Ledsætning

En ledsætning er underordnet en helsætningsstamme, og en ledsætning kan i modsætning til en helsætningsstamme ikke stå alene.

En helsætning kaldes af nogle populært »et punktum«, f.eks. »Vil du læse næste punktum?«, og betydningen er: det der står mellem to punktummer. Helsætningen kan bestå af kun en helsætningsstamme, f.eks. »Vi skal huske at købe kartofler«, og en helsætning kan være så kort som kun ét ord: »Kom!«, imperativen af et verbum. Så kort kan en ledsætning ikke være.

En ledsætning kaldte man tidligere en bisætning. Den er underordnet det, man kaldte en hovedsætning. Eksempel: »Kom, når du har tid!«. Helsætningsstammen er "kom". Ledsætningen er "når du har tid". Fra punktum til punktum (helsætningen) kaldte man en periode.

Ledsætninger indledes ofte af bindeord, f.eks. af: at, hvis, om, selv om.

IKKE-prøven er en tommelfingerregel til at skelne mellem helsætningsstamme og ledsætninger. I ledsætningen kommer "ikke" mellem grundled (subjekt) og udsagnsled (verballed), og det gør det ikke i helsætningsstammen. Eksempel: »Hvis du ikke kommer, bliver festen ikke til noget«. I ledsætningen står ikke mellem grundleddet du og udsagnsleddet kommer. I helsætningsstammen er udsagnsleddet bliver, og grundleddet er festen, og nægtelsen ikke står ikke mellem udsagnsled og grundled i en helsætningsstamme. (Man kan godt komme ud for sprogvarianter, hvor ikke-prøven ikke holder: (hvis ikke du kommer) i en ledsætning; men hvis ikke står mellem grundled og udsagnsled, kan det ikke være en helsætningsstamme).