
Møllehøj er 170,86 meter høj (DVR90), og ligger i Ejer Bjerge i Skanderborg Kommune tæt ved Ejer Bavnehøj. Toppen af Møllehøj er markeret af en møllesten, et levn fra Ejer mølle, en hollandsk vindmølle, der stod på Møllehøj fra 1838 til 1917. Møllen havde otte sider og et løgformet tag.
Højen blev først alment kendt i februar 2005, da nye opmålinger påviste, at den er det højeste punkt. Indtil da havde man troet, at enten Yding Skovhøj i Horsens Kommune eller Ejer Bavnehøj var Danmarks højeste punkt. Disse 2 højdepunkters naturlige højde er imidlertid henholdsvis 9 og 51 cm lavere end Møllehøj.
I samme område er der dog hele 5 menneskeskabte gravhøje fra bronzealderen, som er højere end Møllehøj. Den højest beliggende af disse er gravhøjen Yding Skovhøj i Yding Skov med 172,52 m.
Møllehøj er privat ejet med offentlig adgang via vandrestien Sporet ved Ejer Bjerge, der indgår i Spor i Landskabet. Al parkering henvises til Ejer Bavnehøj.
Spire Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
9°49′35″Ø / 55.97746°N 9.82633°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Møllehøj, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.