Louise Af Mecklenburg-Güstrow: Dronning af Danmark og Norge (1667-1721)

august 1667 i Güstrow i Mecklenburg – 15. marts 1721, på Charlottenborg) var dronning af Danmark og Norge fra 1699 til 1721 som ægtefælle til kong Frederik 4. Hendes forældre var hertug Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle, født prinsesse af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Louise af Mecklenburg-Güstrow
Portræt udført af Jacques d'Agar, ca. 1700.
Dronning af Danmark og Norge
Periode	25. august 1699 – 15. marts 1721
Forgænger	Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Efterfølger	Anna Sophie Reventlow
Ægtefælle	Frederik 4. af Danmark (g. 1695)
Børn	Prins Christian Christian 6., Konge af Danmark og Norge Prins Frederik Karl Prins Jørgen Prinsesse Charlotte Amalie
Hus	Huset Mecklenburg
Far	Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow
Mor	Magdalene Sibylle af Slesvig-Holsten-Gottorp
Født	28. august 1667 Güstrow, Mecklenburg
Død	15. marts 1721 (53 år) København
Hvilested	Roskilde Domkirke
Religion	Lutheransk
v d r

 

Louise blev født den 28. august 1667 i Güstrow i Mecklenburg i Nordtyskland som datter af hertug Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow i hans ægteskab med Magdalene Sibylle af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Ægteskabet

Da Christian V ønskede at se sin søn, den senere kong Frederik IV, gift, skulle valget af en brud som sædvanlig gøres iblandt de tyske prinsesser. Der var flere på tale, men efter hvad Hojer fortæller, ville kongen overlade sønnen selv at vælge, og da denne rejste ud for at søge sig sin tilkommende dronning, blev han i Güstrow indtaget i prinsesse Louise. Christian V havde tillige pålagt ham at spørge sin tante, den sachsiske kurfyrstinde Anna Sophie, til råds i den vigtige sag, og da hun bestemt tilrådede kronprinsen at vælge den mecklenborgske prinsesse, fulgte han dobbelt ivrig sin beslutning. Den 5. december 1695 fandt brylluppet sted på Københavns Slot. Både det og prinsessens indtog i staden fejredes med stor pragt.

Hun fødte i sit ægteskab 5 børn, af hvilke dog kun de 2 bleve voksne, nemlig Christian VI og Prinsesse Charlotte Amalie.

Tilsidesat

 

Såfremt Hojers beretning er sand, at Frederik IV’s ægteskab med hende fra først af var et inklinationsparti fra hans side, holdt hans følelse for hende desværre ikke ud i mange år. Dronningen kom til at se ham foretrække den ene elskerinde efter den anden for hende, og hun måtte endog opleve, at han formelig lod sig vie ved venstre hånd, først til Elisabeth Helene von Vieregg i 1703 og, da hun snart døde, så nogle år senere, i 1712, til Anna Sophie Reventlow. De 9 år, hun havde denne som sin medbejlerske, indtil hendes egen død befriede hende derfor, var en svær tid. Hun figurerede naturligvis ved officielle lejligheder som landets dronning, men følte sig ellers idelig tilsidesat. Sygelighed slog sig til som en yderligere plage.

Den i høj grad tilbagetrukne stilling, hun indtog, har gjort, at meget lidt er kendt om hende. Det er blevet fortalt, at hun var heftig og ved sit vrantne lune stødte kongen fra sig, men herom vides intet sikkert, og hvis hun også har givet sit forpinte hjerte luft over for kongen i heftige optrin, kan ingen undre sig derover. Levende medfølelse fandt hun hos sin søn, den senere Christian VI, men, omend han, da han var kommet på tronen, kunne hævne hende på Anna Sophie, formåede han ikke at lette hendes stilling, mens hun levede.

Pietist

 

Louise af Mecklenburg-Güstrow voksede op i et pietistisk miljø og var hele sit liv præget af en alvorlig religiøsitet. Hendes hovedinteresse var læsning i religiøse bøger, og hendes bogsamling, der efter hendes død gik over til Det kongelige Bibliotek, bestod for største delen af tyske asketiske skrifter. Mindet om hendes stærke religiøsitet bevaredes efter hendes død hos adskillige gejstlige, og det bevirkede i forbindelse med forbitrelse mod Anna Sophie og hendes venner, at der i ligtaler over Frederik IV fremkom udtalelser til hendes pris, der vare så stærke som vel tænkeligt. Stiftsprovst Morten Reenberg kaldte hende "den salig Helgen, hvis Grav vi for nogle Aar siden har bestrøet med Blomster, vores gudfrygtige, salige Dronning Esther". Ganske i en lignende stil har Hojer talt om hende i sin skildring af Frederik IV’s historie. Men tilliden til de stærke lovtaler svækkes uheldigvis noget ved den kendsgerning, at det var det sprog, kong Christian VI ønskede, at der skulle føres over hende.

Dronningen besad slottet Hirschholm Slot, og hun ejede også Rungstedgård og Ebberødgård, begge på Sjælland. I 1704 anlagde hun en krudtmølle, som var i drift til 1910.