Kostume

Et kostume er en dragt til brug for optræden eller udklædning.

Et kostume giver indtryk af, at bæreren er en anden end normalt og kan bruges ved fastelavn, karneval og ved optræden på teater, film og tv.

Kostume
Medvirkende i Skønheden og udyret iført kostumer.

Forskellige kostumer

Professionelt

Nogle af de steder, man kan se kostumer, er på teater, film og tv. Kostumer og andre virkemidler kan hjælpe skuespillerne med at gengive personernes alder, køn, erhverv, socialklasse, etnicitet og give informationer om det historiske tidspunkt, geografiske sted, tiden på dagen, årstiden og vejret. Ofte bliver kostumerne overdrevet for at fremhæve bestemte aspekter som hos personer som Harlekin og Pjerrot i Commedia dell'arte.

En anden brug af kostumer er ved sportsbegivenheder med maskotter. Også firmaer og foreninger kan have maskotter til underholdning som ved sceneshows for børn i forlystelsesparker, indkøbscentre og lignende. Det kan være heldækkende kostumer, så de optrædende fuldstændig ser ud som de fiktive figurer.

Det kendes under det japanske begreb kigurumi og benyttes også af privatpersoner.

Helligdage og festivaler

Kostume 
Ved Julemændenes verdenskongres kan man opleve mange julemands- og nissekostumer.

Det at have kostumer på er en vigtig del af en række helligdage og festivaler som Mardi Gras og halloween og i mindre omfang i forbindelse med religiøse helligdage som jul og påske. Mardi Gras-kostumer er som regel narre og andre fantasifigurer, mens halloween-kostumer traditionelt tager udgangspunkt i overnaturlige væsener som spøgelser, vampyrer og engle. Ved jul og påske optræder mytiske figurer som Julemanden eller Påskeharen. Kostumer kan også bruges til Uncle Sam på den amerikanske uafhængighedsdag.

Børn

Kostumer kan bruges af børn til udforskning og rollespil. Børn kan klæde sig ud som historiske eller fiktive personer: pirater, cowboys eller prinsesser, som sygeplejeske eller brandmand, eller som de dyr i zoologiske haver og på bondegårde. Generelt er de mindre drenge i kostumer, der understøtter stereotype ideer om det at være mandlig, mens mindre piger foretrækker kostumer, der understøtter stereotype ideer om det at være kvindelig.

Cosplay

Kostume 
Cosplay af mangaserien K-On!

Cosplay er et ord af japansk oprindelse, der betyder "costume play". Det dækker over kostumer til at gengive fiktive personer ikke mindst fra manga og anime. Det har til en vis grad karakter af subkultur og ses ved anime conventions og lignende. Mange af dem er originale designs eller hjemmelavede og unikke, afhængigt af hvad cosplayeren søger at gengive. Kostumerne vurderes ofte ud fra, hvor godt de gengiver det ønskede.

I familie med cosplay er kigurumi samt fursuits, der minder meget om maskotkostumer og bruges til at vise dyr eller dyreagtige personligheder.

Eksterne henvisninger

Noter

Tags:

Kostume Forskellige kostumerKostume Eksterne henvisningerKostume NoterKostumeFastelavnFilmKarnevalTeaterTvTøjUdklædning

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

EsbjergAnnisette KoppelBrintAviser i DanmarkAdolf EichmannC.F. TietgenSandie WesthSøstrene GreneDBU Pokalen 2023-24KannibalismeParisErik MørkVerdens landes BNP pr. indbyggerFrimureriGro Harlem BrundtlandLeBron JamesLisbeth DavidsenKristian JensenJonas VingegaardStørre end-tegnErnest BohrQueenPeter SchmeichelJens Otto KragMarmorkirkenDemokratiske Republik CongoSøren HussTunesienBonderøvenCypernSolenBerlinmurenGlass (film fra 2019)ParkenSkandinavienA.P. Møller - MærskPernille RosendahlVarmekapacitetDe 10 budKommunismeKalundborgSportHolger Bech NielsenPladetektonikPeter BonkeAdolf HitlerEurojackpotAarhusGrundstofH.A. BrendekildeSingaporeDanmarks Riges GrundlovRosalinde MynsterHvor ska' vi sove i natPoul BundgaardUngdomshusetSulfitItalienTobias RahimEnhedslistenJackie NavarroDan TurèllNiklas Nikolajsen von KarlshofPeter Madsen (opfinder)Lasse Spang OlsenOlav 5. af NorgeMånenChristian 2.AsienKristi himmelfartsdagMads JunkerTyra Grove KrauseBorgen (tv-serie)Yuito SuzukiFra Københavns BørsArnold SchwarzeneggerFlakfortet🡆 More