Kro: Mindre sted, ofte uden for større byer, der traditionelt tilbyder overnatning, mad og drikke.

Nogle kroer har også hotelvirksomhed og tilbyder kroferier for private eller kroophold til konferencer. Nord for Ejderen i Sønderjylland kaldes kro også for krog. Kroen ligger ofte midt i landsbyen eller ud til vandet oftest i forbindelse med en landevej eller en færge. Mange kroer har stadig betegnelsen "Færgekro", skønt færgedriften i de fleste tilfælde er indstillet. På film blev Hørby Færgekro foreviget, da færgeruten var åben, og inden kroen brændte ned og blev genopført.

Ikke at forveksle med Kro (organ hos fugle).

Kroen var en af de tidlige foreløbere for restauranten. Kroer var spredt udover den antikke verden, langs med veje for at tilbyde mad og logi til folk som rejste mellem byer. Måltider blev typisk serveret ved et fællesbord til gæster. Men der var ingen menu eller andre muligheder at vælge imellem.

Kroer i Danmark er kendt siden 1400-tallet. Kongeligt privilegerede kroer havde særlige rettigheder. De måtte udskænke spirituøse drikke og indlogere gæster. Den 10. maj 1912 blev Beværterloven ændret, og betegnelsen "kongelig privilegeret" samt kongelige symboler måtte fremover ikke anvendes af kroerne.

• Landevejskroer i Danmark

• Helge V. Qvistorff, Gjæstgiveriets historie i Danmark, Jysk Lokalhistorisk Forlag, 1984. ISBN 87-88293-03-3.