Hans Kjeld Rasmussen (født 10.
november">10. november 1954 i Glostrup) er en dansk tidligere konkurrenceskytte og OL-deltager ved legene i 1976 og 1980. Han stillede op for Københavns Flugtskytte Klub.
Kjeld Rasmussen | |
---|---|
Født | 10. november 1954 (69 år) Glostrup Kommune, Danmark |
Højde | 178 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sportsskytte |
Deltog i | Skydning ved sommer-OL 1980 - skeetskydning, Sommer-OL 1976 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rasmussen har konkurreret på topplan i skeetskydning, og det var denne disciplin, han deltog i, da han var med til sine to olympiske lege. Ved legene i Montreal i 1976 opnåede han en delt 14. plads med 192 point, mens han fire år senere kom helt til tops og vandt guld. Efter den indledende runde havde fem skytter skudt det højeste pointtal, 196, og de måtte ud i en omskydning. Her fik tre af dem 25 point, og medaljerne skulle derpå fordeles mellem Rasmussen, svenskeren Lars-Göran Carlsson og cubaneren Roberto Castrillo. Kjeld Rasmussen skød igen alle 25 lerduer, mens Carlsson ramte 24 og Castillo 23. Dermed blev medaljerne fordelt på den måde.
Udover OL-deltagelsen havde Rasmussen også gjort sig bemærket i 1975 ved at vinde EM-guld med det maksimale pointtal 225. Han indstillede sin elitekarriere i 1987.
Kjeld Rasmussen var, da han vandt sin OL-guldmedalje, maskinarbejder ved B&W, og han blev kendt for sin afslappede stil under OL-konkurrencen, hvor han stillede op i forvaskede cowboybukser og en ternet bøllehat.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Kjeld Rasmussen (skytte), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.