Leonardo Bruni eller Aretino (født 1370 i Arezzo, død 9.
marts 1444 i Firenze) var en italiensk humanist.
Leonardo Bruni Vestlig filosofi Renæssancen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | ca. 1370 Arezzo, Italien |
Død | 1444 Firenze, Italien |
Gravsted | Basilica di Santa Croce |
Nationalitet | |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Giovanni Malpaghini, Manuel Chrysoloras, Coluccio Salutati |
Beskæftigelse | Humanist, historiker, oversætter, forfatter, filosof, politiker, skriver |
Fagområde | Historie, humanisme, oversættelse, litteratur |
Elever | Lorenzo Valla |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Da grækeren Manuel Chrysoloras blev kaldt til Firenze i 1396 for at holde offentlige forelæsninger over græsk sprog og litteratur, var Bruni i over to år en af hans ivrigste disciple. Han fik megen betydning ved at samle et anseligt bibliotek ved at oversætte adskillige græske oldtidsforfattere til latin. Han fik græske håndskrifter ved hjælp af sine bekendtes handelsforbindelser med Østen.
Bruni var særlig berømt for sin færdighed i latin og oversatte nogle af Plutarchs levnedsbeskrivelser, enkelte værker af Platon, Demosthenes, Aischines, Xenophon samt Aristoteles' værker Etik, Politik og Økonomi, der ofte blev udgivet sammen i trykken i slutningen af 15. århundrede.
I 1405 blev han på Poggio Bracciolinis anbefaling ansat som pavelig sekretær i Rom. Under Innocens VII besad han denne stilling - også under hans efterfølgere - og han fulgte med Johannes XXIII til koncilet i Konstanz.
I 1415 forlod han den pavelige tjeneste, da republikken Firenze tilbød ham posten som sekretær eller kansler.
Bruni erhvervede sig mange rigdomme i disse stillinger og var så kendt for sin lærdom og forfattervirksomhed, at folk kom langvejs fra for at se ham, og det berettes, at nogle knælede, da de mødte ham. Efter sin død laurbærkronedes han på republikkens befaling.
Hans skrifter er næsten alle på latin.
De vigtigste er:
Bruni har også udgivet et par dramatiske værker på latin og i antik stil. Hans erotiske digte er trykt langt senere.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Leonardo Bruni, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.