Marseillaisen: Nationalsang i Frankrig

Den blev digtet og komponeret i Strasbourg natten mellem 24. og 25. april 1792 af den franske ingeniør og officer Claude Joseph Rouget de Lisle som reaktion på den østrigske krigserklæring mod Frankrig. Teksten er stærkt inspireret af flere andre kilder: samtidige plakater med slagord, salmer og tidligere kampsange. Den blev hurtigt arrangeret for militærorkester og spillet nogle dage senere ved en festlig lejlighed. Den fik sit gennembrud ved en banket i Marseille i juni samme år, blev trykt og spredte sig derefter over hele Frankrig. Sangen fik sit navn, da republikanske soldater fra Marseille 30. juli 1792 sang den under indmarch i Paris. Den blev erklæret for nationalsang 14. juli 1795.

La Marseillaise

dansk: Marseillaisen
Eugène Delacroix' billede La liberté guidant le peuple.
Nationalhymne i  Frankrig
Også kendt som	Chant de Guerre pour l'Armée du Rhin
Forfatter	Claude Joseph Rouget de Lisle, 1792
Komponist	Claude Joseph Rouget de Lisle
Fra	1795
Lydfil
Instrumentalindspilning af Marseillaisen

Sangen blev første gang oversat til dansk af Peter Andreas Heiberg og bragt i det revolutionsvenlige blad Politisk og Physisk Magazin 1793 (i nummeret for juli-december). Det er stadig Heibergs oversættelse (se Eksterne henvisninger) der bruges i den version af sangen der findes i Højskolesangbogen.

The Beatles brugte de meget berømte toner til intro, af deres single "All you need is love"

1. vers Allons enfants de la Patrie,
Le jour de gloire est arrivé !
Contre nous de la tyrannie,
L'étendard sanglant est levé, (bis)
Entendez-vous dans les campagnes
Mugir ces féroces soldats ?
Ils viennent jusque dans vos bras
Egorger vos fils, vos compagnes !

Omkvæd

Aux armes, citoyens
Formez vos bataillons
Marchons, marchons !
Qu'un sang impur
Abreuve nos sillons !

2. vers:

Que veut cette horde d'esclaves,
De traîtres, de rois conjurés ?
Pour qui ces ignobles entraves,
Ces fers dès longtemps préparés ? (bis)
Français, pour nous, ah ! quel outrage
Quels transports il doit exciter !
C'est nous qu'on ose méditer
De rendre à l'antique esclavage !

Omkvæd

3. vers

Quoi ! des cohortes étrangères
Feraient la loi dans nos foyers !
Quoi ! ces phalanges mercenaires
Terrasseraient nos fiers guerriers ! (bis)
Grand Dieu ! par des mains enchaînées
Nos fronts sous le joug se ploieraient
De vils despotes deviendraient
Les maîtres de nos destinées !

Omkvæd

4. Vers

Tremblez, tyrans et vous perfides
L'opprobre de tous les partis,
Tremblez ! vos projets parricides
Vont enfin recevoir leurs prix ! (bis)
Tout est soldat pour vous combattre,
S'ils tombent, nos jeunes héros,
La terre en produit de nouveaux,
Contre vous tout prets à se battre !

Omkvæd

5. vers

Français, en guerriers magnanimes,
Portez ou retenez vos coups !
Epargnez ces tristes victimes,
A regret s'armant contre nous. (bis)
Mais ces despotes sanguinaires,
Mais ces complices de Bouillé,
Tous ces tigres qui, sans pitié,
Déchirent le sein de leur mère !

Omkvæd

6. vers

Amour sacré de la Patrie,
Conduis, soutiens nos bras vengeurs
Liberté, Liberté chérie,
Combats avec tes défenseurs ! (bis)
Sous nos drapeaux que la victoire
Accoure à tes mâles accents,
Que tes ennemis expirants
Voient ton triomphe et notre gloire !

Omkvæd

7. vers (Kendt for at være henvendt til børn) :

Nous entrerons dans la carrière
Quand nos aînés n'y seront plus,
Nous y trouverons leur poussière
Et la trace de leurs vertus (bis)
Bien moins jaloux de leur survivre
Que de partager leur cercueil,
Nous aurons le sublime orgueil
De les venger ou de les suivre

Omkvæd

Af sted, fædrelandets børn
Hædersdagen er oprundet!
Vi står over for tyranniet,
Den blodige fane er løftet!
Den blodige fane er løftet!
Hører I henover landet
De grusomme soldaters brøl?
De kommer lige i armene på jer
For at skære halsen over på jeres sønner, jeres hustruer.

Grib til våben borgere!
Opstil jeres bataljoner!
Lad os marchere, lad os marchere!
Så det urene blod
Må væde vore furer!

Hvad vil denne horde af slaver,
Af forrædere og sammensvorne konger?
Til hvem er disse gemene fodlænker,
Disse jernlænker smedet for længe siden?
Franskmænd! Det er en krænkelse mod os!
Hvilke vredesudbrud det bør fremkalde;
Man vover at pønse på
At sende os tilbage til fortidens slaveri!

Grib til våben borgere! Etc.

• Frankrigs symboler