Knud Rasmussen-Klassen

Klassen og det første skib i klassen er opkaldt efter den dansk/grønlandske polarforsker Knud Rasmussen. De to andre skibe i klassen er også opkaldt efter kendte polarforskere, nemlig Ejnar Mikkelsen og Lauge Koch.

Knud Rasmussen-klassen
HDMS Knud Rasmussen (P570) ved Flådestation Korsør Foto: Flemming Sørensen
Klasseoversigt
Type	Inspektionsfartøj
Bruger(e)	Søværnet
Værft	Karstensens Skibsværft, Skagen
Byggeperiode	2005 – 2016
Planlagte enheder	3
Byggede enheder	3
Operative enheder	3
Tekniske data
Deplacement	1.720 tons
Længde	71,80 meter
Bredde	14,60 meter
Dybgang	5,00 meter
Fremdrift	2× B&W ALPHA 8L27/38 på hver 2720 kW ved 800 rpm.
Fart	17 knob
Rækkevidde	3.000 sømil
Besætning	18 mand (kapacitet til 43)
Sensorpakke	3× Furuno navigationsradarer 1× Terma Scanter 4100 kombineret luft- og overfladevarslingsradar 1× Saab CEROS 200 ildledelsesradar
Artilleri	1× 76 mm OTO Melare Super Rapido M/85
Småvåben	2× 12,7 mm tungt maskingevær M/50 (TMG)
Missiler	Forberedt til 12× RIM-162 Evolved Sea Sparrow
Torpedoer	2× dobbelt udskydningsapparat til MU90 antiubådstorpedo
Flyfaciliteter	Helikopterdæk
Mindre både om bord	1× RHIB 7 meter 1× RHIB 4,8 meter 1× LCP-klassen

Skibene er beregnet til at operere i Nordatlanten, men er tillige udrustet med 2 StanFlex-containerpositioner, der gør dem i stand til at deltage i internationale operationer. Knud Rasmussen-klassens opgaver er blandt andet fiskeriinspektion, søredning, suverænitetshævdelse, søopmåling og isbrydningsopgaver. Skibene er bygget med et helikopterdæk, men ikke med en hangar, så enhederne vil ikke være i stand til at medbringe egen helikopter. Der kan derimod foretages en "Rotors running refueling" (RRR, udtales Triple-Romeo, dvs. optankning mens motoren kører og der stadig er rotation på helikopterens rotorer) eller helikopteren kan forblive på skibet i en kortere periode. Helikopteren kan derved udvide sin rækkevidde og udholdenhed betragteligt. Design og udvikling til skibene er foretaget af Søværnets Materielkommando, der i 1987 blev slået sammen med hærens og flyvevåbnets tilsvarende afdelinger. Klassens skibe har næsten samme deplacement som de tidligere inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen; knap 1.800 tons.

På Karstensens Skibsværft var Knud Rasmussen benævnt nybygning nr. 400, Ejnar Mikkelsen var benævnt nybygning nr. 401 og Lauge Koch var benævnt nybygning 428. Alle skrogene til klassen blev bygget i Polen, hvor skrogarbejdet blev udført og propel og motor monteret. Skibene blev derefter bugseret til Skagen. Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen blev samlet ved Stocznia Pólnocna-værftet (Det nordlige værft), og Lauge Koch blev samlet ved CRIST-værftet, begge placeret i Gdansk.

I forsvarsforliget 2013-2017 blev man enige om at indkøbe et tredje skib i Knud Rasmussen-klassen som erstatning for den aldrende inspektionskutter Tulugaq, den sidste af de tre inspektionskuttere af Agdlek-klassen fra 1979.. Skibet blev bestilt sidst i november 2013, og det var ligeledes Karstensens skibsvært i Skagen, der producerede det nyeste skib i klassen. Skibet blev leveret til Søværnet i december 2016.

Knud Rasmussen-klassen er baseret på samme StanFlex-koncept som Flyvefisken-klassen, der bygger på modulære containere. Skibene kan derfor bruge de samme containere som mange af Søværnets øvrige skibe. Dermed er der skabt en stor fleksibilitet samt muligheden for at flytte containere mellem skibsklasserne. Knud Rasmussen-klassen er bygget med to containerpositioner: En position på skibets fordæk, den anden på agterdækket agten for overbygningen. Disse positioner vil kunne blive brugt til at bevæbne skibene med kanon, MU90 antiubådstorpedoer og RIM-162 Evolved Sea Sparrow missiler når og hvis behovet skulle opstå.

I september 2017 kunne DR2 berette, at det polske skibsværft brugte nordkoreanske tvangsarbejdere. Dermed har Danmark formentlig indirekte sendt penge til det nordkoreanske regime.