Laus Rottbøll Høybye (født 11.
december 1978) er en dansk skuespiller. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2005. Han har medvirket i en lang række teaterstykker, film, tv-serier og har lagt stemme til adskillige tegnefilm og radiodramaer. Han er særligt kendt for sin rolle som Krumme i filmserien Krummerne.
Laus Høybye | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Laus Rottbøll Høybye |
Født | 11. december 1978 (45 år) København |
Nationalitet | Danmark |
Beskæftigelse | skuespiller |
Roller | Krumme |
Laus Høybye udgav i 1991 et kassettebånd/ en cd i forbindelse med filmen Krummerne, studerede musikvidenskab på Københavns Universitet og har medvirket som sanger i musikforestillinger, tegnefilm og udgivelser, bl.a. cd'en Dagen og Vejen, hvor han var solist i numre komponeret af hans far, komponist og korleder John Høybye.
På film debuterede Laus Høybye som skuespiller i filmen Camping i 1990 og blev landskendt som Krumme i de populære familiefilm Krummerne (1991) og Krummerne 2 - Stakkels Krumme (1992). Titelsangen, "Krummes Sang", på cd solgte platin.
På teatret debuterede Laus Høybye som uddannet skuespiller i 2005 i forestillingen Den store Bastian på Svalegangen i Aarhus. Han har medvirket i en lang række skuespil fortrinsvis i København: Den politiske Kandestøber på Grønnegårdsteatret, som Børge i Olsenbanden – The Musical i Tivolis Koncertsal og alderdomskomedien Evig Ung på Nørrebro Teater.
I 2009 medvirkede han i DR's julekalender Pagten som nissen Gibbus. I 2011 spillede han en af hovedrollerne i DR's tv-serie Lykke, som Lykkes småneurotiske tvillingebror, Thomas.
Laus Høybye er en del af satiregruppen PLATT-FORM sammen med kollegerne Jakob Fauerby og Mille Hoffmeyer Lehfeldt der i 2014 blev Reumert-nomineret for det musikalske comedy-show Har du set min nissehue mor?
Fra april 2016 har PLATT-FORM sendt satireindslag på P1 Morgen på Danmarks Radio to gange om ugen med programmerne Kirkesangerne og Krisetelefonen for I-landsproblemer
År | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
1990 | Camping | Kurt, Jørgens søn | |
1991 | Krummerne | Mads Krumborg, kaldet 'Krumme' | hovedrollen |
1992 | Krummerne 2 - Stakkels Krumme | ||
2007 | Hvid nat | Anders | |
2008 | Dig og Mig | Hjalte | |
2017 | Så længe jeg lever | James Rasmussen |
År | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
2007 | Album | Mikkel | DR1 |
2009 | Pagten | Gibbus | |
2011 | Lykke | Thomas Leth | |
2015 | Ditte & Louise | sig selv | S1E8 |
2016 | Kirkesangerne | P1 | |
Krisetelefonen for I-landsproblemer |
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om skuespilleren Laus Høybye kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wiki Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wiki Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Laus Høybye, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.